Radiograf Rådets retningslinjer for persondata og cookies

De oplysninger, du giver os i forbindelse med dit medlemskab, bliver registreret i vores medlemsdatabase. Oplysningerne bliver behandlet fortroligt og bruges kun til at kunne rådgive og servicere dig bedst muligt, samt orientere dig om vores aktuelle tilbud.

Dine adresseoplysninger bliver løbende opdateret fra CPR-registret.

 

Som medlem accepterer du, at Radiograf Rådet kan registrere og behandle dine oplysninger. Derudover kan du give samtykke til at vi sender medlemsinformation – deriblandt nyhedsbreve med medlemstilbud. Vi videregiver kun oplysninger, når det er påkrævet af lovgivningen, overenskomster eller pensions- og forsikringsordninger, eller i forbindelse med sagsbehandling.

 

Hvis du ikke er medlem af Radiograf Rådet, men ønsker at vide hvordan Radiograf Rådet behandler personoplysninger, kan du læse nærmere i pkt. 12.

 

Persondatapolitikken i Radiograf Rådet

1. Formål
Formålet med Radiograf Rådets persondatapolitik er at orientere om, hvordan vi indsamler, beskytter og anvender personoplysninger. Vi respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som vi modtager. Det er Radiograf Rådets målsætning at beskytte dine personlige oplysninger, uanset hvorfra disse oplysninger indsamles, hvordan de videregives eller opbevares.

 

Personlige oplysninger dækker her alle oplysninger, der kan bruges til at identificere en person, herunder, men ikke begrænset til, for- og efternavn, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører den private bopæl eller arbejdspladsen.

 

2.  Dataansvarlig
Radiograf Rådet er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger:

 

Radiograf Rådet

H. C. Ørstedvej 18, 2tv

1879 Frederiksberg C

 

Kontakt@radiorgaf.dk
Tlf. 35374339

 

CVR 83815213

 

3. Hvilke personoplysninger indsamler Radiograf Rådet?
Radiograf Rådet har brug for visse personoplysninger for at kunne administrere dit medlemskab, levere målrettet information, ekspedere bestillinger og øvrige tjenester til dig. Radiograf Rådet indsamler kun de personoplysninger, som er nødvendige for at levere en bestemtydelse til dig.

 

4. Hvordan indsamler Radiograf Rådet personoplysninger?
Ud over de oplysninger, som du selv afgiver i forbindelse med din indmeldelse eller når du henvender dig til  Radiograf Rådet, fx når du tilmelder dig et arrangement eller anvender hjemmesiden og accepterer brugen af cookies. Cookies er digitale informationspakker, som hjemmesiden lagrer på din harddisk. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie.

 

En cookie er en tekstfil, der sendes til din browser fra en web-server og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.

 

Der lagres tredjepart-cookies, når vi bruger Google Tag Manager og Google Analytics til at lave statistik på dine besøg, og når vi embedder indhold fra f.eks. Facebook, Youtube, Instagram og Vimeo. Disse cookies bruges af hver tredjepart til at sikre dig den bedste brugeroplevelse og lave statistik over, hvor ofte, og hvor længe, du besøger tjenesten. Vi bruger Google Adwords til at spore besøgende på tværs af hjemmesiden. Formålet er at vise indhold, der er relevante og engagerende for den enkelte bruger.

 

For hvert besøg på hjemmesiden – uafhængigt af tilstedeværelsen af en cookie – opbygger Radiograf Rådet logstatistik. Logstatistik betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende hjemmesiden har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm.

 

5. Radiograf Rådets behandling af personoplysninger
Radiograf Rådet behandler dine personoplysninger som led i dit medlemskab.

Radiograf Rådet behandler almindelige personoplysninger, herunder oplysninger om dit medlemskab, såsom dit navn, adresse, e-mailadresse og cpr-nummer.

 

Derudover behandler Radiograf Rådet personfølsomme oplysninger når det er nødvendigt for at varetage dine interesser. Personfølsomme oplysninger er i følge persondataforordningens artikel 9, stk. 1 følgende: race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

 

Behandling af oplysninger i Radiograf Rådet vil som udgangspunkt være en intern behandling og behandling af personoplysninger om medlemmer og tidligere medlemmer og ansatte under overenskomstens område kan finde sted, hvis behandlingen er omfattet af artikel 9, stk. 2, litra d, eller hvis betingelserne i databeskyttelsesloven § 12 er opfyldt.

 

Radiograf Rådet kan desuden behandle både almindelige oplysninger og følsomme oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde Radiograf Rådets eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser eller rettigheder som fastlagt i anden lovgivning eller kollektive overenskomster. Efter databeskyttelseslovens § 12, stk. 2, kan Radiograf Rådet behandle personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at den faglige organisation eller en tredjemand kan forfølge en berettiget interesse, der udspringer af anden lovgivning eller kollektive overenskomster, med mindre den registreredes interesse eller grundlæggende rettigheder eller frihedsrettigheder overstiger dette hensyn.

 

Radiograf Rådet offentliggør personlige oplysninger på foreningens tillidsvalgte, samt på personer der stiller op til og/eller vælges til et tillidshverv i foreningen. Formidling af kontaktoplysninger på tillidsvalgte er en nødvendig behandling af personoplysninger under foreningens love, bl.a. med det formål at servicere, rådgive og tjene alle medlemmers interesser.

