Formanden har ordet. Alle har ydet - også hvor det ikke lige umiddelbart ses

Vi kender det jo selv, som radiografer. Man bliver en lille smule træt, nå det for 118 gang nævnes, at ”læger og sygeplejersker…”. At vi alle yder, også vi, der er en smule mere usynlige end de andre, alene på grund af vores relativt beskedne antal.

Af Charlotte Graungaard Falkvard

 

Ligeså, så har vores fokus som fagforening i en coronatid, været på situationen i sundhedsvæsnet, og for sundhedspersonalet. Sidste måneds ”Formanden har ordet” var et eksempel på, at jeg selv ”faldt i”. Hyldesten og lakridserne var ikke alene til radiograferne i frontlinjen, den var i lige så høj grad også til alle de radiografer, der står bag ved, og som også er dybt påvirkede af coronasituationen. Alle de radiografer, hvis hverdag også har krævet noget ganske særligt. Det fremgik ikke tydeligt, og det vil jeg gerne rette op på.

 

Jeg tænker her blandt andet på radiografer, der i dag beskæftiger sig med uddannelsen af nye radiografer, både i klinikken, men i særdeleshed også på skolerne, hvor underviserne blev hjemsendt – men opgaven i at uddanne radiografer bestod. Der har været pres på, og kreativiteten har været i top. Underviserne har løftet i flok og løst opgaven – læringsmålene er nået og ingen radiografstuderende får, så vidt jeg er orienteret, forlænget deres uddannelse på grund af situationen med COVID-19.

 

Der er løst opgaver såsom afvikling af klasseundervisning, laboratorieøvelser, workshops, vejledning, eksaminer og alt andet hjemmefra, udelukkende ved hjælp af en computer. Det har været en særdeles udfordrende og til tider en næsten umulig opgave, som er blevet løst med stærk vilje, ekstraordinær indsats og nytænkning.

 

I disse dage bliver vores profession beriget med det antal nyuddannede radiografer – Corona-årgang 1 – præcis som vanligt på dette tidspunkt af året. Fordi undervisere og uddannelsesansvarlige fik det til at ske. Fordi de løste en svær opgave på et højt niveau. Og fordi dimittenderne kunne tilpasse sig og agere udenfor de vanlige rammer.

 

Men mange andre har været hjemsendte og set med stor usikkerhed på den nære fremtid, uden at stå direkte i frontlinjen. Alle de firmaansatte og ansatte i privat regi har også mærket på deres krop, hvad usikkerheden har betydet.

 

Jeg er taknemlig over at kunne repræsentere en faggruppe, som kan løse opgaverne ad hoc, under forhold, der ikke er optimale, mildt sagt. Og jeg hilser også dimittenderne velkommen til faget, fødslen var svær, men jeg er sikker på, at barnet er sundt. I har fået nogle erfaringer, som I vil bære med jer videre i jeres arbejdsliv. Til lykke til jer, til lykke til os og tak til alle – uden undtagelser.

Udgivelse: Radiografen 05, juni 2020, årgang 48