Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Arbejdsmiljøundersøgelse RATUdskriv

Nu undersøger vi radiografernes trivsel

Radiograf Rådet ønsker at sætte arbejdsmiljøproblemer på dagsordenen og styrke vidensformidlingen i forhold til områder, som er særlig belastende i radiografernes arbejdsmiljø.

Dette kræver, at vi har den ny viden om forholdene på arbejdspladserne. Derfor gennemførte Radiograf Rådet i løbet af marts måned 2016 en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om medlemmernes psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Undersøgelsen fik  arbejdstitlen RAT – Radiografernes Arbejdsmiljø- og Trivselsundersøgelse.

Resultaterne skal bl.a. bruges til at sætte fokus på områder, der er særlig belastende i radiografernes arbejdsmiljø.

I august 2016 bragte Radiografen en artikel med de vigtigste konklusioner fra undersøgelsen. Har du lyst kan du finde hele rapporten her. (Kun for medlemmer og kræver at du først er logget ind)

Radiografernes psykiske arbejdsmiljø 2016, RAT (fuld rapport)

Artikel, der blev blive bragt i Radiografens augustnummer, 2016:

Radiografernes psykiske arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøundersøgelsen tegner et billede af et stærkt fagfællesskab af radiografer, der finder mening i deres arbejde og er afklaret med deres rolle. Men de er pressede i deres arbejde og på forudsætningerne for deres opgaveløsning.

Af Troels Jeppesen

Det psykiske arbejdsmiljø er en svær størrelse at blive klog på. Belastning og konsekvenser ved et dårligt psykisk arbejdsmiljø er ikke umiddelbart målbare på samme måde som f.eks. gør sig gældende ved et dårligt fysisk arbejdsmiljø.

 

I foråret 2016 gennemførte Radiograf Rådet en spørgeskemaundersøgelse om radiografernes psykiske arbejdsmiljø og trivsel (RAT). Målet var at sætte potentielle arbejdsmiljøproblemer på dagsordenen og tilvejebringe værdifuld indsigt i, hvilke områder Radiograf Rådets medlemmer oplever som særligt belastende på deres psykiske arbejdsmiljø. Det er der kommet en rapport ud af og du kan læse de vigtigste konklusioner i denne artikel.

 

mso-border-alt:solid windowtext .5pt;padding:1.0pt 4.0pt 1.0pt 4.0pt">

Om undersøgelsen

Der blev inviteret 1.677 aktive medlemmer. Kravet for at kunne deltage var, at man skulle være i arbejde, da der ellers ikke kan siges at være et aktivt arbejdsmiljø. Ud af de inviterede medlemmer kunne der analyseres på i alt 520 besvarelser. Det svare til godt 31 %, hvilket er en fin svarprocent for en sådan undersøgelse.

 

Undersøgelsen skulle i alt afdække 23 forskellige dimensioner indenfor det psykiske arbejdsmiljø. Hver dimension blev afdækket via flere relaterede spørgsmål. Derfor blev spørgeskemaundersøgelsen af mange opfattet som meget omfattende, men de mange relaterede spørgsmål var nødvendige for at opnå en større pålidelighed og præcision.

 

Arbejdsmiljødimensioner

Arbejdstempo

Indflydelse

Forudsigelig

Retfærdighed

Jobtilfreds

hed

Selvvurderet helbred

Arbejdsmængde (kvantitative krav)

Udviklings muligheder

Rolleklarhed

Tillid

Arbejde-privatlivs balance

Stress

Kognitive krav

Mening i arbejdet

Rollekonflikter

Socialt fællesskab

Ledelses-kvalitet

Social støtte

Følelsesmæssige krav

Feedback

Anerkendelse

Krav og skjulte følelser

Social kapital

 

(Billedtekst): Den fulde rapport dækker alle de forskellige dimensioner og kan findes på Radiograf Rådets hjemmeside under ”Arbejdsmiljø”. Det er ikke alle dimensioner der er lige udslagsgivende. Men der er flere dimensioner der skiller sig ud fra de andre.

