Billeddiagnostik i stor skala

Af Michael Dreyer

Men dette imponerende apparatur vender vi tilbage til – for et apparat udgør ikke et hospital. ”Radiografen” havde sat Christina Baun i stævne i Morud. At der var heste på matriklen, det vidnede de ca. 20 trailere – spændt bagpå hovedsageligt Mercedeser og BMW’er – der holdt på parkeringspladsen ved Højgård Hestehospital om.

Fremvisningen startede med en lille gennemgang af hestens anatomi. Især hestens hofte/bækken kan give problemer ved positioneringen, når der skal foretages billeddiagnostik. Hestens bækken er den største knogle i hestekroppen. Bækkenet er ”bindeleddet” mellem hestens bagben og resten af kroppen, og det er altså via bækkenet at kraftoverførslen fra bagbenene til ryggen sker. Hestens korsled har meget lidt bevægelighed. Det er også her, der kan opstå skader. Men helt primært er det hestens ben, der er genstand for størst opmærksomhed.

Christina har været tilknyttet HH siden hun var studerende, og er i dag konsulent på opgaver vedr. apparatur og strålehygiejne. De normale funktioner varetages for øjeblikket af veterinærsygeplejersker. Der er sket en del udvidelser siden Christina kom dertil for første gang, og da vi var forbi var en helt ny bygning ved at blive klar til brug. Det er den bygning der huser EQUIMAGINE™, og som Christina også har hjulpet til med indretningen af. Modaliteten står i et stort åbent staldområde, hvor der er bygget et betjeningsrum ind i.

Som kuriosum kan det nævnes, at det første vindue, som håndværkerne havde sat i betjeningsrummet, var ca. 40 x 40 cm. Ikke helt tilstrækkeligt til ar overskue et 200 m2, så det vindue blev flyttet over i døren, og et ”rigtigt” vindue sat i væggen til betjeningsrummet.

Det der er interessant, for denne læserskare, er anvendelsen af billeddiagnostik på HH. For der anvendes en del, specielt i lyset af at patienterne ikke er særligt meddelsomme. CT’en har vi fortalt om, men der anvendes også billeddiagnostik til at lokalisere smertepunktet (årsagskilden), da heste meget sjældent kan pege på det sted, der gør ondt.

Da hesten som sagt sjældent kan præcisere, hvor det gør ondt, bruger man i stor udstrækning scintigrafi ofte til at finde et fokus for den videre diagnostik (laves fast et par dage om ugen for ca. 5 heste pr dag). Scintigrafien er en radioaktiv undersøgelse, hvor der er stort fokus på ikke at sprede de sporstoffer der bruges. Derfor bruges ”støvler” når hesten skal trækkes til undersøgelsen, da de radioaktive hove ellers ville sprede radioaktivitet ud over hele ”hospitalet” og fx besmitte strøelse og andet løst materiale, der ligger på gulvet. Hesten har kun støvler på fra den har fået radioaktivitet og til undersøgelsen påbegyndes, for ikke at lave artefakter på optagelsen. Det radioaktive udskilles via urinen som den træder i. Hesten må slet ikke forlade scintigrafibygningen i den tid den er radioaktiv, først dagen efter når den er ”henfaldet”. Hesten må heller ikke håndteres af andre end personale med målefilm i den periode, da den udsender en del stråling. En helkropsscintigrafi koster 12.300 kr., og der laves fast et par dage om ugen, ca. 5 heste pr dag. Gammastråling.

Når fokus er fundet, bruges der en del til den specifikke diagnostik. Det foregår stort set på samme måde som med mennesker. Og ultralydsscanneren er mage til dem vi kender fra hospitalerne. Ultralyd bruges til senescanninger og gentages ofte mange gange i helingsprocessen. Ultralyd koster 2.050 kr. – og der laves mange af dem på en dag.

Hesteben

Er det benene, der er noget galt med – hvad det ofte er med heste – kan der også anvendes MR. Der findes en åben scanner, der er bygget til et hesteben. MR er ofte af meget mindre og specifikke områder og en kode (et sæt) koster 11.850 kr. (man tager altid begge ben så man har en sund kontrol) der kører 5-10 heste i ugen.

Og så er der endelig konventionel røntgen. Røntgenundersøgelser bruges især ved handelsundersøgelser, hvor det er påkrævet for at kunne forsikre sin hest (læs: alle heste går igennem røntgen) – der kører ca. 10-30 om dagen. Heste der sælges til udlandet, skal have en udvidet røntgenundersøgelse, hvor ryg og hals er med og det koster det dobbelte. Konventionel røntgen koster 5.750 kr. for en basisundersøgelse.

Hestene skal altid smide skoene før en undersøgelse, og ude bagved er der et tårn af hestesko. Skulle en patient ”smide skoene” en sidste gang, så er der et dertil indrettet opbevaringsområde som er skærmet for udefrakommende. Det skal jo også siges at Højgård er det største og mest kompetente hospital så mange alvorligt syge heste henvises i sidste instans til HH, for at se om de kan redde hesten. Og nogle gange kommer de desværre for sent.

Når det er sagt, så får patienterne en tiptop behandling af de ca. 30 ansatte, der er på dette lille men stærkt specialiserede hospital. Og nye sko er også en del af behandlingen. Den smed der hører hjemme på HH er en speciel uddannet i sygebeslag osv., og han er en dyr smed. De fleste vælger derfor at få deres egen smed til at slå sko på når de kommer hjem.

Højgård Hestehospital (HH) teamet består af 30 medarbejdere. Heraf 13 dyrlæger, som hver især har specialiseret sig indenfor interesseområder, således at HH dækker alle aspekter af hestens sundhed samt alle ridesportsdiscipliner.

HH har desuden 3 afdelinger i Jylland. Derudover har HH ti fastansatte assistenter, som er uddannede veterinær- sygeplejersker, landmand og dyrepassere. Stalden og faciliteterne passes af tre faste medarbejdere.

Til at sikre kvaliteten og strålehygiejnen af røntgen, Scintigrafi og MRI har HH hidtil haft ansat en human radiograf, men stillingen er pt. ubesat – hvis det var noget?

Kilde: Højgård Hestehospital