En beretning fra MR-forskningscenteret Skejby - en del af Aarhus Universitet

Den 1. januar 2020 forlod jeg for en periode Regionshospital Nordjylland Hjørring med henblik på at blive projektradiograf på et forskningscenter på Århus Universitetshospital.

Af Thomas Hessellund, forskningsradiograf, AUH

 

Jeg er blevet bedt om at fortælle lidt om hvad man også kan lave som radiograf, når man f.eks. bliver ansat som projektradiograf på MR-forskningscenter Skejby ved Århus Universitet, og skifter hverdagens opgaver ud med helt andre radiografiske teknikker og patienterne med dyr.

 

Det var en spændende og helt ny verden, der skulle til at åbne sig for mig. Det var noget helt andet end det jeg kendte så godt og havde beskæftiget mig med i 15 år. Nu blev patienter pludselig udskiftet med grise og rotter og nogle frivillige forsøgspersoner. Da jeg skulle omgås dyr, startede jeg med at gå på dyreforsøgskursus. Således jeg at havde den korrekte viden i forhold til det med at benytte dyr i forsknings øjemed. Det var et kursus der varede en uge og foregik på Aarhus Universitet. Nu befandt jeg mig pludselig på skolebænken igen. Det var en meget intensiv uge, der bød på alt fra teori til praktiske øvelser, hvor vi skulle operere på mus, og også aflive dem. Men det rustede mig også godt til det jeg skulle i gang med.

 

MR-forskningscenteret forsker primært i hyperpolarisering af C13. Det kan der læses mere om her: (https://en.wikipedia.org/wiki/Hyperpolarized_ carbon-13_MRI). Det er en utrolig spændende teknik der, når den for alvor slår igennem, efter min mening vil kunne være med til at sende billeddiagnostikken kvantespring frem i muligheden for billeddannelse.

 

Men som skrevet tidligere er det også en helt anden verden, der åbnede sig i kælderen på Aarhus Universitetshospital. Fra at være vant til at sidde og kigge på protonbilleder, var det hele nu primært spektroskopi kurver, og værdierne af disse. Og det helt og aldeles uforudsigelige i, om forsøget nu lykkedes den pågældende dag. For der er mange ting der kan gå galt, når man beskæftiger sig med forskning. Men glæden ved det, når det lykkedes og man fik et godt resultat, er omvendt også rigtig stor.

 

Hyperpolarisering bruges inden for MR til at bestemme metabolismen i et givet væv/organ. Det vil bl.a. muliggøre at bestemme om f.eks. en tumor responderer på en kemobehandling hurtigere end den gængse metode i dag, hvor det er CT kontrol efter 3 mdr., da der vil kunne scannes umiddelbart inden behandling og kort tid efter behandling. Og ud fra dette kan det besluttes om der skal fortsættes med den valgte behandling eller om der skal sadles om.

 

Så de sidste 11 mdr. har været med til at åbne helt nye døre for mig som radiograf. Vise en verden der som udgangspunkt ligger rigtig langt væk fra den trygge boble vi bevæger os rundt i på vores respektive afdelinger, med patienter i et væk. En verden der er foranderlig og hvor ikke 2 dage er ens, selvom det er det samme forsøg man kører. For som skrevet tidligere, ved man aldrig helt hvad der sker når man starter.

 

Men jeg har også måtte sande at min daglige køretur fra Hjørring til Skejby, der tur/retur tog 4 timer, var for meget. Så nu er jeg tilbage i de trygge omgivelser på Regionshospital Nordjylland Hjørring. Jeg er kommet hjem, men en masse erfaringer rigere, som jeg ikke ville have været foruden.

 

Er du interesseret i at vide mere om hvad de går og laver dernede i kælderen, så er jeg sikker på de gerne vil fortælle om det. Så ring eller skriv til dem og evt. arranger et studie besøg. Og se lidt om hvad fremtiden byder på inden for MR.

Udgivelse: Radiografen 10, december 2020, årgang 48