Forstyrrelser påvirker kvaliteten i radiografisk praksis i stråleterapien

Der findes ingen forskning med radiografiske synspunkter, der belyser fænomenet forstyrrelser i stråleterapeutisk speciale, hvorfor der i dette studie netop fokuseres på dette.

Af Louise Møller, radiograf, MHH, lektor1, Anja Sigaard Mortensen, radiograf & Karen Winther Christiansen, radiograf2. 1Professionshøjskolen UCN, 2Aarhus Universitets hospital.

 

Abstract

Baggrund: Forstyrrelser anses som en naturlig og nødvendig del af plejekulturen på hospitalerne, men kan også i nogle sammenhænge opleves som forstyrrelser. Gennem tiden har forskningen vist, at forstyrrelser sandsynligvis er medvirkende til fejl.

 

Formål: At undersøge hvad radiografer i stråleterapeutisk speciale oplever som værende forstyrrelser og om forstyrrelserne påvirker deres opgaver/arbejde.

 

Design og metode: Der er anvendt en kvalitativ, fænomenologisk tilgang indeholdende observationer og semistruktureret fokusgruppeinterviews. Data fra observationer og interviews er blevet analyseret gennem systematisk meningskondensering.

 

Resultat: En forstyrrelse er ifølge radiograferne noget, der fjerner fokus fra den opgave, de er i gang med og både genstande/teknologier og personer kan forårsage forstyrrelser. Radiograferne oplever, at forstyrrelser påvirker deres fokus og at de mister koncentrationen og forstyrrelser kan være årsagen til at der sker fejl og disse fejl kan have konsekvenser for patienterne.

 

Konklusion: Studiet viser, at forstyrrelser kompromitterer kvaliteten af CT-skanninger og i sidste ende patientsikkerheden, da de kan medføre afbrydelser, koncentrationstab og fejl.

 

Nøgleord: Forstyrrelser, radiografers oplevelser, kvalitet

 

Baggrund

Forstyrrelser sker i hverdagslivet og de sker ofte på arbejdspladsen. I en travl hospitalshverdag er alle dybt afhængige af hinandens kommunikation for at kunne udføre patientarbejdet effektivt og på et højt specialiseret niveau. I plejekulturen på hospitalerne, der anses som værende præget af en kollektiv kultur, spørger sundhedsprofessionelle løbende hinanden til råds, hvorfor forstyrrelser er en indbygget del heraf [1]. Forstyrrelser i plejekulturen på hospitalerne er indledt af flere forskellige kilder så som kolleger, patienter og familiemedlemmer men lige så vel af medicinske og mobile enheder og teknologier. Forstyrrelser er så indlejret i arbejdsflowet, at sundhedsprofessionelle må acceptere disse forstyrrelser som værende en norm [2].

 

Forstyrrelser anses som en naturlig og nødvendig del af plejekulturen, men kan i nogle sammenhænge opleves som forstyrrelser i forhold til det arbejde, som man koncentrerer sig om at løse [1]. I almindelighed påvirker forstyrrelser individer forskelligt afhængigt af: 1) lighed mellem den forstyrrende opgave og den primære opgave (dvs. om den forstyrrende opgave bruger de samme kognitive processer), 2) relevansen af den forstyrrende opgave i forhold til den primære opgave, 3) længden af forstyrrelsen, 4) kompleksiteten af forstyrrelsen og 5) timing af forstyrrelsen [3][4][5][6].

 

Gennem tiden har forskningen vist, at forstyrrelser sandsynligvis er medvirkende til fejl. Flynn et al. undersøgte i 1999 om forstyrrelser påvirkede dispenseringsfejl. De fandt en stigning i antallet at dispenseringsfejl med 3,23% [7]. År senere i 2007 fandt Wiegmann et al. lignende stigning i kirurgiske fejl med en stigning i forstyrrelser (r=0,47, P<0,05) [8]. Westbrook et al. rapporterede i 2010 en stigning på 12,1% i proceduremæssige fejl og 12,7% stigning i kliniske fejl ved hver observerede forstyrrelse [9]. En dansk spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på hospitalerne og psykiatrien i en af Danmarks største regioner viste også, at ud af 10.615 besvarelser svarede 69% af respondenterne ja til, at der sker utilsigtede hændelser/fejl, fordi der er for mange forstyrrelser [10].

