Aktør-netværksteori

En teori der kan synliggøre udfordringer for radiografen med nye begreber som ”patientens behov i centrum” i radiografisk praksis

Af radiograf Louise Møller, MHH, lektor ved radiografuddannelsen, UCN

 

Aktør-netværksteori, ANT, er en variation af Science, Technology and Society Studies, STS, og regnes herunder som en central forskningsmetode, da den meget direkte egner sig til at studere komplicerede og mangeartede relationer mellem mennesker, ting, samfund, videnskab og teknologi.  

 

Vil vi forstå komplekse handlingsforløb i praksis, kan ANT’s metodiske opløsning af selvfølgelige skel mellem mennesker og ikke-mennesker i et forløb være frugtbart. I det følgende vil jeg derfor kort introducere nogle centrale analytiske begreber, der anvendes i ANT og vise, hvordan disse kan bruges til at analysere og forstå udfordringer, radiografer møder i arbejdssituationer, fx ved et MR-skanningsforløb, i forhold til begrebet ”patientens behov i centrum”.

 

Teknologi og mennesker som netværksaktører

Traditionelt tænker vi på ting som døde og passive objekter, der ikke besidder nogen handleevner, men i ANT er ting (herunder teknologier) mere end neutrale midler til et mål, de kan handle eller igangsætte handlinger. Derfor forstås begrebet ”aktør” også anderledes i ANT end i traditionel sociologi, hvor aktører er mennesker. I ANT betragtes aktørbegrebet semiotisk, hvilket betyder, at der principielt ikke er skel mellem mennesker og ting. For at undgå den selvfølgelighed at en aktør altid er et menneske, anvendes det semiotiske begreb ”aktant” i ANT synonymt med ”aktør” og anvendes, da aktant er neutralt i forhold til, om aktøren er et menneske eller ej (1).  

 

I ANT ses en aktant ikke som en isoleret enhed, der handler af sig selv men i stedet som en enhed, der har en selvstændig rolle i et netværk. En radiograf er fx en aktant i et socioteknisk netværk, der tillader radiografen at udføre handlinger, der i netværket anses som radiografiske.  Hvis radiografen ikke er tildelt en selvstændig rolle i et netværk med fx at lave MR-billeder ved en MR-skanner, er denne radiograf ikke radiograf i analytisk forstand.  Det skyldes, at ANT er optaget af at beskrive sociale handlinger i netværk eller kæder af relationer og den ”inaktive” radiograf gør ikke noget, der ændrer netværket. En MR-skanner, der ikke laver MR-billeder eller tænkes på som en relevant modalitet i arbejdet, er heller ikke en selvstændig aktant i et netværk (2).  Men ud fra ANT’s teori er patient, radiograf og MR-skanner alle aktanter ind i netværket ved et MR-skanningsforløb, da de hver især har selvstændige roller i forløbet; patienten har en rolle som skanningsobjekt, som kræver handlinger af patienten, radiografen skal betjene MR-skanneren, hvilket kræver handlinger af radiografen og MR-skanneren skal udføre de sekvenser, radiografen starter, som kræver handlinger af MR-skanneren.

 

Aktanter kan også være produktet af en aktakts funktion i et netværk; fx er de radiologiske billeder MR skanneren laver aktanter, da de indgår i netværket, hvor de sætter handlinger i gang hos radiologen, der skal beskrive disse billeder. Videre argumenterer ANT for, at aktanter forandres i samspillet med andre aktanter. En radiograf med MR-skanner er fx en anden aktant end en radiograf uden – dennes handlemuligheder forandres. ANT’s påstand er dermed, at intet objekt har en essens, som er givet i kraft af sig selv – et objekt defineres fuldstændig af dets relationer til andre objekter i et netværk (2).

 

Begreber som aktanter

Det er ikke bare ting og mennesker, der kan optræde som aktanter i et netværk. Med seneste kvalitetsprogram fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ”Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018” dukker en ny aktant op. I kvalitetsrapporten beskrives det, at der generelt er høj kvalitet i det danske sundhedsvæsen men også, at der er plads til forbedringer især på baggrund af væsentlige udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor: flere lever længere, flere får kroniske sygdomme og flere lever i højere grad med deres sygdomme end tidligere. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse beskriver i kvalitetsrapporten, at førnævnte udfordringer er årsagen til, at der er behov for en nytænkning af kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Videre beskrives nye krav, der skal understøtte en udvikling i sundhedsvæsenet – krav der blandt andet handler om en inddragende og sammenhængende indsats, hvor der sættes fokus på at levere bedre kvalitet og værdi for patienten for de samlede ressourcer. Nytænkningen går derfor blandt andet ud på, at sundhedsprofessionelle skal sætte patientens behov i centrum (3).