 

Hvor går det godt?

Blandt de mest positive dimensioner, altså dem radiograferne har det bedst med, finder vi Mening i arbejdet, Rolleklarhed, Socialt fællesskab og Udviklingsmuligheder.

Fælles for dem er, at radiografernes svar tyder på, at det er forhold, der opleves som opfyldt eller tilfredsstillende.

Mening i arbejdet dækker over oplevelsen af formål og sammenhæng i sit arbejde. Og her tyder det på, at radiograferne oplever en høj grad af mening med det arbejde de udfører. Rolleklarhed handler om, hvorvidt man ved, hvad ens arbejde går ud på, hvad man skal lave, og hvor meget man kan bestemme. Og langt de fleste radiografer forholder sig positivt til deres rolleklarhed, hvilket tyder på, at de har en klar idé om, hvad der forventes af dem.

Med en oplevelse af en høj grad af mening med sit arbejde, vil man oftest også være engageret i sit arbejde, hvilket måske kan være en medvirkende faktor til, at dimensionen Socialt fællesskab ligeledes vurderes meget positivt. Socialt fællesskab omfatter stemning, fællesskab og samarbejde både indenfor og mellem afsnit/område og her udtrykker størstedelen sig positivt i forhold til det sociale fællesskab.

Lidt ved siden af de tre dimensioner kommer Udviklingsmuligheder, der generelt også opfattes meget positivt. Dimensionen dækker over, hvor udviklende arbejdet opleves at være, bl.a. ved om man bliver mødt med nye krav og udfordringer, som fører til, at man bliver klogere, får nye færdigheder eller bliver kompetente på områder, man ikke hidtil mestrede. Denne dimension opfatter radiograferne også som værende positivt opfyldt.

Hvor er der udfordringer?

Der er ingen tvivl om, at der også er udfordringer derud. Det ved vi og det ved I, og det viser sig også i arbejdsmiljøundersøgelsen.

På den negative side er der igen fire dimensioner der skiller sig ud og ingen af dem er overraskende. Her finder vi Arbejdstempo, Kognitive krav, Indflydelse og Feedback.

At Arbejdstempoet opleves som højt kan ikke overraske nogen. Mange års besparelser og effektiviseringer har konsekvenser, og de konsekvenser afspejles netop i denne dimension. Dimensionen skal fortolkes som en relativt belastende faktor i det psykiske arbejdsmiljø og er et udtryk for, hvor intensivt man arbejder, når man er på job. I praksis risikerer et vedvarende højt arbejdstempo at komme til udtryk på mange måder, f.eks. manglende grundighed i arbejdet, manglende tid til at lytte ordentligt til patienterne, højere risiko for fejl eller misforståelser eller manglende pauser i løbet af dagen. Et højt tempo belaster både trivslen og kvaliteten af de opgaver der løses. Undersøgelsen viser, at størstedelen af radiograferne altid, eller tæt på altid, finder det nødvendigt at arbejde meget hurtigt.

Som en måske naturlig udløber af arbejdstempoet kommer dimensionen Kognitive krav. Umiddelbart omhandler denne dimension det at tænke og bruge hovedet, hvilket normalt ikke opfattes som en negativ dimension, men derimod som en positiv udfordring eller stimulering. Men i undersøgelsen kommer den til udtryk som et negativt element i radiografernes arbejdsmiljø. Her omhandler den det, at kunne overskue mange ting på én gang i arbejdet, være idérig, huske meget og træffe svære beslutninger. Men for at kognitive krav kan opfattes som noget positivt skal de svare til den ansattes kompetencer, færdigheder og ikke mindst arbejdsbetingelser. For alt dette bliver svært når man er presset, hvilket kan være en del af forklaringen på hvorfor denne dimension er kommet til udtryk som en belastning for radiograferne.  I kombination med det pressede arbejdstempo er det derfor ikke overraskende at kognitive krav opfattes belastende, da forudsætningerne for en tilfredsstillende indsats er begrænset.

