Formanden har ordet: Et udfordrende år

Covid-19 har fyldt det meste. Både på arbejdet og i privatlivet og den har tæret på energi, glæde, muligheder og alt muligt andet. Men mest af alt, så har virussen budt på et væld af bekymringer og udfordrende krav til vores handlingsmønstre.

Bekymringer for risikoen for at blive smittet og for at give smitten videre, til patienter og til særligt udsatte pårørende m.fl. Bekymringer om hjemsendte børn, mens man selv er kritisk personale – både i de små klasser, på ungdomsuddannelserne og erhvervs- og videreuddannelserne.

Nye krav som udfordrer vores handlinger fx på om vi har kunnet få vores unge mennesker til at agere efter retningslinjerne? Hvad vi selv kan tillade os? Krav om isolation fordi der havde været kontakt med smittede patienter, isolation af alle andre og af private grunde. Måske er man oveni købet endt i isolation eller smitte, selv om man har fulgt alle retningslinjer og bare været uheldig. De nye og omskiftelige krav og udmeldinger skubber og puffer til os, ikke kun i vores handlinger men også i vores tankemønstre. Og det kan både være udfordrende og opslidende at skulle forholde sig til.

Måske er vi enige med regeringen og måske er vi enige med oppositionen. Nogle føler testkravet som tvang og andre igen har ikke tænkt tanken tvang. Og i mellemtiden har regering og opposition fundet den store ordbog frem og gør hvad de kan for at polarisere befolkningen.

Radiograf Rådet forlader sig på ministeriernes retningslinjer – det er ikke et valg, det er muligheden. Og der er da uhensigtsmæssigheder, som vi har beklager os over og får svar på. Og måske har det ikke ændret noget, men blot tilvejebragt nogle forklaringer. Når krybben er tom, bides hestene, siger et gammelt ordsprog. Og det kan i den situation ske, at vores arbejdsmiljø bliver påvirket i negativ retning fordi alle har brugt uanede kræfter på at spille ind i den nye virkelighed. En virkelighed hvor ingen for alvor kender dagen i morgen, men påvirkes af den usikkerhed der var til stede allerede i går.

Og det er her vi skal passe på! For tager vi os ikke i agt, så begynder det manglende overskud at manifestere sig og krybe ind ad alle sprækker.

Jeg siger ikke, at der ikke er noget at være utilfreds med og at vi ikke skal gøre noget ved det. Men vi skal passe på ikke at sætte den negative spiral i bevægelse. For resultatet af en sådan bevægelse vil være der og være svær at slippe af med, når alt er ”normalt” igen.

For der kommer en vaccine og en dag efter Covid-19 hvor den kendte hverdag indfinder sig på et niveau, der giver os det liv vi længes efter lige nu.

Jeg ønsker og håber for alle at julefreden sænker sig med hygge og traditioner i den udstrækning, det lader sig gøre i forhold til de restriktioner, der gælder. Og så kan vi se frem mod et 2021 og ønske os, at det bliver mere forudsigeligt end det vi forlader.

Glædelig jul og godt nytår.