 

At sætte patientens behov i centrum kræver, at radiografen har viden om den enkelte patients behov, for at dennes behov kan sættes i centrum. Radiografen må derfor indsamle viden herom ved at spørge patienten om dennes behov under MR-skanningsforløbet. Kravet om handling fra radiografen gør begrebet ”patientens behov i centrum” til en aktant i MR-skanningsforløbet.

 

Et mylder af aktanter i netværket

Netværksbegrebet i ANT er meget åbent, hvor der ingen forhåndsantagelser er om, at netværk har en særlig stabilitet, størrelse eller at netværk blot består af én type relationer. Tværtimod beskæftiger ANT-analyser sig typisk med heterogene netværk, som består af mange forskellige ulige typer af relationer (1).

 

Et netværk ved et MR-skanningsforløb består netop af mange forskellige og ulige typer af relationer. Som jeg har forsøgt at skitsere i figur 1, har aktanterne i et MR-skanningsforløb mange forskellige og ulige relationer til forskellige aktanter knyttet til sig ind i netværket, hvorfor der er tale om et virvar af aktanter og relationer i et netværk ved et MR-skanningsforløb.

 

Vigtigheden og betydningen af en enkelt aktant eller relation i MR-skanningsforløbet kan variere alt efter, hvilken aktants perspektiv aktanten eller relationen anskues fra. Men aktanterne adskiller sig fra hinanden i forhold til deres stemmer ind i netværket. I ANT anvendes begrebet ”script” (manuskript) til at beskrive, hvordan teknologier og ting bidrager til at skabe handlinger. En teknologis manuskript fungerer næsten ligesom manuskriptet til en film; det foreskriver og inviterer til bestemte handlinger (4). En MR-skanner har blandt andet et manuskript; den opfordrer fx patienten til ikke at have indopereret magnetisk materiale. Udfordrer patienten MR-skanneren på dette punkt, så svarer MR-skanneren tilbage, hvilket kan betyde alvorlige skader på patienten. MR-skanneren er også medbestemmende i beslutningen om, hvor patienten skal placeres i MR-skanneren under skanningen og med hvilken coil der skal skannes, hvis mest muligt signal ønskes tilgængeligt til billeddannelsen. Pointen er her, at teknologier og ting kan gøre mere og andet ind i et netværk, end det de er designet til.

 

Figuren tager udgangspunkt i enkelte aktanter; patient, radiograf og MR-skanner. En analyse af aktanter/relationer i et netværk stopper ifølge ANT aldrig, da der altid vil være micro- og macro-relationer bag enhver aktant, hvorfor aktanterne/ relationerne i figuren skal ses som et udsnit.

 

Infoboks

Op gennem 1980’erne og 1990’erne udvikler aktør-netværksteorien (ANT) sig som en selvstændig tilgang til studier af videnskab, teknologi og samfund. Drivkraften i denne udvikling var den franske antropolog og filosof Bruno Latour sammen med sociologerne Michel Callon og John Law. Udgangspunktet var et opgør med traditionelle sociologiske analyser, der forudsætter, at mennesker er de eneste aktører i den sociale verden. Denne forudsætning indebærer et principielt skel mellem mennesker og ikke-mennesker, når sociale handlinger skal beskrives.

 

ANT argumenterer i stedet for, at tingene også gør noget. ANT udfordrer dermed tænkningen om, hvordan videnskab og teknologi er vævet sammen med samfundet og naturen.