 

Radiografer er blandt medarbejderne på hospitalerne, her arbejder de blandt andet på stråleterapeutiske afdelinger, hvor specialet stråleterapi omfatter behandlingsplanlægning og strålebehandling. I stråleterapeutisk speciale er radiografernes arbejdsområder derfor ved billeddannende modaliteter som computer tomografi (CT) og magnetisk resonans (MR) samt ved acceleratorer [11]. På de stråleterapeutiske afdelinger er radiografernes rolle at planlægge, udføre, vurdere, formidle, lede, udvikle og implementere radiografi samt rådgive inden for undersøgelse og behandling, sundhedsfremme og forebyggelse herunder strålebeskyttelse og patientsikkerhed [11].

 

De stråleterapeutiske afdelinger, hvor radiograferne arbejder, er på baggrund af de billeddannende modaliteter samt acceleratorer højteknologiske afdelinger. Ud over at være højteknologiske afdelinger er stråleterapeutiske afdelinger også tværprofessionelle afdelinger, da radiografer blandt andet arbejder tæt sammen med sekretærer, læger, fysikere, sygeplejersker og portører for at få de enkelte behandlingsforløb gennemført. Samlet set er der derfor stor kompleksitet i radiografers arbejde med mange teknologier og aktører involveret, hvorfor der er rig mulighed for, at radiografer kan opleve forstyrrelser under udførelsen af deres arbejde.

 

Formål

Der findes ingen forskning med radiografiske synspunkter, der belyser fænomenet forstyrrelser i stråleterapeutisk speciale, hvorfor der i dette studie netop fokuseres på dette med følgende forskningsspørgsmål:

 

Hvad oplever radiografer i stråleterapeutisk speciale som værende forstyrrelser og oplever radiograferne forstyrrelserne påvirker kvaliteten af det udførte arbejde.

 

Metode

Der er valgt kvalitative, fænomenologiske forskningsmetoder til dataindsamling i studiet; observationsstudier og interview. Disse metoder er velegnede, når forskningsmålet er at opnå viden om og forståelse for menneskers livsverden; f.eks. en radiografisk praksis [12].

 

Da radiografer arbejder ved forskellige modaliteter/teknologier, udvælges i studiet en enkelt modalitet – CT-modaliteten. Studiet er derfor en kvalitativ undersøgelse af forstyrrelser under CT-skanningerforløb, radiografers oplevelser af forstyrrelser der kan opstå under en sådan skanning samt forstyrrelsers betydningen for kvaliteten af CT-skanningen. Gennem observationer af CT-skanningsforløb opnås viden om, hvilke elementer der er i et sådan skanningsforløb. Gennem interview opnås indsigt i radiografernes oplevelse af forstyrrelser og om disse forstyrrelser påvirker kvaliteten af deres arbejde.

 

Studierne er udført i en stråleterapeutisk afdeling på et dansk universitetshospital i perioden fra oktober 2018 til marts 2019.

 

Observation

Den form for observationer der udføres, er hvor to af forfatterne følger radiograferne i praksis under CT-skanningsforløb, hvor de undervejs laver feltnotater i forhold til at belyse, hvilke elementer der indgår i et CT-skanningsforløb. Forskerne laver hver deres observationer ved samme CT-skanner - dette i et forsøg på at få flest mulige elementer med. Der laves observationer der svarer til et dagsprogram (fra kl. 8-15), altså 7 timer. Efterfølgende samles alle feltnoter og der dannes et billede af, hvilke elementer et CT-skanningsforløb består af.

 

Interview

Der udføres et fokusgruppeinterview med seks radiografer. Radiograferne inkluderes efter følgende kriterier: daglig gang ved CT-skanner og mindst et års erfaring med CT-skanning. Fokusgruppeinterviewet afvikles i arbejdstiden i et lokale, der stilles til rådighed af stråleterapeutisk afdeling/hospitalet og har en varighed på cirka en time.

 

Det er to af forfatterne der afvikler fokusgruppeinterviewet. Her fungerer den ene som moderator og den anden som sekretær. Der anvendes en interviewguide med enkelte spørgsmål, der kan belyse forstyrrelser under CT-skanningsforløb, radiografers oplevelser af forstyrrelser der kan opstå under en sådan skanning samt forstyrrelsers betydning for kvaliteten af CT-skanningen.

 

Der bliver lavet lydoptagelser af interviewet.

