Den nye ferielov - hvad er op og ned

Jeg havde aldrig troet at den danske lov om forskudt ferie (som ifølge myten var lavet sådan, for at forsørgeren i 20’erne ikke skulle drikke familiens ferie op), skulle blive ændret, da det ville kræve store omstruktureringer og blive dyrt.

Af Michael Dreyer, faglig konsulent

 

Men jeg havde ikke taget EU til indtægt for min påstand. For EU-retten har bestemt, at alle arbejdstagere i EU har ret til 4 ugers betalt ferie om året. Og netop dimittenderne er et hovedomdrejningspunkt i kravet om en ny ferielov. Som dimittend i det gamle system har mange nemlig oplevet, at der kunne gå op til 15 måneder fra ansættelsen, til at retten til betalt ferie indtraf. Og det er ikke i orden – det har det vel for så vidt aldrig været. Nu er Danmark så blevet pålagt at gøre noget ved det. Derfor vedtog et bredt flertal i Folketinget den nye ferielov i januar 2018. Og overgangsordningen trådte i kraft den 1. januar 2019.

Hovedtrækkene

Den nye ferielov gør i store træk, at du optjener ferien månedsvis, til afholdelse fra den næste måned og frem i en afholdelsesperiode. Det er det, der også kaldes ”samtidighedsferie”.

 

Samtidighedsferien indebærer, at ferieåret forrykkes, så det har start den 1. september, i stedet for 1. maj som det har været hidtil. Dette gøres, så der er mulighed for at optjene til hovedferien, der afholdes – som i dag – fra den 1. maj til den 30. september.

 

Af hensyn til fleksibilitet i afholdelsen af ferien, så udvides ferieafholdelsesperioden til 16 måneder. Afholdelsesperioden går således fra 1. september i et år til den 31. december året efter. I perioden 1. september til 31. december kan du således bruge både gammel ferie (som bruges først) og ny ferie. Dette gør det fx muligt at afholde efterårsferie i uge 42. Havde afholdelsesåret ikke været udvidet, så ville der kun være optjent 2,08 dage (for september) i den uge.

 

Figur 1. Et ferieårs forløb, når loven er fuldt implementeret

Overgangsordningen

Fra 1. september 2020 er den nye ferielov fuldt implementeret. Indtil da, vil der være en overgangsperiode, som illustreret i figur 2. Og med denne overgangsordning er det som med overgangsordninger generelt – det muliges kunst er styrende for udformningen.

 

Har man læst om overgangsordningen i blandt andet dagspressen, så har der været mest fokus på to emner, nemlig indefrysningen af et års optjent ferie og optjening af ferie i ”miniferieåret”.

 

Den væsentligste årsag til, at vi skal have en overgangsordning, er praktisk og økonomisk. Hvis ikke der var en overgangsordning, med indefrysning af et ferieår, så skulle hver arbejdstager med optjent ferie enten afholde 5 ugers ferie ekstra eller have den ekstra ferie udbetalt.

 

Fagbevægelsen foreslog godt nok enten kontant udbetaling eller 5 ugers ekstra ferie i overgangsåret. Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen kunne dog ikke acceptere nogen af de to forslag. Dels fordi 5 ugers ekstra ferie i overgangsåret ville skabe problemer i forhold til arbejdskraftbehovet. Og en kontant udbetaling af de 5 ugers overskudsferie ville betyde, at danske arbejdsgivere skulle betale cirka 80 mia. kr. (Dansk Erhvervs tal) i overgangsåret, hvilket ville betyde et betydeligt pres på virksomhedernes økonomi. Herudover ville den danske økonomi blive stærkt påvirket, hvis de danske lønmodtagere fik 80 mia. kr. ekstra at bruge på én gang. Derfor afviste også Finansministeriet det som en mulig løsning.

Indefrysning

Løsningen blev en indefrysning af den ferie, der optjenes fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Indefrysningen indebærer, at der oprettes en ny fond for tilgodehavende feriemidler under Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

 

Nu bliver det lidt langhåret, men den korte udgave er, at indefrysningen beregnes som 12,5% af lønnen i optjeningsperioden 1. september 2019 – 31. august 2020. Indefrysningen indekseres, og indekset fastsættes hvert år 31. maj i forhold til de almindelige løn- og prisstigninger. Lønmodtagernes Garantifond garanterer midlerne, som udbetales ved pensionering.

 

Hvis en ansat har optjent færre end 8,3 dage i ”miniferieåret”, som er perioden 1. januar – 31. august 2019 (nye på arbejdsmarkedet), så kan hun/han holde op til 8,3 af feriedagene optjent 1. september – 31. december 2019 i perioden 1. maj – 31. august 2019. Den ansatte vil da få fratrukket i de tilgodehavende feriemidler, som hun/han får ved pensionering.

 

Hvis en ansat får delvis løn i overgangsperioden (pga. barsel/orlov) beregnes indefrysningen på baggrund af sædvanlig løn de sidste 4 uger m/fuld løn.

 

Ansatte, der går på pension i indefrysningsperioden får først deres indefrosne midler pr. 1. oktober 2021. Dog kan der ske udbetaling til dødsbo.

Miniferieåret

For det store flertal, der igennem hele forløbet er fast beskæftigede, er der to opmærksomhedspunkter vedrørende miniferieåret, der optjenes nu og afvikles efter gammel ordning fra 1. maj til 31. august 2020. Og husk nu, at fordi man skal være opmærksom på et forhold, behøver det ikke at være et problem.

 

Det første fokuspunkt er, hvis man ønsker at afholde en forlænget sommerferie (4 uger) i 2020. Man har som udgangspunkt fra 1. januar til 31. august 2019 optjent 16,6 dage. Og 4 ugers ferie koster 20 dage. Er dette tilfældet er der to muligheder. Du kan enten bruge den 6. ferieuge (derom senere) eller du kan anmode din arbejdsgiver om forskudsferie, svarende til de manglende 3,4 dage. Disse vil være optjent med udgangen af oktober samme år. Der er aftalt adgang til forskudsferie ved overenskomsten.

 

Det andet punkt, der kræver særlig opmærksomhed, er, hvis man ønsker at afholde efterårsferie i uge 42 i 2020. Der er optjent 18,7 dage på det tidspunkt og afviklet 15 dage i Hovedferien. Der er således 3,7 dage tilbage. Igen, så bør det ikke give problemer, da man enten kan aftale forskudsferie eller bruge den 6. ferieuge.

 

Figur 2. Illustration af overgangsordningen.

Øvrige forhold

Den kvikke læser har bemærket at jeg indtil nu har talt om 5 ugers ferie og ville vende tilbage til den 6. ferieuge. Det med 5 ugers ferie er efter ferielovens forskrifter. Men langt de fleste af jer har jo 6 ugers ferie…? Og nu bliver det muntert. For den 6. ferieuge, der ikke er lovbestemt, men aftalt mellem arbejdsmarkedets parter ved overenskomst, vil fortsat køre efter det gamle system. Det vil sige at den som hidtil optjenes i et kalenderår og afvikles det efterfølgende år, fra den 1. maj til den 30. april.  

 

Særlig feriegodtgørelse på 1,95 % (2,85 for radiografer med indtil 10 års beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen) udbetales som sædvanligt med april-lønnen (ca. 1. maj) i år. Men i 2020 vil den blive udbetalt i 3 rater, med 0,95 % (1,85) med april-lønnen ca. 1. maj, 0,75 % med maj-lønnen ca. 1. juni og 0,25 % med august-lønnen ca. 1. september. Men den tager vi til den tid.

Udgivelse: Radiografen 02, marts 2019, årgang 47