 

Radiografen som talsperson

Et grundbegreb i ANT er translation(oversættelse), hvor de involverede aktanters identiteter, de mulige former for interaktion samt handlingsrammernes omfang bliver forhandlet og afgrænset. Helt grundlæggende indebærer en oversættelsesproces, at der skabes lighed og en forbindelse mellem ting, som før var forskellige. I denne proces udpeges en talsperson, hvilken er udpeget, når en enkelt aktant får retten til at tale på vegne af andre – mennesker som ikke-mennesker (5). Oftest er det en sundhedsprofessionel, der i sundhedsfaglig praksis ses som talspersonen, da den sundhedsprofessionelle qua sin uddannelse har faglig viden indenfor det speciale, hvor patienten møder den sundhedsprofessionelle. I et MR-skanningsforløb er det også radiografen, der er talspersonen. Radiografen er den, der indhenter informationer om patienten; viden om patientens netværk, handlingsønsker og behov. Radiografen kender også både til radiologens handlingsønsker fra visiteringen på henvisningen men også til MR-skannerens manuskript ud fra kendskabet til teknikken. Videre kender radiografen til begrebet ”patientens behov i centrum” fra gældende kvalitetsrapport. Alle aktanter i et netværk skal gennem talspersonen, her radiografen, for at få deres handlingsønsker med i forhandlingsprocessen til den endelige handlingsramme radiografen er derfor ifølge ANT en form for obligatorisk passagested under MR-skanningsforløbet.

 

De forskellige aktanters handlingsønsker og manuskripter vil ifølge ANT påvirke hinanden med det resultat, at ingen oprindelige mål vil blive realiseret, men gennem oversættelser vil handlingsrammer og nye manuskripter dukke op med nye fælles mål. Den analytiske metode i ANT udfolder sig især i beskrivelsen af, hvordan aktørnetværk opbygges og stabiliseres gennem oversættelser. I generelle termer er ANT’s analysestrategi simpelthen at følge oversættelserne; fx hvordan lykkes det på et konkret og praktisk niveau, at noget kommer til at tale på vegne af noget andet? (1).

 

Diskussion

I artiklen har jeg søgt at illustrere anvendeligheden af begreber som aktør/ aktant, netværk og oversættelser. Formålet med at anvende ANT som metodisk greb var at udfordre vores dagligdagstænkning, hvor mennesker og ting forstås som principielt adskilte enheder. Jeg håber at have synligg jort, at det ikke bare er mennesker, der handler. Ikke-menneskelige aktanter handler også som dele af et større netværk.

 

ANT kan som vist i artiklen synliggøre, at radiografisk praksis er en kompleks socioteknisk praksis, hvori mange forskellige typer af aktanter har en stemme, fx begreber som ”patientens behov i centrum” og teknologier som MR-skannere. Radiografer er i netværk ved fx MR-skanningsforløb knyttet til mange aktanter, der alle kommer med behov og ønsker til handlinger i forløbet enten mundtligt, skriftligt eller via manuskripter. Radiograferne er som talspersoner ansvarlige for, at alle aktanters behov bliver hørt og forsøgt inkluderet i MR-skanningsforløbet. Flere af handlingselementerne i MR-skannerens manuskript har et teknisk fokus og er afgørende for, at teknologien virker optimalt, andre handlingselementer igen har et sikkerhedsmæssigt fokus. Flere af disse handlingselementer er radiograferne nødsaget til at inkludere i MR-skanningsforløbet, hvilket betyder, at patientens ønsker og behov for handlinger ikke altid har mulighed for at blive inkluderet og dermed heller ikke være i centrum. Radiografer står dermed i ethvert MR-skanningsforløb overfor udfordringer, der knytter sig til opgaven som talsperson, i forhold til at få patientens stemme givet tyngde nok til at blive hørt.

 

Litteraturliste

  1. Jensen T E. Aktør-netværksteori - Latours, Callons og Laws materielle semiotik. In: Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Esmark A; Bagge Laustsen C; Åkerstrøm Andersen N. ed. Roskilde Universitetsforlag; 2005.
  2. Huniche L; Olesen F. Teknologi i sundhedspraksis. Munksgaard; 2014.
  3. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. National kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse; 2015.
  4. Latour B. Where Are the Missing Masses? The Sociology of a Few Mundane Artifacts. In: Shaping Technology/Building society: studies in sociotechnical change. Bijker W E; Law J. ed. Cambridge, Mass.: MIT; 1992.
  5. Olesen F; Kroustrup J. ANT - Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk. In: Introduktion til STS: science, technology, society. Bruun Jensen C; Lauritsen P; Olesen F. ed. Kbh. Hans Reitzel; 2007.

Udgivelse: Radiografen 06, august 2017, årgang 45