Charlottes blog

I bloggen har du mulighed for at følge med i opdateringer og nyheder fra Radiograf Rådet set gennem formand Charlotte Graungaard Falkvards øjne. Bloggen består af kortere opdateringer og videoer, der blandt andet skal give et indblik i status på forhandlinger eller vigtigt nyt.

 


 

Blog #5: Debatindlæg i A4: Forlig gjorde radiografer rasende, frustrerede og nedtrykte: 'Der blev gjort forskel på os og sygeplejerskerne'

Radiograferne, der i høj grad savner anerkendelse, er glade for, at Forligsmandens mæglingsskitse nu gør op med den ulighed, som de oplevede i overenskomstresultatet.

Debatindlæg af Charlotte Graungaard Falkvard, Formand, MMCR, Radiograf Rådet

A4-overenskomst, 30.05.2021

 

- Det var simpelthen for meget. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. 

 

Så klart lyder svaret, når radiografernes formand Charlotte Graungaard Falkvard forholder sig til, hvorfor hendes medlemmer, sammen med sygeplejerskerne, i slutningen af marts valgte at forkaste overenskomstresultatet.  

 

Det var måske nok en mindre detalje, der gjorde udslaget. Men ikke desto mindre en afgørende detalje, som resulterede i et klart nej blandt radiograferne, hvor 48 procent sagde nej, mens 43,4 procent stemte ja tidligere på foråret. 

 

Forskelsbehandling stjal opmærksomheden 

 

Charlotte Graungaard Falkvard, formand for Radiograf Rådet, er derfor glad for, at forligsmanden med mæglingsskitsen nu har gjort op med forskelsbehandlingen. 

 

- Det er helt afgørende for vores medlemmer. I virkeligheden kan man sige, at det element stjal fokus fra den resterende del af overenskomstresultatet for vores medlemmer, fordi der blev gjort forskel på os og sygeplejerskerne, som fik tildelt et særligt tillæg i deres resultat, siger Charlotte Graungaard Falkvard.

 

- Økonomisk var der ikke den store forskel men det blev en principiel sag for medlemmerne , tilføjer formanden for landets knap 2.500 radiografer.

 

Helt konkret lagde den oprindelige overenskomstaftale, som Dansk Sygeplejeråd havde forhandlet på plads på vegne af både sygeplejersker og radiografer, op til, at en mindre lønstigning til medarbejdere med en vis anciennitet kun ville tilfalde sygeplejersker.

 

Omvendt fik radiograferne del i en lavt- og ligelønspulje, som gav dem en lille stigning i pensionen. 

 

I forligsmandens mægligsskitse ændres det nu i stedet til, at radiografer ligesom sygeplejersker vil kunne se frem til en lønstigning på 3.000 kroner om året, der gælder ansatte med mellem fire og 10 års anciennitet.

 

Radiografer føler sig overset

 

Forskelsbehandlingen i det første udkast rippede op i det faktum, at mange radiografer længe har følt sig overset på landets sygehuse, hvor sygeplejersker og læger har løbet med hæderen under coronakrisen.

 

- Selvfølgelig skal de grupper have stor anerkendelse. Men vi vil også gerne have fornemmelse af, at man anerkender, at vi spiller en vigtig rolle på sygehusene. For de fleste patienters vedkommende er vi en uundgåelig og uundværlig del af rejsen fra syg til rask, siger Charlotte Graungaard Falkvard.

 

For hendes medlemmer blev den manglende anerkendelse for alvor tydeligt, da der sidste år kom fokus på frontpersonalet på sygehusene, ligesom det igen blev tydeligt, da vaccinerne skulle fordeles i år. 

 

- Medlemmerne har arbejdet 24/7, været udsat for en stor smitterisiko, og alligevel har vi måtte kæmpe for værnemidler, ligesom vi nogle steder har kæmpet for, at vi skulle have vaccinen. Det er sådan noget, der gør medlemmerne rasende, frustrerede og nedtrykte, konstaterer Charlotte Graungaard Falkvard. 

 

- Jeg forstår godt medlemmerne. Jeg ville have det på samme måde, hvis jeg knoklede ude på arbejdspladserne, men igen og igen blev glemt. Derfor gjorde det også ekstra ondt på dem, da de følte sig overset ved den seneste overenskomstaftale, tilføjer hun. 

