Arbejdstidsaftalen på det regionale område

Arbejdstidsaftalens parter finder det derfor væsentligt, at der på arbejdspladser­ne finder en drøftelse sted omkring de overordnede principper for arbejdstilret­telæggelsen.

I disse drøftelser kan der bl.a. indgå følgende elementer:

• arbejdstidsplanlægning
• planlægning af frihedsperioder (herunder fridøgn)
• anvendelse af tjenestetyper
• anvendelse af afspadsering (herunder planlægning af afspadsering, pålæg­ning af afspadsering og aflysning af afspadsering)
• anvendelse af tilkald
• afvikling af erstatning for søgnehelligdage
• vagtforhold og vagtdeltagelse/-fordeling
• anvendelse af deltidsbeskæftigede og vikarer
• afløserforhold ved sygdom, barsel og lignende

De lokale parter opfordres endvidere til at optage forhandlinger om indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler. Der er i denne aftale peget på områder, som det kan være særligt hensigtsmæssigt at optage lokale forhandlinger om.

Lokale aftaler indgås mellem ledelsen og den eller de lokale repræsentanter for de faglige organisationer, der er part i denne aftale. Det forudsættes, at parterne har sikret sig, at de lokale aftaler kan implementeres teknisk i løn- og vagtplanlægningssystemer mv.

Parterne lægger vægt på at gøre trivsel og sundhed til et særligt indsatsområde. Der er i aftalen om trivsel og sundhed sat fokus på indflydelse på egne arbejds­forhold, herunder ved arbejdstidstilrettelæggelsen.

Sammenhæng mellem krav og ressourcer i arbejdslivet, og balancen mellem ar­bejdslivet og familielivet er ligeledes fremhævet i aftalen om trivsel og sundhed.

Endelig er der peget på, at ledelsen under iagttagelse af arbejdsmiljøhensyn i videst mulig omfang skal søge at mindske forekomsten af natarbejde, ligesom der lokalt kan iværksættes afhjælpning af gener i forbindelse med natarbejde.