 

Etisk godkendelse

Før studierne starter, undersøges det hos videnskabsetisk komité, om godkendelse derfra er nødvendigt, hvilket ikke er tilfældet. Studiet er derfor baseret på frivilligt skriftligt samtykke om deltagelse fra radiograferne. Alle deltagere er informeret om muligheden for at trække sig fra studiet; at det kan ske når som helst, og uden at dette skal begrundes. Deltagernes anonymitet forsøges sikret ved, at stednavne og andre identificerbare ting er fjernet og data fra observationerne, samt lydoptagelsen fra interviewet er opbevaret på en computer med login.

 

Dataanalyse

Analysen af feltnoter fra observationerne laves af en af de to forfattere, der udfører observationerne. Ud fra feltnoterne kortlægges elementerne, der indgår i CT-skanningsforløb på dette hospital. Efter analysearbejdet sendes resultatet/kortlægningen til kvalificering hos de radiografer, der er tilstede under observationerne. Hvis radiograferne har kendskab til flere elementer i CT-skanningsforløb end kortlægningen indeholder, diskuterer forskerne om disse efterfølgende skal inkluderes i kortlægningen.

 

Data fra interviewoptagelsen bliver lyttet igennem og transskriberes umiddelbart efter afviklingen af interviewet af den forfatter, som under interviewet fungerer som sekretær. Transskriptionen bliver udført efter strategien, at få det sagte så præcist som muligt til skreven tekst, men hvor det afgørende er, at meningsindholdet i det sagte bliver fastholdt [13].

 

Derpå bliver en fænomenologisk baseret meningskondensering inspireret af Giorgi [14] beskrevet af Kvale [15] lavet af de to forfattere, der er til stede under interviewet. Meningskondenseringen har følgende faser:
1) Interviewmaterialet bliver læst igennem, så helheden fornemmes.
2) Forskerne identificerer informanternes oplevelser af fænomenet forstyrrelser og forstyrrelsers betydning for den oplevede kvalitet, som de bliver udtrykt af informanterne.
3) Temaerne, der dominerer identificerede oplevelser, bliver formuleret, så enkelt som muligt.
4) Spørgsmål til formulerede temaer bliver stillet ud fra undersøgelsens specifikke formål.
5) De væsentlige temaer bliver knyttet sammen til deskriptive udsagn.

 

Figur 1.

 

Resultater

Elementer i et CT-skanningsforløb Observationsstudiet viser, at en CT-skanning består af flere faser. Kortlægningen har ført til en udarbejdelse af en figur (figur 1), hvori det kan ses, at en CT-skanning kan inddeles i tre faser; en forberedende fase, selve CT-skanningen og en afsluttende fase. Af figur 1 fremgår det, at hver fase indeholder flere handlinger, som en radiograf skal varetage. Det ses også, at der er flest handlinger knyttet til den forberedende fase.

 

Observationsstudiet viser videre, at der altid er to radiografer tilstede under et CT-skanningsforløb, som varetager handlingerne. Især under dele af den forberedende fase er der tale om et tæt samarbejde mellem de to radiografer, der udfører flere af handlingerne i fællesskab. Her beskrives hvilke handlinger, de tre faser består af.

 

I den forberedende fase henter en radiograf patienten ind i et omklædningsrum, her får radiografen oplyst patientens navn og CPR-nummer, informerer om hvilken beklædning patienten skal have på under CT-skanningen og fortæller om CT-skanningsforløbet. Den anden radiograf forbereder betjeningsdelen på CT-skanneren til CT-skanningen. Radiograferne samarbejder herefter med patienten i forhold til at få patienten op og ligge på lejet, så positioneringen passer til den aktuelle skanning og indstillinger laves i forhold til patientens anatomi og i forhold til hvad CT-skanningen fordrer for at en optimal behandlingsplan kan laves. Radiograferne hjælper derefter patienten ned fra lejet for derefter at hjælpe patienten op at ligge på lejet igen, med samme positionering og indstillinger som tidligere. Radiograferne informerer om og gør klar til at lave tatoveringsmærker på patienten og laver herefter disse på brystet/maven. Slutteligt informerer radiograferne om vigtigheden af, at patienten ligger helt stille og kører patienten ind i CT-skanneren.

