Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Information om ArbejdsmiljøUdskriv

Information om arbejdsmiljø

Hér er al vigtig viden om arbejdsmiljø!

Slut med at lede på utallige hjemmesider: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR-SoSu) præsenterer nu www.arbejdsmiljoweb.dk, din portal til al den vigtige viden om arbejdsmiljø i det offentlige og finanssektoren. 

Find det hele hér: På den nye hjemmeside har BAR-SoSu samlet al den information, som før var spredt på en lang række selvstændige sider. Hér kan du finde et væld af fakta, inspiration og konkrete værktøjer til arbejdet for bedre sundhed, trivsel og arbejdsglæde.

Find nyheder og nyhedsbreve: På Arbejdsmiljøweb finder du nyheder og aktuelle temaer om arbejdsmiljø. Du kan tilmelde dig nyhedsbreve, f.eks.  nyheder fra de tre branchearbejdsmiljøråd, men også nyhedsbreve om indeklima, fremtidens kontor og forflytning. Find informationer: Siden giver dig adgang til alle de mange trykte og elektroniske materialer, som er udgivet af de tre branchearbejdsmiljøråd. 

Find de bedste links: Fra siden kan du klikke videre til fakta, love og regler, forskningsresultater, artikler og baggrundsstof på andre gode hjemmesider i Danmark og udlandet. 

Arbejdsmiljøweb har flere indgange til informationer: Du kan søge på stikord, emner og temaer. Du kan navigere dig frem til de enkelte temaer og materialer gennem menuer. Eller du kan vælge en brancheindgang og søge informationer specielt rettet mod fx sygehuse, kontorer eller daginstitutioner.

Hvad kan du bl.a. læse om på www.arbejdsmiljoweb.dk:
Stress, mobning, konflikter og vold.
Forflytning, skærmarbejde, arbejdsstillinger og EGA.
Støj, lys, luft og rengøring.
Ledelse, samarbejde, konflikthåndtering og forandringsprocesser.
Teamarbejde, hjemmearbejdspladser og fremtidens kontor.
Sikkerhedsorganisationens arbejde, APV og arbejdsmiljøuddannelse.
Brancheindgange for sygehuse, ældrepleje, døgninstitutioner, daginstitutioner, privat praksis, kontor, undervisning og forskning. 

Troværdigt indhold: Arbejdsmiljøweb er udarbejdet af de tre branchearbejdsmiljøråd, der dækker det offentlige og finanssektoren: BAR FOKA, BAR SoSu og BAR U&F. Derfor kan du stole på de oplysninger, du finder på siden. De er udtryk for, hvad arbejdsgivere og fagforeninger er enige om er god praksis på området.

Sidst opdateret d. 10.04.14

Til top