 

Store forhåbninger til lønkomité

 

Udover at forligsmandens mæglingsforslag nu har gjort op med den forskelsbehandling, som radiograferne oplevede i det oprindelige forlig, har Charlotte Graungaard Falkvard store forhåbninger til den lønkomité, som Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, fik tilføjet i udspillet. 

 

En komité der vil have Christiansborg til at kigge på de offentlige lønninger. 

 

- Sådan som jeg ser det, så er det uden tvivl det bedste afsæt, vi har haft nogensinde. Jeg tror, vi her har en stor mulighed for, at vi kan gøre noget ved ligeløn, så det skal jeg nu ud og overbevise mine medlemmer om, siger Charlotte Graungaard Falkvard.  

 

Hun erkender omvendt, at komiteens arbejde ikke påvirkes af radiografernes afstemning. 

 

- Men den bliver jo ikke til noget, så længe en eventuelt strejke står på. Det her er ikke kun en løsning for sygeplejersker og radiografer. Det er et oplæg til en løsning på tværs af mange faggrupper, fastslår Charlotte Graungaard Falkvard.  

 

Derfor ærgrer hun sig også over, at de sociale medier flyder over med indlæg fra grupper, der ifølge hende har travlt med at tage æren for lønkampen. 

 

- Det kan ikke nytte noget. Nu må vi simpelthen få seler på altså og stå sammen, mener Charlotte Graungaard Falkvard. 

 

Enig bestyrelse anbefaler denne gang et ja 

 

Hvor overenskomstresultatet i første omgang splittede Radiograf Rådets bestyrelse, er der denne gang enighed om at anbefale medlemmerne at stemme ja til mæglingsskitsen.

 

- Det er det ikke længere en tøvende bestyrelse, som går ud og anbefaler medlemmerne et ja. Denne gang er det en enig bestyrelse, som vurderer, at mægligsskitsen giver nogle radiograferne bedre forudsætninger, end en strejke vil gøre det, fastslår Charlotte Graungaard Falkvard.  

 

Men om forligsmandens mæglingsskitse nu er nok til at tippe flertallet af radiograferne til at stemme ja, ved vi først den 14. juni kort efter klokken 12. 

 

Hvis også mæglingsforslaget igen bliver forkastet, vil en strejke iværksættes fem dage senere.

 


 

Blog #4: Debatindlæg i Altinget: Radiograferne vil anerkendes.

Radiograf Rådets formand aktuel med debatindlæg i Altinget.

Altinget den 16. april 2021
 

Radiografer vil anerkendes: Det er tid til en kontrastindsprøjtning af sundhedsvæsenet

Radiografer er en uundgåelig og uundværlig del af patientrejsen, hvor de tilser mange forskellige patienter både før og efter lægen. Men gang på gang overses vi i fortællingen om sundhedsvæsenets vigtige personale, skriver Charlotte Graungaard Falkvard.

 

Når betydende mennesker taler om sygehuspersonale, nævnes læger og sygeplejersker. Det er forståeligt, for begge er store og vigtige grupper.

 

Men sundhedsvæsnet er en kompleks organisation, der kun kan fungere, når de mange faglige kompetencer det består af evner at samarbejde. Så selvom betydende mennesker ofte kun omtaler de største, så er sandheden, at de sjældent kan brilliere uden de mindste.

 

Ligesom viserne i et urværk, så opstår værdien kun, hvis de skjulte tandhjul arbejder og fungerer for helheden.

 

Den store værdi som sundhedsvæsnet skaber for samfundet, ved blandt andet at understøtte det private arbejdsmarked, er et produkt af et dygtigt og professionelt fagligt fællesskab. Alligevel er det de få, og store, der nyder anerkendelsen af det fælles arbejde.

 

Og selvom det er forståeligt, at de største og kendteste er de synligste, så er det alligevel ærgerligt, når man repræsenterer en af de mindre tandhjul. Ikke mindst, når det er et tandhjul, der er omdrejningspunktet for meget af den aktivitet, der finder sted på landets sygehuse.

 

Nu kunne jeg skrive om en række af de mindre faggrupper, som alle mangler, savner og hungrer efter at blive set, omtalt og anerkendt for deres arbejde. Men jeg vil tage udgangspunkt i radiograferne, den profession, som jeg repræsenterer.