 

Under selve CT-skanningen betjener den ene radiograf CT-skanneren, mens den anden radiograf holder øje med patienten. Resultatet/CT-billederne kigges derefter igennem - ofte af begge radiografer.
I den afsluttende fase hjælper den ene radiograf patienten af lejet og ud i omklædningsrummet, informerer patienten om det videre forløb, følger patienten ud af CT-skannerrummet, rengør CT-skannerlejet og reder op til den næste patient. Den anden radiograf afslutter patienten på betjeningsdelen til CT-skanneren, sender billederne til et billedlager, outliner patientens billeder og udfylder patientens behandlingskort med de anvendte indstillinger til lejringen.

 

Ovenstående handlinger er inkluderet i alle de observerede CT-skanningsforløb. Dertil skal lægges flere handlinger ved CT-skanninger til kurative behandlingsplaner alt efter hvilken anatomisk del, der efterfølgende skal strålebehandles eller hvis der anvendes kontrast under CT-skanningen.

 

Hvis patienten skal have kontrast under CT-skanningen, spørger den ene radiograf under den forberedende del ind til kontraindikation og informerer om bivirkninger, informerer om behovet for anlæggelse af venflon, lægger en venflon i patienten arm og kobler en automatisk kontrastsprøjte til den anlagte venflon. Den anden radiograf forbereder betjeningsdelen til en automatisk kontrastsprøjte ved at taste mængden af kontrast og saltvand ind, ligesom der vælges et flow, disse væsker skal løbe ind med og trækker derefter kontrast og saltvand op i den automatiske kontrastsprøjte. Under CT-skanningen armerer den radiograf, der betjener CT-skanneren, betjeningsdelen til den automatiske kontrastsprøjte og sørger for at CT-skanningen startes på det rigtige tidspunkt efter kontrasten er givet til patienten. Den anden radiograf holder øje med, at væskerne løber ind som de skal og at patienten ikke oplever gener herved. Under den afsluttende del kobler den ene radiograf patienten fra den automatiske kontrastsprøjte og fjerner venflon. Den anden radiograf ordinerer og registrerer den til patienten anvendte kontrast i behandlingskortet.

 

Der er flere eksempler på enkeltstående handlinger i observationsstudiet, som ikke er beskrevet ind her.

 

Fænomenet forstyrrelser

Forstyrrelser defineres af radiograferne som værende noget, der flytter deres fokus, påvirker koncentrationen, eller en opbremsning i en igangværende opgave. Om forstyrrelser siger en radiograf: Det er noget, der fjerner fokus fra den opgave, jeg er i gang med. En anden radiograf beskriver fænomenet på følgende måde: Der er dybest set tale om forstyrrelser, når jeg ikke kan koncentrere mig om en opgave ad gangen.

 

I forhold til hvordan forstyrrelser kan opstå, beskriver radiograferne, at de både kan opstå på baggrund af udefrakommende personer, men også grundet indre distraktioner. Hertil siger en radiograf: Umiddelbart når jeg hører ordet forstyrrelser, så tænker jeg på noget udefrakommende. Men omvendt kan det også være noget der kommer indefra, noget jeg pludselig kommer i tanke om. Om forstyrrelser fra udefrakommende personer beskriver radiograferne forskellige eksempler. En radiograf beskriver: Når der kommer nogen ind i betjeningsrummet og har brug for at vi enten tager stilling til noget eller gør noget for dem, så er de forstyrrende. En anden radiograf supplerer: Folk kan også komme ind og fint stå og vente på vi er færdige med det, vi er i gang med, men der er stadigvæk tale om en forstyrrelse, ved at de er til stede i rummet. Radiograferne er enige om, at forstyrrelser også kan forårsages af yderligere kilder, herunder nævner de manglende informationer og ringende telefoner.

 

Oplevelser i forbindelse med forstyrrelser

Radiograferne oplever, at en forstyrrelse både opstår, når der bevidst tages kontakt eller blot ved tilstedeværelse af en udefrakommende person. En radiograf beskriver herom: Når jeg er blevet spurgt om et eller andet eller hvis der kommer en ind, så er jeg blevet forstyrret og så er jeg røget af sporet. En anden radiograf supplerer: Når jeg sidder ved en CT-skanner og der kommer en fysiker og stiller sig bag ved mig, så er det fordi, der kommer en ekstra patient til skanning. Det forstyrrer mig samtidig med, at jeg føler mig en smule presset på at skulle nå alle skanningerne. Når forstyrrelser opstår, oplever radiograferne, at det kan være svært at vende tilbage til arbejdet grundet koncentrationstab. Hertil siger en radiograf: Der forsvinder noget koncentration lige i det øjeblik, jeg bliver forstyrret. En anden radiograf supplerer: Jeg kan næsten ikke vende tilbage til det, jeg var i gang med.