Indflydelse dækker i denne undersøgelse over muligheder for at påvirke mængden af arbejde, hvem du arbejder sammen med, hvad du laver på dit arbejde og beslutninger i dit arbejde. Når muligheden for indflydelse opfattes negativt skyldes det især elementet i forhold til mængden af arbejde. Her svarer 35% af radiograferne, at det er noget de ”aldrig” har indflydelse på.

Den sidste dimension er Feedback, der også har fået en meget lav vurdering. Feedback omfatter hyppigheden af samtaler med både kolleger og ledere, om kvaliteten af ens arbejde. Derfor er det ikke overraskende, at den vurderes dårligt i et arbejdsmiljø, der er presset på den mængde af opgaver, som skal løses, og de forudsætninger der er til stede for at løse dem. Og så alligevel. Dimensionen indikerer, at evnen til at dele og rose succeser er mindre end der ønskes og forventes, måske som konsekvens af at opgaverne ikke kan løses optimalt efter faglige standarder.

Det overraskende

De fleste radiografer vil nok kunne nikke genkendende til de ovenstående 8 dimensioner, men der er yderligere 2 dimensioner der er bemærkelsesværdige, nemlig Stress og AP-balance (arbejdsplads balance)

Stress defineres ofte som kombinationen af anspændthed og ulyst. Korttidsstress kan være nyttigt og godt, når man skal præstere lidt mere end normalt. Derimod er et højt stress-niveau over længere tid skadeligt både for livskvaliteten, arbejdsindsatsen og helbredet. Dimensionen er normalt en negativ parameter, men i undersøgelsen har den fået en relativ lav gennemsnitsvægtning, hvorfor den skal fortolkes som en mindre belastende faktor i radiografernes psykiske arbejdsmiljø. Det er overraskende at stress ikke fylder mere, når arbejdstempoet og de kognitive krav fylder så meget som de gør.

For AP-balancen er fokus på arbejdsplads-familie konflikter og det såkaldte ”grænseløse arbejde”, hvor arbejde og fritid (privatliv) flyder sammen. Dimensionen afdækker normalt, om der er konflikt i balancen vedrørende energi, som både er det psykisk og fysisk overskud, og oplevelse af at have tid. Også denne dimension har fået en relativ lav gennemsnitsvægtning, og skal fortolkes som en mindre belastende faktor i radiografernes psykiske arbejdsmiljø. Igen er det overraskende at dette ikke fylder mere i lyset af det pres, der tegner sig til at være på radiograferne, når de er på arbejdspladsen.

Når talen falder på arbejdsmiljø, så skelnes der ofte imellem det at have travlt og det at være stresset. At radiograferne ikke opfatter sig selv som stressede betyder ikke nødvendigvis, at de ikke er det. Men i kombination med indikationerne om balancen imellem arbejdsplads og fritid, så styrkes tilkendegivelserne om en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Samlet tyder det på, at langt de fleste radiografer er i stand til at lade det pres, der hviler på dem, blive på arbejdspladsen når de går hjem. Det i sig selv er både overraskende og positivt. Spørgsmålet er om det er sandsynligt, at det kan blive ved med at være sådan, hvis det oplevede arbejdspres vedbliver som et vilkår.

Konklusion

Sammenfattende kan det konkluderes, at radiografer fremstår afklarede med deres arbejde og det arbejdspres der hviler på dem. I har en klar ide om, hvad jeres opgave er og hvad der forventes af jer. I oplever jeres arbejde som meningsfuldt. I føler også et stærkt socialt og fagligt fællesskab med andre radiografer, og oplever generelt de udfordringer og krav om forandring arbejdet medfører som positive. Men de sidste mange års konstante krav til kvantiteten i produktionen er dog for alvor begyndt at sætte deres præg. Ikke kun på den enkelte radiograf, men også på det engagerede fagfællesskab.