 

Radiografer er en uundgåelig del af patientrejsen
Radiograferne spiller en afgørende rolle for sundhedsvæsnet. Ude på sygehusene er vi for de fleste patienters vedkommende en uundgåelig og uundværlig del af rejsen fra syg til rask.

 

Vi tager os af en bred gruppe patienter, ja faktisk alle typer patienter. Lige fra lille Tim, der faldt af cyklen, og slog albuen så hårdt, at den nu skal røntgenundersøges, før lægen stiller diagnosen. Til bedstemor Ingrid, der lige kom til at kontrollere, om trappen var glat efter nattens frost, og uheldigvis faldt på hoften og nu skal CT-skannes, før en forestående operation.

 

Det er os, der foretager de akutte traumeskanninger med henblik på afdækning af forholdene i forbindelse med indre blødninger. Det er os, der planlægger strålingen i forbindelse med cancerbehandlingen. Og det er os, der foretager den undersøgelse, som giver mulighed for at opdage den tumor, der således kan behandles, forhåbentlig før det er for sent.

 

Igennem alt vores arbejde balancerer vi mellem at bruge nok ioniserende stråling til at løse opgaven, samtidig med at vi beskytter patienten mest muligt mod netop den samme ioniserende stråling, der også medfører risikoen for at udvikle kræft. Faktisk, er vi den eneste faggruppe med denne vigtige kompetence, altså at beskytte patienter mod unødig stråling.

 

Vi må gøre opmærksom på os selv
I alle disse situationer er det radiograferne, der sørger for at levere det bedst brugbare diagnostiske billedmateriale, som andre faggruppers opgaveløsning er helt afhængig af.


Alligevel bliver vi aldrig eller sjældent nævnt, og vi er næppe unikke i dette – ingen nævnt, ingen glemt, som man siger. Men nogle bliver jo nævnt, og aldrig glemt. Og måske kunne det også gå, hvis det kun var ved snakken, vi blev glemt. Hvis bare vi så blev husket ved anerkendelsen af dem, der betjener sundhedsvæsnet – dem, der for så vidt burde kende brugermanualen. Men sådan forholder det sig desværre ikke.


Det blev for alvor tydeligt, da der kom fokus på frontpersonalet på sygehusene, som skulle yde en stor indsats i forbindelse med covid-håndteringen, og derefter igen tydeligt, da det drejede sig om koordinering af vacciner til frontpersonalet. Gang på gang måtte vi gøre opmærksom på os selv, for ellers blev vi glemt.

 

Senere satte vi vores lid til, at OK21 nok skulle råde bod på alt dette. Hvor arbejdsgiverne endelig ville få muligheden for at anerkende det afgørende stykke arbejde radiograferne har leveret, og stadig leverer på daglig basis.

 

Men selv her blev der gjort forskel fra arbejdsgivernes side, og endnu engang skulle vi gøre opmærksom på, at vi er lige så meget værd, som vores øvrige hårdtarbejdende kollegaer. Og selv da nok blev nok for vores medlemmer, og vi som den ene, af kun to organisationer, stemte nej til OK21-resultatet. Ja, så blev vi også glemt.

 

Som sagt er vi ikke unikke i vores savn af anerkendelse. Der er et væld af professioner, der hver dag sikrer, at alle kan levere den indsats, der sikrer den brede værdiskabelse i samfundet, for ikke at tale om vores alle sammes tryghed.

 

En stor del af radiografernes arbejde består i at se igennem menneskets organisme. At gennemlyse, gennemskue og klargøre til en diagnose.

 

Som radiograf må jeg konstatere, at det vist er på tide med en kontrastindsprøjtning hos dem, der driver det danske sundhedsvæsen. Så vi, de få og de små, fremstår lidt skarpere i billedet af det fælles sygehusvæsen. 

 

Diagnosen syntes for mig lige til. Værdien skabes af os alle i fællesskab. Det er arbejdsgivernes og politikernes ansvar at sikre, at anerkendelsen og belønningen gives til os alle.

 


 

Blog #3: Radiograf Rådets Hovedbestyrelse har taget stilling til OK21

Hovedbestyrelsen (HB) har nu taget stilling til forligene i OK21, og lad mig sige fra starten, at dette bliver lidt langt, og det er nødvendigt for at kunne tage jer grundigt med ind i overvejelserne, der har ført til HB's anbefaling.