 

Under en CT-skanning er der normalt to radiografer til stede, men nogle gange bliver den ene radiograf kaldt til at løse andre opgaver andetsteds og denne situation oplever radiograferne som forstyrrende. Her har det ingen betydning, om der er tale om en rutinemæssig eller en kompleks CT-skanning. Om dette siger en radiograf: Selv om jeg forstår de forskellige kompleksiteter i en CT-skanning eller der er tale om en ukompliceret CT-skanning, så er der stadigvæk tale om en forstyrrelse. Videre giver radiograferne udtryk for, at de oplever, der er dele af CT-skanningen, hvor der kræves et højt koncentrationsniveau og hvor forstyrrelser ikke er hensigtsmæssige. En radiograf udtaler: Når jeg er midt i en vigtig del, som for eksempel kontrastgivningen, hvor jeg skal holde tungen lige i munden og timingen er vigtig, så skal jeg helst ikke forstyrres. En anden radiograf supplerer: Når vi er i gang med en 4D CT-skanning med kontrast, hvor der ikke er nogen, der siger noget, fordi vi koncentrerer os, så skal vi ikke forstyrres.

 

Konsekvenser ved forstyrrelser

En af de konsekvenser radiograferne beskriver i forbindelse med forstyrrelser under en CT-skanning er, at elementer kan glemmes. Om dette beskriver en radiograf: Der er risiko for, at jeg glemmer en pind, i det jeg er i gang med, hvis jeg bliver forstyrret. En anden radiograf supplerer: Når alle spørger alle og forstyrrer, så kan det ske, at jeg efter en skanning ser, at patienten skulle have haft kobbertråd på, men er skannet uden.

 

Videre beskriver radiograferne ligeledes lejring af patienten, som et område de oplever kræver særlig opmærksomhed og hvor der kan opstå konsekvenser af en forstyrrelse, som for eksempel når en af de to tilstedeværende radiografer kaldes til en anden opgave. Herom beskriver en radiograf om tatoveringsmærkerne patienten skal have lavet: Patienten kan jo have flyttet sig, imens jeg går rundt om lejet, det vil sige, at det tatoveringsmærke jeg laver på den ene side, det passer ikke med tatoveringsmærket på den anden side. Det kan man kun være sikker på, hvis der er to radiografer til stede. En anden radiograf siger om samme problemstilling: Jeg kan ikke holde øje med tatoveringsmærkerne på begge sider, når jeg er alene.

 

Om konsekvenser af forstyrrelser under kontrastgivningen beskriver radiograferne en ikke brugbar CT-skanning og en større mængde kontrast til patienten. Om dette siger en radiograf: Bliver jeg forstyrret midt i, at jeg skal til at give kontrasten, så er der risiko for, at jeg ikke får timet kontrasten rigtigt. Derved ryger hele ideen med, at vi overhovedet giver kontrasten og så kan vi være nødt til at give den igen ved en ny CT-skanning. En anden konsekvens radiograferne beskriver som værende væsentlig er re-skanninger, herom siger en radiograf: I værste fald har forstyrrelser den konsekvens, at vi er nødt til at kalde patienterne ind en gang til og CT-skanne dem igen. Så man kan sige, at den der egentlig og ofte betaler prisen, det er patienten.

 

Diskussion

Radiograferne fra stråleterapeutisk afdeling er overordnet enige med hæftet “Forstyr med omtanke”, der definerer forstyrrelser/afbrydelser som: “Retnings- og fokusskifte, som involverer anden person eller ting” [1], når de beskriver, at forstyrrelser er noget, der fjerner fokus fra den opgave, de er i gang med - hvilket kan kaldes fokusskifte. Ligeledes er radiograferne enige med hæftet i, at både genstande/teknologier og personer kan forårsage forstyrrelserne.

 

Radiograferne beskriver, at der forsvinder noget koncentration lige i det øjeblik, de bliver forstyrret. Gloria Mark, der er professor ved Department of Informatics på University of California, har udtalt sig om kort fokustid. Gloria Mark siger, at det er svært at engagere sig dybt i arbejdet, når ens opmærksomhed hele tiden skifter. Videre siger hun, at det ofte tager tid at orientere sig og engagere sig i arbejdet; hvis man skifter sin opmærksomhed efter kort tid, så er det ikke muligt at tænke dybt om noget [16]. Dette hænger sammen med det koncentrationstab radiograferne beskriver. Radiograferne oplever, at det kan være svært at vende tilbage til den igangværende opgave efter en forstyrrelse. Dette forklarer Gloria Mark med, at når man bliver afbrudt, går man ikke med det samme tilbage til den samme opgave som før afbrydelsen. Data fra Gloria Marks egen forskning viser, at man i gennemsnit skal igennem to andre gøremål, før man igen er tilbage i den opgave, som man var i gang med inden afbrydelsen [16].