Radiograferne oplever et betydeligt og konstant pres for at arbejde hurtigere, og grænsen opleves som både nået og overskredet. Derfor er forudsætningerne for at løse opgaverne tilfredsstillende ikke længere tilstede, og de mentale krav i arbejdet opleves efterhånden som en belastning.

Samtidig er det rimeligt at antage, at en resignation er begyndt at krybe ind i faget i forhold til at sige fra overfor mængden af arbejdet, da radiografens gentagende forsøg på at gøre opmærksom på og ændre på det konstante arbejdspres ikke lykkes. Det gælder både for ledere, der oplever ikke at have mulighed for at ændre på afdelingernes vilkår, og for basisradiografer der oplever, at ledelserne ikke formår at ændre på arbejdsforholdene.

Kombinationen af de afledte konsekvenser af arbejdspresset tegner et billede af at dele af fagfællesskabet og arbejdsmiljøet lider. Derfor kan der også være en vis usikkerhed i forhold til, hvorvidt den positive tolkning af stress og AP-balance som udtryk for evne til at lægge arbejdet fra sig, i virkeligheden dækker over en voksende apati. Her taler den meget høje opfattelse af mening med arbejde imod, men det er sandsynligt at apatien også samtidigt er tilstede.

Samlet set lader det dog ikke til at være kommet så vidt, at arbejdspresset og de negative dimensioner for alvor går ud over radiografernes mentale helbred. Der tegner sig et billede af, at langt de fleste radiografer er meget afklarede med det pres der hviler på dem. Dermed formår de at lade arbejdets frustrationer blive på arbejde, og holde fri når de har fri.

Undersøgelsen viser på den ene side, at stress endnu ikke er en udbredt almentilstand blandt radiograferne, men den tegner også et tydeligt billede af, at arbejdsforholdene for længe siden har passeret det at have travlt, og i udpræget grad efterhånden opleves som belastende.

Hvorvidt de kommende år vil føre til en stigning i antallet af stressede radiografer, og efterfølgende stressrelaterede sager, kan ikke afgøres ud fra denne undersøgelse, da den principielt er et øjebliksbillede.

Men i lyset af at de sidste mange år kun har budt på stramninger i forhold til det arbejdspres, der hviler på radiograferne, så vil det ikke være overraskende hvis en forøgelse af det pres fortsætter.

mso-border-alt:solid windowtext .5pt;padding:1.0pt 4.0pt 1.0pt 4.0pt">

Arbejdsmiljøundersøgelsen og politik

Af Gladys Gertsen, Arbejdsmiljøansvarlig og Charlotte Graungaard Falkvard, Formand

Nu har du læst resultaterne af arbejdsmiljøundersøgelsen og så tænker du måske; hvad sker der så nu?

Radiograf Rådet har valgt at se på arbejdsmiljøundersøgelsen med tre forskellige sæt øjne. Det vi vil have mindre af, det vi vil have mere af og det, der skal bibeholdes i status quo.

Alt dette og mange flere detaljer, skal du nok få mulighed for at dykke ned i og blive en del af. Men lige nu er den politiske prioriteringsproces i forhold til Radiograf Rådets fremtidige arbejdsmiljøstrategi sat i gang og i de kommende måneder vil du høre mere.

Men det er sikkert og vist, at der bliver afholdt en arbejdsmiljøkonference i 2017. Arbejdsmiljøkonferencen vil tage afsæt i spørgeskemaundersøgelsen.

 

Sidst opdateret d. 22.08.16

Til top

Info om RAT

 

RAT: Står for Radiograf Rådets Arbejdsmiljø og Trivselsundersøgelse.

Hvem kan deltage: Medlemmer af Radiograf Rådet som er i arbejde.

Hvordan deltager man: Invitation pr. mail (forudsætter at Radiograf Rådet har din e-mail).

Start: Invitationerne sendes ud i starten af marts.

Slut: Undersøgelsen slutter ultimo marts.