 

Et flertal i HB anbefaler et ja, men jeg tør godt sige, at vores ”ja” er lidt tøvende.

Der har været svære OK-forhandlinger gennem tiderne. Jeg har nu været med i seks overenskomstforhandlinger, og de har alle hver især budt på forskellige udfordringer, men jeg husker ikke, at det har været så svært at tage stilling til resultaterne som denne gang.


HB har nu taget stilling, og det får du også mulighed for. Den 12. marts starter urafstemningen, og jeg håber, at du benytter dig af muligheden for at give din mening til kende. HB anbefaler, at vi stemmer ja, men det er naturligvis din helt egen beslutning.


Jeg vil i det efterfølgende forsøge at beskrive, hvilke elementer der har fyldt i HB's overvejelser. Der indgår også refleksioner fra min side, der er opstået undervejs.

 

Resultatet af forhandlingerne

Jeg beskriver her de regionale resultater, da det kommunale ikke har den store betydning for os. Ved urafstemningen tages der stilling til forligene på både det regionale og det kommunale område, men vi kan koncentrere os om det regionale. 


Forliget byder på en ramme på 5,83 % over en treårig periode. Rammen består for vores del af genelle lønstigninger for alle på 4,83 %, der udmøntes over seks gange de kommende tre år, første gang pr. 1. april 2021. Derudover stiger 10-års-tillægget med 3.650 kr., og pensionen stiger med 0,25 % pr. 1. april 2022. Disse to elementer gælder for basisradiografer. For lederne er der aftalt et periodeprojekt om lønmodellen for ledere (det er umiddelbart ikke noget, der udmønter sig i penge).


Dette er de overordnede elementer, hvor pengene udmøntes. Aftalen behandler også seniorer og psykisk arbejdsmiljø, men du kan se detaljerne i forliget på vores hjemmeside. Der bliver også en række virtuelle OK-medlemsmøder, du kan deltage i.

 

Arbejdsgiverne prioriterede sygeplejerskerne

Vi plejer at kunne sammenligne os med sygeplejerskerne, da vi er under samme overenskomst. Ved disse forhandlinger har situationen været den, at arbejdsgiverne har ønsket at give sygeplejerskerne noget særligt. Det har ført til en strategipulje på 0,05 %, der giver sygeplejerskerne 3000 kr. mere om året, fra de har været uddannet i 4 år. 


Sygeplejerskerne har derfor ikke fået del i noget fra ligelønspuljen, men det betyder alligevel, at der bliver en forskel på vores resultater. Ligelønspuljen er skabt ved, at andre organisationer har bidraget, så vi sammen med andre kvindedominerede fag har fået lidt ekstra.


Denne forskel på sygeplejersker og radiografer er uhensigtsmæssig og ærlig talt lidt svær at håndtere, men jeg er nu nået frem til, at det er godt for sygeplejerskerne, og de har naturligvis fortjent hver en krone. 


Vi har fortjent de samme kroner, men det er desværre ikke sådan, det er blevet.

 

Udfordringer for solidariteten

HB har drøftet det indgående, og man kan jo godt stille spørgsmålet, om ikke sygeplejerskerne kunne have sagt nej tak i solidaritet med os andre i Sundhedskartellet. På den anden side er det svært at skulle fortælle sine medlemmer, at man har takket nej til en særlig belønning. 


Jeg tror, jeg ville have haft svært ved at takke nej til noget til jer. Det er et klassisk dilemma, hvor man kan stå på begge sider. I hvert fald lykkedes det arbejdsgiverne at sætte kiler ind mellem os, hvis det har været deres formål. Det kan afføde nogle spørgsmål til arbejdsgiverne, og jeg vil naturligvis udfordre dem på, hvordan vi radiografer skal forstå det signal.


Det kan godt være svært at se, at vi har samme mål – arbejdsgiverne og os – et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor patienterne er omdrejningspunktet.


Der er mange strukturer, som er svære at forstå, hvis man ikke lige er i det.

 

Overvejelser for en formand

Og hvad gør en formand, når hun har fuld forståelse for, hvis medlemmerne er skuffede og samtidig skal sælge forliget?


