Formanden har ordet: Er fagligheden udfordret?

I løbet af de seneste uger har jeg talt med medlemmer, der uafhængigt af hinanden, har problematiseret over udfordringer, som de oplever udfordrer fagligheden. Og det synes jeg egentlig er en dialog vi alle bør have med hinanden.

Udfordringerne tager formentlig deres udspring i produktionskrav og manglende personale. Hvis vi tager den klassiske, som jeg også husker fra jeg var radiograf i klinikken, ja og faktisk helt tilbage til min elevtid, så taler jeg her selvfølgelig om den mangelfuldt udfyldte henvisning og den efterfølgende visitation. Der hvor jeg arbejdede var vi udsat for en praktiserende læge, hvis henvisninger indeholdt den ønskede konventionelle undersøgelse og så en fast frase: ”Hvorledes ser knoglerne ud?”. Og det var så det. Der blev gjort adskillige forsøg fra radiolog-side på at øge kvaliteten af den pågældende læges henvisninger uden at det gav noget resultat. Og vi nåede aldrig i mål. I stedet blev det til en morsomhed – ”hvorledes ser knoglerne ud?” – og så effektuerede vi bare hans ønsker. Jeg er så gammel at jeg har været radiograf før vi blev autoriserede - om det er en særlig god undskyldning skal jeg ikke bedømme, men i hvert fald var det ikke god radiografi. Men tilbage til sagen. 

Af de beskrivelser og eksempler jeg har fået i de seneste uger, så sker der en form for resignation, som det også skete for mig og mine kolleger i 90´erne, der påvirker fagligheden, og lige efter følger påvirkning af arbejdsglæden.

Vi ved jo alle, at det er væsentligt hurtigere at udføre en undersøgelse end at tage dialogen. Men det handler om strålehygiejne og fremstilling af præcist diagnostisk materiale. Og det behøver jeg jo slet ikke forklare en radiograf. Og det er jo der fagligheden står sin prøve. Vi skal tage ansvaret for patienten, for det er vi de eneste der kan.

I dag har vi så også en autorisation, der forpligter os. Og det indeholder i min optik pligten til at gøre det fagligt rigtige både etisk, moralsk og i forhold til de regler, vi har på området. Autorisationen giver os faktisk ikke mulighed for at gøre det lette - heller ikke selv om det giver produktionsmæssige udfordringer.

Ovenstående er blot et enkelt element af det vi har drøftet, men mon ikke du er inde i tankegangen allerede? Er den engagerede radiograf en velsignelse eller en der skaber dårlig stemning?

Min opfordring og udfordring til jer er: Lad os debattere dette emne og lad os give det så mange nuancer som muligt og lad os gøre det her i Radiografen.

Altså: Er vores faglighed udfordret? Send dit input til redaktion@radiograf.dk.
Størst af alt er fagligheden.