Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

CTUdskriv

En radiograf kan beskæftige sig med Computed Tomografi (CT) scannere som er et non-invasivt medicinsk apparat der hjælper læger med at diagnosticere og/eller behandle sygdomme.
CT-scanning giver større klarhed og kan afsløre flere detaljer end almindelige røntgenoptagelser pga. det tredimensionelle billedmateriale computeren kan beregne.

Hvad er diagnostisk CT?
En CT scanner består af tre dele: et patientleje, et ”gantry” som er den store del af scanneren indeholdende røntgenrør, detektorer, slipring og andre mekaniske dele, samt en computer til bearbejdelse af alle de data der indsamles fra detektorerne.
Røntgenrøret udsender smalle røntgenstråler. Her gælder det samme som for almindelige røntgenoptagelser at en del af strålerne vil passere igennem objektet, mens en del af strålerne vil blive absorberet eller spredt i objektet/patienten. Den del, som passerer igennem objektet rammer en detektorrække som måler, hvor stor en del af røntgenstrålen, der er passeret igennem objektet/patienten.
Herefter kører røntgenrør og detektorer cirkulært omkring objektet/patienten, mens der hele tiden sendes røntgenstråler ud fra røntgenrøret, og mængden af stråling der passerer igennem objektet/patienten, registreres.
Ved CT-scanning opnår man altså ikke et egentlig røntgenbillede, men resultatet er en masse tal, der afspejler absorptionen af røntgenstrålerne, når de passerer igennem objektet. Ud fra disse tal kan computeren udregne absorptionen af røntgenstrålen i et givet område inde i objektet. Rent praktisk fremstilles en matrix (et gittersystem), som svarer til tværsnittet af objektet, og i hver af matrixens felter, kan computeren udregne absorptionen af røntgenstrålingen i netop dette område. Afhængig af et felts værdi (pixelværdi) tillægges feltet en gråtone, der siden kan ses på en moniter. Når alle felter har fået en gråtone, er der skabt et CT-billede.


En CT-scanning kan bruges til at undersøge alle dele af kroppen og bruges især ved akutte skader og sygdomme samt ved cancermistanke. CT anvendes også i de tilfælde konventionel røntgen ikke er fyldestgørende i diagnostiske sammenhænge.

• Thorax (brystregion). En CT-scanning af thorax kan visualisere problemer med lunger, hjerte, spiserør, de store blodkar (aorta), eller væv i mediastinum. Nogle almindelige thorax problemer hvor CT anvendes til diagnosticering omfatter infektion, lungecancer, lungeembolier og aneurismer. Det kan også bruges til at se, om en cancer har spredt sig (metastaseret) til thorax fra et andet område af kroppen.
• Abdomen. En CT-scanning af abdomen kan finde cyster, bylder, infektioner, tumorer, aneurismer, forstørrede lymfeknuder, fremmedlegemer, blødninger i maven, diverticulitis, inflammatorisk tarmsygdom, og blindtarmsbetændelse.
• Urinveje. En CT-scanning af nyrer, urinledere og blære kaldes en CT urografi. Denne type scanning kan finde nyresten, blæresten, eller blokering af urinvejene samt cancer i nyre og urinveje.
• Lever (Hepar). En CT-scanning kan finde levertumorer, blødning fra leveren og leversygdomme. En CT-scanning af leveren kan hjælpe med at bestemme årsagen til gulsot.
• Bugspytkirtlen (Pancreas). En CT-scanning kan finde en svulst i bugspytkirtlen eller betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis).
• Galdeblære og galdeveje. En CT-scanning kan anvendes til at kontrollere for blokeringer i galdegangene. Galdesten kan undertiden dukke op på en CT-scanning men andre tests, såsom ultralyd, er normalt anvendt til at finde problemer med galdeblæren og galdeveje.
• Milt (Spleen) En CT-scanning kan bruges til at kontrollere, om der en skade på milt eller størrelsen af milten.
• Bækken. En CT-scanning kan se om der er problemer af organer i bækkenet. For en kvinde, omfatter disse livmoderen, æggestokke og æggeledere. For en mand, omfatte bækkenorganer prostata og sædblærer.
• Ekstremiteter (arme eller ben). En CT-scanning kan visualisere problemer i arme eller ben, herunder skulder, albue, håndled, hånd, hofte, knæ, ankel eller fod ved komplicerede brud der involverer led samt f. eks. knoglemetastaser.

Ud over de almindelige CT undersøgelser kan CT også anvendes ved biopsier og drænanlæggelser til visualisering af området der ønskes indstik i. I denne forbindelse kan de nye CT scannere bruge en gennemlysningsteknik der giver lægen/radiologen dynamiske billeder af området med lav røntgenstråledosis.


Ved mange CT undersøgelser gives der kontrastmidler der ændrer på absorptionsværdierne i kroppen. Kontrast gives almindeligvis oralt, rektalt og intravenøst forud for scanningen.
Som radiograf skal man derfor ud over viden om CT teknik, fysik, billeddannelse, patologi, anatomi, fysiologi, omsorg og pleje, have en viden om kontraststoffer, deres mikrobiologiske opbygning, virkning og udskillelse i kroppen.

Du kan læse bacheloropgaver om CT her.

Sidst opdateret d. 10.04.14

Til top