Ja, lige nu tømmer hun hovedet for tanker sammen med HB, hvor man måske ellers ville forvente, at hun havde svar på rede hånd. Men så enkelt er det bare ikke denne gang.

 

  • Skal vi anbefale et ja til dette forlig? Vi er egentlig ikke i tvivl om, at det er det bedst opnåelige resultat i situationen, men indfrier det medlemmernes forventninger?
  • Skal vi anbefale et nej og kaste os ud i en konflikt? Vil en konflikt ændre på resultatet? Vil vi have      befolkningens opbakning, som vi så det i 2018 og er det vigtigt? Bliver der blot grebet ind fra regeringens side?
  • Er et nej vigtigt for os for at fortælle arbejdsgiverne, hvad vi mener?
  • Skal vi bare stemme ja, fordi vi ikke tror, at en strejke nytter? Og betyder det så, at  vi har mistet tilliden til Den Danske Model?
  • Er det ansvarligt at varsle konflikt i pandemisituationen, der måske står over for tredje bølge? Og er det ikke altid det, der sker, at vi er så skideansvarlige?
  • Hvad skal vi med fællesskaber, hvis vi alle blot er i dem for vores egen skyld? Kan det overhovedet være anderledes? Og hvad er alternativet?

Det er en afvejning af alle disse elementer, der har ført til, at et flertal i HB anbefaler, at vi stemmer ja. Vi tror simpelthen ikke på, at det er til vores fordel at stemme nej, som verden ser ud lige nu.

 

Tidligere OK’er

Jeg har kigget tilbage på tidligere forlig. I 2011 var rammen 3,08 % i et toårigt forlig. I 2013 var rammen 2,17 % i et toårigt forlig. I 2015 var rammen 5,39 % i et treårigt forlig og i 2018 var rammen 8,10 % ligeledes i et treårigt forlig.


Man kan ikke bare sammenligne resultaterne, da udgangspunkterne for de enkelte forlig skal findes i tiden, hvor de blev indgået. 2011 og 2013 var klart præget af den økonomiske krises følger, men det kan måske alligevel give et lille overblik over niveauet.

 

En stemme blandt mange

DSR´s Hovedbestyrelse har som os sagt ja og godkendt forligene. Det er det samlede resultat af Sundhedskartellets urafstemning, der afgør, hvor vi ender. Og det vil i praksis sige, at vi er afhængige af, hvordan DSR´s medlemmer stemmer på grund af deres størrelse. Og i virkeligheden er vi afhængige af, hvordan DSR´s kongres forholder sig til forligene. Det ved vi på fredag, den 5. marts.

 

Det står fast, at ligelønsproblematikken ikke løses ved overenskomstbordet, selv om statsministeren siger noget andet. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Derfor er det afgørende, at den politiske indsats retter sig mod Christiansborg. Der er ingen garantier i det, men jeg ved, at det intensiveres, selvom jeg ikke på nuværende tidspunkt kan sige hvordan, og hvilken rolle vi får lov til at spille i det.

 

Valget er dit

Jeg håber, det er lykkedes at formidle denne komplekse situation, så det er nogenlunde forståeligt. Du kan altid få svar på eventuelle spørgsmål, og du kan også deltage i de virtuelle medlemsmøder, som vi annoncerer snarest. 


Spørgsmål vil vi rigtig gerne bede om at få på mail (OK21@radiograf.dk), så kan vi kan opsamle og viderebringe både spørgsmål og svar, så alle kan få adgang til dem.


Og så kan du selvfølgelig forvente, at vi holder dig opdateret.


/Charlotte

 


 

Blog #2: Hvad betyder statens forlig?

Der er indgået forlig på statens område, og det har en stor betydning for, hvordan forhandlingerne vil udfolde sig på de to resterende områder.

 

Hej radiografer

 

Velkommen til Radiograf Rådets anden blog

 

Den generelle del af forhandlinger på statens område blev afsluttet i søndags. Hvilken betydning får det forlig for forhandlingerne på vores område i regionerne, og hvad er indholdet af aftalen? Det handler denne blog om.

 

Hvis vi lægger ud med indholdet af aftalen, er der meldt en ramme ud på 6,75 %.

 

Det betyder 4,42 % generelle lønstigninger, 0,63 % reguleringsordning og 0,2 % til seniordage og sorgorlov m.m. Den sidste 1,5 % er en reststigning. Reststigning er et begreb, der dækker over den forventede udmøntning i forbindelse med lokal løndannelse.

