Om Radiograf Rådet
Mærkesager
Radiograf Rådet repræsenterer godt 2.500 radiografer, der er en essentiel del af sundhedsvæsenet. Vi arbejder for at sikre radiograferne de bedste forudsætninger for et godt arbejdsliv og kontinuerlig, faglig udvikling. Fællesskab, faglighed og fokus på patienten er udgangspunktet for Radiograf Rådets mærkesager.
Faglig forsvarlighed
Som radiografer bruger vi vores faglighed til at håndtere hver eneste patient og undersøgelse.
Det er en mærkesag for Radiograf Rådet, at håndteringen af patienter og undersøgelser altid foregår fagligt forsvarligt.
Faglig forsvarlighed handler blandt andet om omhu og samvittighedsfuldhed og relaterer sig generelt til etik for god, faglig praksis.
Læs mere om Radiograf Rådets standpunkter i folderne “Faglig Forsvarlighed” og “Etik for radiografer i Danmark”.
MR-sikkerhed
MR-sikkerhed er en mærkesag for Radiograf Rådet, fordi sikkerhed på MR-området er lige så afgørende som på røntgenområdet. Modsat røntgenområdet er der dog i Danmark ikke samme strenge regulering på MR-området.
Det er derfor et centralt fokusområde for Radiograf Rådet at få politikere og styrelser til at tage hånd om den nødvendige regulering af MR-sikkerhed.
Dansk retningslinje på vej
Radiograf Rådet har med forskningsradiograf Anne Dorte Blankholm fra Århus Universitetshospital i spidsen taget initiativ til udarbejdelse af en dansk retningslinje.
Retningslinjen udarbejdes i samarbejde med Dansk Radiologisk Selskab, Dansk Selskab for Medicinsk Fysik og Dansk Selskab for Medicinsk Magnetisk Resonans. Udover det tværfaglige tilsnit sker udarbejdelsen med bred geografisk deltagelse og deltagelse fra offentlig og privat sektor.
Den danske MR-sikkerheds-retningslinje forventes sendt i høring inden sommeren 2023.
Det er desuden Radiograf Rådets holdning, at der mangler udbud af uddannelse i MR-sikkerhed – især til de ansvarshavende funktioner, der er beskrevet i internationale guidelines og konsensuspublikationer.
Der er i Norden et ønske om samarbejde omkring uddannelse i MR-sikkerhed. Blandt Radiograf Rådets planlagte initiativer er derfor møder mellem de nordiske lande, hvor mulighederne for at etablere samarbejde omkring kurser og eventuel certificering skal afdækkes.
Strålebeskyttelse
Strålebeskyttelse er en mærkesag for Radiograf Rådet, fordi viden om og brugen af ioniserende stråling er en hjørnesten i radiografens faglighed, og fordi uforsvarlig håndtering af ioniserende stråling kan være til skade for både patient og sundhedsprofessionel.
I sundhedsvæsenet anvendes ioniserende strålingen f.eks. medicinsk billeddannelse, strålebehandling og nuklearmedicinske procedurer, hvor der indgives radioaktivt sporstof. Men også i en række andre sektorer bruges ioniserende stråling til at løse opgaver.
Radiograf Rådet arbejder politisk og fagligt med området gennem samarbejde med Sundhedsstyrelsen og andre organisationer, hvor vi blandt andet indgår i ændring, udvikling og implementering af nye love og bekendtgørelser – herunder indførelsen af strålebeskyttelseskoordinatorer.
Strålebeskyttelseskoordinator
Der er i dag radiografer i funktionerne strålebeskyttelsesekspert og strålebeskyttelseskoordinator. Disse roller er påkrævet af strålebeskyttelsesloven.
I forbindelse med reformen af strålebeskyttelsesloven (Lov nr. 23 af 15/01/2018) som følge af et krav om at følge EU-direktivet (L13) 2013/59/euratom er der i artikel 82, 83 og 84 stillet krav om strålebeskyttelseseksperter (RPE), Medicinsk- fysisk ekspert (MPE) og strålebeskyttelseskoordinatorer (RPO) samt rammerne for hver af funktionerne.
