Dansk forskning i radiografi

Radiografisk forskning er i vækst – et blik på forskningsåret 2021

Af Bo Mussmann, forskningsradiograf, lektor, ph.d., OUH og SDU, og Janni Jensen, forskningsradiograf, postdoc, ph.d., OUH og SDU.

Radiografer er det vigtige bindeled mellem patient og teknologi og sammen med øgede krav og forventninger fra patienterne samt den hurtige og vedvarende teknologiske udvikling stiller det krav om effektiv undersøgelse, behandling og gode møder med patienterne. Det betyder også, at vi ikke blot kan overlade forskning i radiografiens aspekter til andre. Radiografer må engagere sig i forskning og udvikling og på forskellig vis bidrage til evidensbasering af professionen. Flere og flere radiografer deltager da også aktivt i at udbygge evidensbasen. Her bringer vi en oversigt over det forgangne års videnskabelige artikler med danske radiografer på forfatterlisten.

I 2020 var der 26 radiografer, der bidrog som forfattere på i alt 43 artikler, men i 2021 var der Ikke mindre end 43 danske radiografer som har bidraget til i alt 54 artikler i 32 forskellige peer reviewed tidsskrifter i 2021. Heraf var 20 førsteforfattere, hvor Bo Mussmann fra OUH med fem førsteforfatterskaber fra OUH havde flest. På den ligeledes attraktive sidsteplads på forfatterlisten var der en radiograf på 13 af artiklerne hvor Malene Roland Vils Pedersen og Pelle Precht, begge fra Sygehus Lillebælt hver havde fem stk. De bidrog med hver 11 artikler og var således også de mest produktive radiografforskere i 2021. Således er den videnskabelige produktion er i klar vækst, hvilket lover godt for professionen.

Region Syddanmark var den mest produktive region med i alt 33 artikler, mens Region Hovedstaden bidrog med 16. Region Midt og Nordjylland bidrog med de resterende.

Emnemæssigt behandler artiklerne både tekniske aspekter af forskellige modaliteter, patientperspektiver og sågar dyre-studier, hvor radiografi har indgået i designet. Tidsskriftet Radiography var det mest populære at publicere i med 14 artikler fra danske radiografer, men mange artikler er publiceret i diverse radiologiske tidsskrifter. Der var også radiografer med på artikler i tidsskrifter, der ikke har radiografi eller radiologi som direkte fokus, f.eks. kardiologiske og cancerrelaterede tidsskrifter. Nogle få artikler har udelukkende radiografer på forfatterlisten, mens de fleste er tværfaglige og med deltagelse fra flere institutioner og/eller afdelinger. Det vidner om, at vi har opnået god anerkendelse af det bidrag, vi kan levere ind i forskningsprojekterne.

Udover videnskabelige artikler har mange bidraget med forskningsbaserede kapitler til bogen Humanisme og Radiografi fra Radiografiens forlag med Louise Møller og Karen Johnsen fra University College Nordjylland som editors. Bogen anvendes allerede i radiografuddannelsen flere steder i Norden.

Udover den komplette publikationsliste finder du herunder tre udvalgte artikler fra 2021, som alle belyser forskellige aspekter af radiografien.

Se hele publikationslisten her: Publikationsliste 2021. På listen er radiograferne markeret med fed skrift.

Cancers detected by thoracoabdominal computed tomography in patients with nonspecific symptoms

Tina Elisabeth Ormstrup, Søren Rafaelsen & Malene Roland Vils Pedersen, Danish Medical Journal 2021;68(11): A03210195

Malene Roland V. Pedersen er forskningsradiograf ved røntgenafdelingerne Sygehus Lillebælt & universitetslektor og viceinstitutleder ved Institut for regional sundhedsvidenskab SDU. Tina Ormstrup og Søren Rafaelsen er overlæger på røntgenafdelingen Sygehus Lillebælt i Vejle.

Formål: Det sker også ofte, at en borger kommer til sin egen læge med uspecifikke symptomer, der ikke falder inden for rammerne af kræftpakkerne. Det kan dreje sig om en lille smule ondt i maven eller et mindre, men uforklarligt, vægttab. Hvad gør den praktiserende lægen så? Ikke alle steder i landet har læger mulighed for at henvise disse borgere til CT-skanning. Dette studie undersøgte 1-års overlevelse prævalencen hos patienter med uspecifikke symptomer som fik CT skanning udenom cancerpakkerne.