 

Når vi formidler resultater af de regionale overenskomstforhandlinger, så er der ikke tradition for at vi tæller reststigningen med. Så det er et opmærksomhedspunkt for sammenligninger, når den tid kommer. Hvis statens resultat havde været det samme i regionerne ville rammestørrelsen altså have været meldt ud som 5,25 %.

 

Rammen på det statslige forlig har traditionelt meget at sige for, hvad vi kan forvente på det regionale (og det kommunale) område. Hvis tendenserne holder, så ligger det ikke i et leje, hvor vi kan indfri de forventninger, jeg fornemmer hos vores medlemmer. 4,42 % i generelle lønstigninger giver ikke meget til en lønudvikling, om end det dækker en sikring af vores løn. Resultatet ligger kun 0,02 % over den skønnede prisudvikling.

 

Det er forventeligt at arbejdsgiverne i regioner og kommuner vil lægge ud med en ramme, der ligner resultatet af det statslige forlig. Det er en erfaringsbaseret udtalelse. Så rammen skal udfordres med alle de udfordringer, der er i det. Det er før lykkedes at sprænge en ramme. Det skete i 2008, hvor vi som bekendt var i strejke i 61 dage.

 

Jeg forsøger ikke at tale situationen hverken op eller ned, men jeg forsøger at forholde mig lidt objektivt til virkeligheden vel vidende, at alle overenskomster i et vist omfang er uforudsigelige og altid indeholder overraskelser på både godt og ondt.

 

Det er fra nu af og resten af februar, det for alvor går løs.

 

Vi kører frisk på og har troen på, at arbejdsgiverne ved, hvad vi er værd, ikke?

 


 

Første blog – hvorfor lave en blog?

Charlotte Graungaard Falkvard byder velkommen til bloggen og forklarer konceptet samt hvad formålet med at oprette bloggen er.

 

Hej Radiografer

 

Velkommen til Radiograf Rådets første blog.

 

Er det nu blevet moderne, tænker du måske. Og svaret er: Ja, det er det, og det er faktisk blevet så moderne, at det er et ønske, vores tillidsrepræsentanter har bragt på bane overfor mig. Det er ikke altid, at vi styrer vores behov selv, og det kan være meget godt. Når vores sygeplejerskekollegers formand laver en blog, og det giver værdi, så er det naturligt, at det også bliver et ønske hos os. Og på den måde kommer andres gode ideer os til gavn. Så nu prøver vi at øge informationsværdien med dette tiltag.

 

Der vil være nyt på bloggen ca. hver anden uge. Nogle gange bliver formatet tekst, som i dag. Andre gange kan det være, vi lægger en video op. Det, der afgør, om det bliver det ene eller det andet, vil være afhængigt af, hvordan emnet eller informationen egner sig, hvordan jeg synes, jeg bedst kan formidle det, og om jeg er in the mood for video. Det kan jo være, jeg har en dårlig hår-dag eller bare corona-hår.

 

I bloggen vil du få mit syn på, hvad der rører sig – stort som småt. Det bliver sådan lidt formanden ”unplugged”.

 

I øjeblikket og de kommende måneder vil det store fokus være på OK21, og alt hvad det indebærer. Hvordan går forhandlingerne? Hvor er vi henne i processen? Hvilke overraskelser er der dukket op? Måske deler jeg lidt sidehistorier, der nok mest har underholdningsværdi, og giver lidt kommentarer på, hvad der ellers kommer til at fylde undervejs.

 

Men derudover vil den på sigt komme til at omhandle forskellige generelle udfordringer, succeser, nyt eller andet relevant. Der kan fx også være tale om en henvendelse fra et medlem, der giver nogle refleksioner, som jeg synes er værd at dele. I virkeligheden har jeg mulighed for at vende hvad som helst, og du har selvfølgelig også mulighed for at påvirke emnerne både direkte og indirekte – send mig en mail.

 

Formålet er at skabe et rum med personlig kommunikation, der forhåbentlig kan give jer noget værdi.

 

Bloggene kommer til at ligge på denne side, så I altid kan gå tilbage og læse de ældre blogs, hvis I har lyst selvfølgelig.

 

Velkommen til.