 

Som det fremgår af figur 1, består et CT-skanningsforløb af tre faser. Især i fase 1: den indledende fase men også i fase 2: selve CT-skanningen er der tale om et tæt samarbejde mellem de to tilstedeværende radiografer. Radiograferne siger om dette samarbejde, at der er tale om en forstyrrelse, hvis den ene radiograf kaldes til en anden opgave andetsteds og en konsekvens af denne form for forstyrrelse kan være fejl, et eksempel herpå er fejlplacering af tatoveringsmærkerne. Forstyrrelser i arbejdsprocessen, som den radiograferne beskriver, er en af de årsager, WHO i en international risikoprofil for stråleterapi beskriver, som en årsag til fejl [17]. En anden årsag WHO i risikoprofilen beskriver som en årsag til fejl, er mangel på krydskontrol [17]. WHO kommer i risikoprofilen også ind på mulige løsningsforslag og et af dem går på, at der altid skal være to stråleterapeuter til stede [17]. Dette stemmer overens med radiografernes oplevelse af behovet for en kollega til for eksempel at afstemme lejring med, når der laves tatoveringsmærker.

 

De tre faser, der ses i figur 1, indeholder hver handlinger en radiograf skal varetage. Af disse handlinger nævner radiograferne, at der er nogle handlinger, som især er følsomme overfor forstyrrelser, da konsekvenserne ved fejl under disse handlinger er væsentlige. Disse handlinger er placeret i figur 1´s første to faser; den forberedende del og under selve CT-skanningen og handler som tidligere nævnt om lejring af patienten og derudover om kontrastgivning; kontrasten skal gives til patienten via den automatiske kontrastsprøjte på det rigtige tidspunkt, i forhold til hvornår CT-skanningen skal startes.

 

Ratwani et. al. bruger begrebet ”ill-timed interruptions” om forstyrrelser, hvor prisen er særlig høj. Ratwani et. al. beskriver, at en høj pris kan være overdosering af medicin, oversete testresultater, forsinkelse i patientplejen og flere andre fejl [2]. Radiograferne beskriver, at prisen på en forstyrrelse ved kontrastgivningen under en CT-skanning kan være behov for en ny CT-skanning. Prisen for patienten er i dette tilfælde, at patienten skal møde op en ny dag til en ny CT-skanning, hvor der gives en ny portion kontrast og der igen gives røntgenstråler, en pris der må siges at være høj. Der kan i dette tilfælde være tale om ”Ill-timed interruptions”.

 

Magister artium Elisabeth Brøgger Jensen mener, at udfordringen blandt andet ligger i at skabe en faglig kultur, der nedbringer antallet af forstyrrelser. En kultur hvor man taler så lidt som muligt sammen og kun om det mest nødvendige under bestemte procedurer [18]. Radiograferne beskriver i forbindelse med 4D CT-skanninger, hvor der gives kontrast, netop et behov for rum til koncentration, hvor der ikke er nogen, der siger noget – et rum uden forstyrrelser.

 

Relevans for klinisk praksis

Schutijser et al. beskriver i forbindelse med deres studie, at kvaliteten af en undersøgelse påvirkes uanset omfanget på en forstyrrelse [19]. Dette studie viser ligeledes, at forstyrrelser kompromitterer kvaliteten her ved CT-skanninger i stråleterapien og i sidste ende også patientsikkerheden, da forstyrrelser kan medføre afbrydelser, koncentrationstab og fejl.

 

Dette studie viser videre, at ikke alle handlinger bliver påvirket ens af forstyrrelser – prisen ved forstyrrelser er derfor forskellig og påvirker dermed kvaliteten af CT-skanningen forskelligt. I forbindelse med enkelte forstyrrelser anses prisen at være særlig høj.

