Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Kriterier for tildeling af støtte fra Udviklings- og forskningspuljenUdskriv

Fra Udviklings- og forskningspuljen kan der søges midler til udviklingsprojekter og forskningsprojekter. Med udviklingsprojekter menes f.eks. projekter, der baserer sig på systematisk anvendelse af forskningsresultater, erfaringer og kundskaber for at frembringe nye produkter, erfaringer, nye processer eller væsentlig forbedring af allerede eksisterende. Med forskningsprojekter menes projekter, hvor der på basis af anerkendte metoder udvikles ny viden, eller opstiller og anvender allerede kendt viden i nye sammenhænge.

Temaer

Udviklings- og forskningspuljen støtter projekter inden for temaet:

  • Tilrettelæggelse af forløb på tværs af sektorer for kronikere og sårbare patienter
    Flere og flere danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme. Sammen med gruppen af "sårbare patienter"[1] kan disse patientgrupper have en lav sundhedsforståelse[2]. Både kronisk syge og/eller sårbare patienters kontakt med sundheds­væsenet og deres behov for sundhedsfremme, behandling, opfølgning og rehabilitering ofte er multifacetteret og langvarig, om end af varierende intensitet. Både ud fra det enkelte individs og dennes families situation - og fra en samfundsmæssig synsvinkel - vil det være optimalt i videst mulige omfang at støtte den enkelte patient til bedst muligt at håndtere egen situation.

    Patienter med kronisk sygdom samt sårbare patienter har ofte behandlingsforløb, der kræver tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Det kan være svært for disse patientgrupper og deres pårørende at navigere mellem de forskellige sektorers tilbud og indsatser. Det er vigtigt, at patienter har mulighed for at være en aktiv del af deres egen behandling, og at sundhedspersonalet støtter patienterne i at navigere mellem de forskellige behandlingstilbud og sundhedsfremmende indsatser. Det giver sundhedspersonalet og patienterne mulighed for i fællesskab at indrette behandlingsforløbet, så det passer bedst til den enkelte.

    Indlæggelser kan ofte være en stressende og krævende situation for både den kronisk syge, de øvrige sårbare patienter og de pårørende. Der er forskellige muligheder for sundhedsvæsenet for at skabe et trygt og sammenhængende forløb for disse patientgrupper, og samtidig forebygge unødige (gen)indlæggelser. Herunder er det vigtigt at sygehuspersonalet fokuserer på at opbygge patientens sundhedsforståelse og kompetencer til at bidrage aktivt i egen behandling og håndtering af sygdom i hverdagen. For nogle patienter kan der være mulighed for at forebygge og undgå unødige (gen)indlæggelser ved at lade den fremadrettede kontakt med sygehusvæsenet foregå i eget hjem. Eksempelvis i form af udgående funktioner fra sygehuset, hvor sundhedspersonalet tager ud i patientens hjem for at foretage behandling, målinger og opsporing, udøve sundhedsfremmende indsatser, mv. Det kan også være brug af telemedicinske løsninger, som giver sygehuspersonalet mulighed for at henlægge behandling, rehabilitering, mv. til patientens eget hjem.

    Puljen ønsker således at støtte projekter, der bidrager med ny viden og nye metoder, som fokuserer på, hvordan sundhedspersonalet bedst organiserer, varetager og støtter forebyggelse, opsporing, behandling, monitorering og rehabilitering af kroniske og sårbare patienter hvis behandlingsforløb går på tværs af sektorer. Herunder lægges der særligt vægt på projekter, der bidrager med ny viden om, hvordan man fremmer sundhedsforståelsen blandt disse patienter og styrker deres inddragelse i egen behandling, med henblik på at styrke deres behandling på tværs af sektorer og undgå unødvendige eller forebyggelige (gen)indlæggelser.

Forudsætninger
For at komme i betragtning til støtte er det et krav, at projektet skaber ny generel viden på sygehusene og ikke kun på et enkelt sygehus. Projekterne må ikke søge støtte til driftsmæssige forhold.

Udviklingsprojekter
  • projekter, som implementerer ny og eksisterende viden, herunder udvikling og implementering af kliniske retningslinjer
  • projekter, som udvikler og implementerer ny praksis forstået som nye opgaver, ny arbejdstilrettelæggelse, nye samarbejdsformer, patientinddragelse/brugerdreven innovation, nye dokumentationsformer m.m. ·
  • projekter, som udvikler og dokumenterer fagprofessionel kompetenceudvikling
  • projekter, som udføres af flere forskellige faggrupper og/eller på tværs af afdelinger, afsnit mv.

Forskningsprojekter

  • projekter, som udvikler ny viden og nye metoder og dokumentation for effekt i forhold til områderne undersøgelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering ·
  • projekter, som udvikler ny viden og nye metoder i forhold til organisering af daglig klinisk praksis
  • projekter, som udføres af flere forskellige faggrupper og/eller på tværs af afdelinger, afsnit mv.
Formidling og videndeling

Udover disse kriterier vil der i bedømmelsen af ansøgningerne blive lagt vægt på overvejelser om og initiativer til videndeling og organisatorisk læring på tværs af afdelinger, organisationer og/eller regioner.

Det kan eksempelvis gøres via:

  • Annoncer eller artikler i elektroniske nyhedsbreve og medlemsblade fra de faglige organisationer
  • Henvendelse til hospitalernes forskningsenheder
  • Afholdelse af orienteringsmøder, konferencer mv.
  • Annonce eller artikel på www.lederweb.dk
  • Videreformidling om projektet via chefgrupper, netværk, kontaktgrupper, TR m.fl.
  • Annoncer på regionernes intranet og i regionernes nyhedsbreve til medarbejdere og ledere

[1] Jvnf. Sundhedsstyrelsens rapport:: ”Arbejdet med sårbare patienter og perspektiver på social ulighed i almen praksis” forstås ”sårbare patienter” defineret som:
  • Patienter, som på grund af svær sygdom, flere samtidige behandlingskrævende sygdomme, handicap mv. og evt. svagt personligt netværk er stærkt afhængige af sundheds- og/eller sociale ydelser.
  • Patienter, som på grund af svage personlige ressourcer og dårlig eller anderledes sygdomsindsigt, sociale eller kulturelle forhold er ude af stand til at yde en hensigtsmæssig adfærd og egenomsorg
[2] I Sundhedsstyrelsens ”Health literacy - Begrebet, konsekvenser og mulige interventioner” (2009) defineres sundhedsforståelse som ”Personers og gruppers evne til og muligheder for at tilegne sig sundhedsrelateret viden og omsætte denne til f.eks. adfærdsændringer er vigtig at forholde sig til, når forebyggelse og sundhedsfremme udføres. Begrebet er udviklet med henblik på at afstemme sundhedsrelateret information med patienter og borgeres evne til at forstå, bearbejde og bruge denne information”.

Sidst opdateret d. 29.04.16

Til top

Vil du vide mere?

 

Den 1. maj 2016 kan du hente ansøgningsskema på Danske Regioners hjemmeside: www.regioner.dk.

Har du spørgsmål vedrørende Udviklings- og forskningspuljen, er du velkommen til at kontakte:

Charlotte Vinderslev, SHK,
CharlotteVinderslev@remove-this.dsr.dk
,
4695 4062

eller

Jan Bülow, Danske Regioner,
jab@remove-this.regioner.dk
,
3529 8223.