 

Radiograf Rådet offentliggør almindelige personlige oplysninger (herunder; navn, e-mail, telefonnummer, stilling, arbejdssted, tillidshverv, billede), samt medlemskab af fagforeningen Radiograf Rådet (personfølsom oplysning), på medlemmer der stiller op til og/eller vælges til en af foreningens tillidsposter. Samt personlige oplysninger på tillidsvalgte om, og som del af, deres virke som tillidsvalgte.

 

Formidling af personoplysninger og personfølsom oplysning (medlemskab af fagforening) på tillidsvalgte er en nødvendig behandling af personoplysninger under databeskyttelseslovens § 12, stk. 2, om berettiget interesse, under hensyn til Radiograf Rådets love om at kunne servicere, rådgive og tjene alle medlemmers interesser. Herunder ved adgang til tillidsvalgte.

 

Hvis Radiograf Rådet har indhentet dit samtykke til behandling af personoplysninger, kan du trække samtykket tilbage. Dette kan du gøre ved fx at sende en mail til Kontakt@radiograf.dk eller ved at kontakte os på anden måde.

 

6. Sikkerhed
Radiograf Rådet har implementeret såvel tekniske som organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at beskytte dine oplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, at de fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven om behandling af personoplysninger.

 

Radiograf Rådet kommunikerer primært med dig via. krypterede e-mails. Læs mere om hvordan du modtager krypterede e-mails fra Radiograf Rådet.

 

7. Links
Hjemmesiden indeholder links til andre hjemmesider. Vær opmærksom på, at du ved at klikke på sådanne links, bliver ført til en anden hjemmeside. Vi opfordrer dig til altid at læse disse hjemmesiders persondatapolitik, da deres procedure for indsamling og behandling af personoplysninger kan adskille sig fra Radiograf Rådets.

 

8. Opdatering af og indsigt i oplysninger
Som registreret har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Se nærmere nedenfor. Disse rettigheder har du efter databeskyttelsesloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til kontakt@radiograf.dk.

 

9. Sletning af persondata
I Radiograf Rådet sletter vi som udgangspunkt dine personoplysninger, når du melder dig ud. Hvis vi er forpligtet i henhold til bogføringsloven, opbevarer vi dog dine personoplysninger i 5 år.

Hvis du har modtaget juridisk rådgivning, opbevarer vi dine personoplysninger samt øvrige oplysninger i sagen i 10 år fra sagen er afsluttet. Oplysninger om principielle sager kan dog opbevares længere. Fristen afhænger af, hvilke oplysninger, der er tale om, og til hvilket formål data anvendes, idet visse data kan opbevares længere.

 

10. Sletning af cookies
Hvis du ikke ønsker cookies, kan du blot slette det fra din computer eller enhed. Sletning af cookies er afhængig af, hvilken browser du benytter.

 

Benytter du en PC og med nyere browsers kan du slette dine cookies ved at bruge genvejstasterne: CTRL + SHIFT + Delete.

 

Virker genvejstasterne ikke eller benytter du en MAC, skal du starte med at finde ud af, hvilken browser du anvender og herefter klikke på de relevante links.

 

11. Dine rettigheder
Som registeret har du ret til følgende:

  • At få indsigt i hvilke personoplysninger, vi har registreret om dig
  • At få berigtiget dine personoplysninger
  • At få slettet dine personoplysninger
  • At indgive en klage til Datatilsynet om Radiograf Rådets behandling af dine personoplysninger

 

12. Behandling af ikke-medlemmers personoplysninger
Radiograf Rådet behandler som udgangspunkt medlemmers personoplysninger. Det kan dog være nødvendigt for Radiograf Rådet at behandle personoplysninger om andre end forbundets medlemmer, fx hvis du er:

 

Modpart i en sag

Du er forbundet med en sag

Vidne i forbindelse med en retssag

Involveret/part i overenskomstforhandlinger

Arbejdsgiver/tilsynsførende/leder for et af Radiograf Rådets medlemmer

Kontakter Radiograf Rådet uden at være medlem af forbundet

Hvis Radiograf Rådet behandler dine personoplysninger, kan du som udgangspunkt få indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler, hvor vi har fået oplysningerne fra, og hvor længe vi opbevarer oplysninger (se pkt. 9).

 

Du skal dog være opmærksom på, at ansatte i Radiograf Rådet er underlagt tavshedspligt og Radiograf Rådet er derfor ikke nødvendigvis forpligtet til at videregive fortrolige oplysninger. Derudover kan Radiograf Rådet af andre årsager, herunder på baggrund af en interesseafvejning, undlade at udlevere oplysningerne.

 

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte os på kontakt@radiograf.dk.

 

13.Tilmelding til kurser og arrangementer
Når du tilmelder dig Radiograf Rådets kurser og arrangementer, beder vi dig bl.a. om navn og e-mailadresse. Vi registrerer og bruger oplysningerne om din tilmelding til at håndtere afviklingen af arrangementet - for eksempel til bekræftelse af din tilmelding - og på længere sigt til at tilpasse vores udbud af arrangementer. Dit navn vil fremgå af en deltagerliste, der tilsendes kursuslederen.

 

14. Tilmelding til nyhedsbreve
Når du melder dig ind i Radiograf Rådet, kan du vælge at blive tilmeldt vores nyhedsbrev, som du til enhver tid kan framelde dig. Vi bruger Typo3, når vi udsender nyhedsbreve. Vi har databehandleraftale med evt. samarbejdspartner - og behandler naturligvis dine informationer sikkert. En tredjepart vil blive forpligtet til ikke at videregive oplysninger til tredjepart.

 

15. Klage
Hvis du ønsker at klage over Radiograf Rådets behandling af dine persondata, bedes du kontakte:

 

Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K.