For strålebeskyttelseskoordinator står der ifølge artikel 84:
”Hver af medlemsstaterne beslutter hvilke præmisser der kræves for udpegelse af en strålebeskyttelseskoordinator til overvågning eller gennemførelse af strålebeskyttelsesopgaver i en virksomhed. Medlemsstaterne kræver at virksomhederne sørger for, at strålebeskyttelseskoordinatorerne får de nødvendige midler til at udfører deres opgaver”.
Bekendtgørelse om strålebeskyttelseskoordinatorer
Der stilles krav til strålebeskyttelses koordinatorernes viden, færdigheder og kompetencer, som i BEK 671 bilag 2, 3 defineres som:
”(…) et grundlæggende kendskab til ioniserende stråling og strålebeskyttelse”.
Det fremgår desuden, at strålebeskyttelseskoordinatoren skal have:
”(…) uddannelse i og omfattende praktisk erfaring med anvendelsen af den eller de specifikke typer af strålingsgeneratorer, der ligger inden for strålebeskyttelseskoordinatorens opgave område.”
Som minimum bistår strålebeskyttelseskoordinatoren virksomheden med varetagelsen af følgende opgaver, hvor det er relevant:
- Sikring af, at brug af strålekilder og stråleudsættelse udføres i henhold til kravene i virksomhedens instrukser om brug af strålekilder og stråleudsættelse samt om forholdsregler forbundet med uheld og hændelser.
- Kontrol af gennemførelsen af radiologisk overvågning af arbejdspladser.
- Vedligeholdelse af fortegnelser over alle virksomhedens strålekilder.
- Regelmæssige vurderinger af relevante sikkerheds- og advarselssystemers tilstand.
- Kontrol af gennemførelsen af programmet for individuel dosisovervågning.
- Introduktion til arbejdstagere om instrukser vedrørende brug af strålekilder og stråleudsættelse samt om forholdsregler forbundet med uheld og hændelser.
- Rådgivning og kommentarer i forbindelse med arbejdsplaner.
- Udarbejdelse af arbejdsplaner.
- Afrapportering til den lokale ledelse.
- Deltagelse i foranstaltninger til forebyggelse, beredskab og reaktion i nødbestrålingssituationer.
- Samarbejde, hvor det er relevant, med strålebeskyttelsesekspert og medicinsk-fysisk ekspert.
Spørgsmål om strålebeskyttelse
Har du spørgsmål til love, bekendtgørelser og vejledninger, er du velkommen til at henvende dig til konstitueret formand for Radiograf Rådet, Christian Gøttsch Hansen: christian@radiograf.dk
CPD
CPD (Continuous Professional Development) er en mærkesag for Radiograf Rådet, fordi vi som et fagligt fællesskab ønsker at understøtte fagets og den enkelte radiografs fagligt udvikling, og fordi vi også ønsker dette understøttet af uddannelsesmuligheder i udlandet.
På Radiograf Rådets kurser tildeles således CPD-point som beskrevet i Nordic Recommendation, som igen følger EFRS’ retningslinjer.
Har du deltaget i et kursus, vil CPD-pointene blive påført kursusbeviset, der tilsendes efter afsluttet og/eller bestået kursus. Radiograf Rådet fører ikke regnskab over tildelte CPD-point – det skal du selv gøre.
CPD-point er ikke gældende i Danmark, men er obligatoriske i en række lande både i og udenfor Europa. Hvis du skal arbejde eller søge uddannelse i udlandet, så husk at tage dine CPD-point med – måske kan de hjælpe dig til at dokumentere dine kompetencer.
Udbredelsen og anvendelsen af CPD-systemet er et vedvarende fokuspunkt for Radiograf Rådet.