 

Forståelse og styring af afbrydelser i klinisk parksis - som radiografisk praksis i stråleterapien, kan være særlig udfordrende på grund af mangfoldigheden i kliniske miljøer og betydningen af forstyrrelser i forhold til at levere undersøgelser af høj kvalitet og god patient pleje. Men med den indsigt vi har fået gennem studiet, ser vi det som værende vigtigt, at der ses på mulige løsninger for at nedbringe antallet af forstyrrelser under CT-skanningsforløb, især ”Ill-timed interruptions” skal forsøges nedbragt. Det handler om forståelse for nuancerne ved forstyrrelser. At forstå hvordan radiografer vurderer forstyrrelser baseret på deres værdi for patientsikkerhed, kvaliteten af pleje og teamwork er vigtig.

 

Vi har i studiet set på forstyrrelser under CT-skanningsforløb. Yderligere forskning er nødvendig for at kunne vise, om samme er gældende for andre modaliteter i radiografisk praksis i stråleterapien.

 

Referencer

[1] L. R. Iversen and S. Østergaard. Forstyr med omtanke. Region Midtjylland; 2013.
[2] Ratwani R, Hettinger Z, Brixey J, Rivera J, Colligan L. Managing Interruptions in Healthcare. Proc. Hum. Factors Ergon. Soc. Annu. Meet. 2014; vol. 58, no. 1, p. 624–628.
[3] Gillie T. Broadbent D. What makes interruptions disruptive? A study of length, similarity, and complexity. Psychol. Res. 1989; vol. 50, no. 4, p. 243–250.
[4] Eyrolle H. Cellier J. M. The effects of interruptions in work activity: field and laboratory results. Appl. Ergon. 2000; vol. 31, no. 5, p. 537–43.
[5] Cutrell E. B. Czerwinski M. Horvitz E. Effects of Instant Messaging Interruptions on Computing Tasks. Conference on Human Factors in Computing Systems - Proceedings. 2000; p. 99–100.
[6] Cades D. M. Davis D. A. B. Trafton J. G. Monk C. A. Does the Difficulty of an Interruption Affect our Ability to Resume?. Proc. Hum. Factors Ergon. Soc. Annu. Meet. 2007; vol. 51, no. 4, p. 234–238.
[7] Flynn E. A. Barker K. N. Gibson J. T. Pearson R. E. Berger B. A. Smith L. A. Impact of interruptions and distractions on dispensing errors in an ambulatory care pharmacy. Am. J. Health. Syst. Pharm. 1999; vol. 56, no. 13, p. 1319–25.
[8] Wiegmann D. A. ElBardissi A. W. Dearani J. A. Daly R. C. Sundt T. M. Disruptions in surgical flow and their relationship to surgical errors: An exploratory investigation. Surgery. 2007; vol. 142, no. 5, p. 658–665.
[9] Westbrook J. I. Woods A. Rob M. I. Dunsmuir W. T. M. Day R. O. Association of Interruptions With an Increased Risk and Severity of Medication Administration Errors. Arch. Intern. Med. 2010; vol. 170, no. 8, p. 683.
[10] Region Hovedstaden. Medarbejdernes vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006. København: Region Hovedstaden; 2007.
[11] Uddannelse- og Forskningsministeriet, Radiograf - Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi - retsinformation.dk. København; 2016.
[12] Vallgårda S. Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4 ed. København: Munksgaard Danmark; 2011.
[13] Brinkmann S. Tanggaard L. Kvalitative metoder : en grundbog. 2 ed. København: Hans Reitzel; 2015.
[14] Giorgi A. An Application of Phenomenological Method in Psychology. Duquesne Stud. Phenomenol. Psychol. 1975; vol. 2, p. 82–103.
[15] Kvale S. Interview : en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzel: København; 2004; p. 318.
[16] Abildgaard P. G. Fokus giver frihed : gode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser. Frederiksberg: Frydenlund; 2018.
[17] WHO, Radiotherapy Risk Profile. Technical Manual; 2008.
[18] Jensen E. B. Forstyrrelser, forvirring og forsinkelser øger risikoen for utilsigtede hændelser. Sygeplejersken. 2008; vol. 19, p. 46–48.
[19] Schutijser B. C. F. M. Klopotowska J. E. Jongerden I. P. Spreeuwenberg P. M. M. De Bruijne M. C. Wagner C. Interruptions during intravenous medication administration: A multicentre observational study. J. Adv. Nurs.2019; vol. 75, no. 3, p. 555–562.

Udgivelse: Radiografen 01, februar 2020, årgang 48