Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Radiograf KurserUdskriv

Radiograf Rådets kursusvirksomhed tager sine første spæde skridt!

Radiograf Rådet vil gerne være en central del af fagets udvikling. Derfor har det længe været foreningens ambition at understøtte og udbygge markedets eksisterende tilbud om kompetenceudvikling. Vi vil byde ind med workshops, temadage, gå-hjem-arrangementer og kurser til inspiration og udvikling.

Som radiografernes faglige organisation har Radiograf Rådet et unikt indblik i, hvilke udfordringer radiograferne møder i deres dagligdag. Derfor finder vi det også naturligt, at bruge vores indsigt til at udvikle og udbyde kurser, der kan give de kompetencer, der er brug for lige nu.

Vi vil gerne være med til at styrke det faglige fællesskab, og på sigt vil Radiograf Rådet tilbyde kompetenceudvikling, der både retter sig mod basisradiografer, ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, tillids-repræsentanter og grupper inden for forskellige subspecialer.
 
Vi vil give alle en bedre forudsætning for at udvikle og udbygge deres faglige kvalifikationer - både de bløde samarbejdsorienterede og de hardcore fagtekniske.

Det første tilbud er til ledere

Som leder er det dig, der står med ansvaret for, at jeres afdeling har den rette balance mellem produktivitet og trivsel. Det er ikke en let opgave. 

Derfor har Radiograf Kurser valgt at starte op med et tilbud henvendt til ledere, som kan gøre dig bedre til at forebygge og håndtere dine medarbejderes stress og sygefravær.

Kurset hedder ganske enkelt Ledelse & Trivsel.

Ledelse & Trivsel er et intensivt udviklingsforløb for ledere med personaleansvar, der ønsker at arbejde proaktivt med stress og sygefravær.

Den gode idé

Hvis du sidder med den gode ideer til et kurser, seminar, gå-hjem-møder eller andet som faget mangler?

Så skriv dine tanker ned i en mail og send dit forslag til kontakt@remove-this.radiograf.dk. Mærk din mail "Radiograf Kurser - den gode ide" og husk at send navn og kontaktoplysninger med, så vi kan kontakte dig for en uddybende konceptindvielse.

Vi tager alle forslag med i vores overvejelse af, hvilke tilbud Radiograf Kurser skal udbyde i fremtiden.

Sidst opdateret d. 19.01.12

Til top

Kurser

Ledelse & Trivsel

Det første kursus udbydes til ledere og forløber over 2 dage;  mandag d. 5. marts og torsdag d. 19. april, 2012.

Ledelse & Trivsel er et udviklingsforløb, der giver ledere en viden og en tilgang, der kan bruges til at agere effektivt når mistrivsel, stress og sygefravær skal forebygges og håndteres i praksis.

Læs mere om Ledelse & Trivsel

Læring og trivsel

Læring og trivsel er en temadag for arbejdsmiljørepræsentanter.

Trivsel: Hvad er trivsel og hvordan defineres det? Hvad kan vi selv gøre og hvordan kan vi påvirke hinanden?

Trivselsmentor: Hvad kan en trivselsmentor og hvordan kan jeg få uddannelsen?

Temadagen er stadig unde udvikling, men forventes afholdt i april.

 

Radiograf Kurser

Klik her for at komme til oversigten.