Metode: I Danmark har vi etableret kræftpakkeforløbene til at sikre, at langt de fleste borgere, der mistænkes for at have kræft, bliver undersøgt med henblik på at få stillet en diagnose. Henvender en borger sig til sin egen praktiserende læge med blod i afføringen, blod i ophost eller kraftigt vægttab, henviser lægen øjeblikkeligt til et kræftpakkeforløb, hvor borgeren bliver udredt med skanninger, blodprøvemålinger og samtaler.

Fund: Studiet lægger op til, at man skal anerkende, at de danske praktiserende læger er rigtig gode til at henvise direkte til CT, og gøre det til en mulighed, som alle praktiserende læger i landet har.

Det er et lille studie, hvor vi fremlægger, hvad vi har observeret inden for et år her på sygehuset. Her kan vi se, at de praktiserende læger er rigtig gode til at finde patienter med kræft, men hvor borgerne ikke præsenterer med symptomer, så de kan gå direkte ind i et kræftpakkeforløb

Studiet viser, at de praktiserende læger er rigtig dygtige til at henvise de rigtige patienter til CT-skanning. 21 pct af patienterne havde en cancer, når man taler om henvisninger uden for de cancerspecifikke pakker er dette et meget højt tal.

Læs artiklen eller interviewet i dagens medicin og få viden om hvor vigtig CT er for tidlig opsporing af cancer. Link til dagens medicin som har fundet artiklen spændende https://dagensmedicin.dk/praktiserende-laeger-er-rigtig-gode-til-at-opdage-tilfaelde-af-kraeft/

Kontakt Malene.roland.vils.pedersen@rsyd.dk

There’s nothing plain about projection radiography! A discussion paper.

Bo Mussmann, Maryann Hardy, Janni Jensen. Radiography 2021;27(4) 1227-1230

Bo Mussmann og Janni Jensen er begge forskningsradiografer ved Odense Universitetshospital og hhv. lektor og postdoc ved SDU. Maryann Hardy er professor i radiografi ved Bradford University og adjungeret professor ved SDU.

Artiklen er et ’narrative review’ som er en lidt speciel artikeltype, hvor formålet i højere grad er at bringe et emne til diskussion, end at fremlægge resultater af en undersøgelse, selvom der som her kan indgå resultater. I dette tilfælde ønskede forfatteren at bidrage til øget fokus på knoglerøntgen som et speciale, der kræver stærke radiografiske kompetencer.

Forfatterne undersøgte bl.a. emnerne på bacheloropgaver og fandt kun ganske få, der havde fokus på knogleundersøgelser.

Læs artiklen hvis du synes knoglerøntgen fortjener større anerkendelse eller hvis du omvendt synes, at det er noget alle uden videre kan udføre.

Find artiklen her (open access): https://doi.org/10.1016/j.radi.2021.07.002

Kontakt bo.mussmann@rsyd.dk

Diffusion-weighted MR imaging in chronic non-bacterial osteitis: Proof-of-concept of the apparent diffusion coefficient as an outcome measure.

Jakob Møllenbach Møller, Andreasen CM, Buus TW, Pedersen SJ, Østergaard M, Thomsen HS, Anne G Jurik AG.

Jakob M Møller er forskningsradiograf på radiologisk afdeling på Herlev-Gentofte Hospital. Arbejdet udspringer fra et studie udført på Aarhus Universitetshospitals røntgen- og reumatologiske afdelinger.

Formålet var at udvikle og teste en metode til at bruge kvantitativt diffusionsvægtet MR skanning (apparent diffusion coefficient – ADC) som et effektmål til at monitorere medicinsk behandling af den sjældne sygdom kronisk non-bakteriel osteitis.

I et dobbeltblindt placebo-kontrolleret studie, hvor der var udført helkrops MR inklusive diffusionsvægtning til tre tidspunkter blev tre måder til at måle læsioners ADC testet. To af de tre metoder viste meget sammenlignelige resultater men med forskelligt tidsforbrug i dataopsamlingen, hvorfor den korteste blev foretrukket.

Radiografer, der har interesse for diffusionsvægtet MR, kan læse denne artikel for at få et indblik i nogle af de måleusikkerheder, der findes ved at måle ADC værdier.

Artiklen kan findes her: https://doi.org/10.1177/20584601211044478

Kontakt jakob.moeller@regionh.dk