Hvordan vælger man den rigtige vejledningsstrategi hos nystartede ph.d.-studerende?

En kort guide til at forstå de forskellige vejledningsstrategier, og hvordan valget kan påvirke det fremadrettede samarbejdet.

Forskningsradiograf, Ph.d. Malene Roland V. Pedersen, Røntgenafdelingen, Vejle Sygehus – del af Sygehus Lillebælt.

 

Et universitetspædagogikum er en spændende udviklingsproces med fokus på det pædagogiske, som er en helt ny disciplin for mig, og sikkert størstedelen af radiografer som ikke beskæftiger sig med at uddannelse. En af opgaverne er et udviklingsprojekt med pædagogisk fokus. Her faldt valget på vejledningsstrategier. Men er ph.d.-vejledning blot et pædagogisk redskab, eller er det en form for videnskab? Vejledning dækker mange områder, og kaldes alt lige fra én til én vejledning, supervision, coaching, kollektiv vejledning, aktiv lytning m.m. Der findes ingen eksakte nedskrevne evigtgyldige normer eller regler for hvordan en god ph.d.-vejledning skal foregå. Så hvordan sikres opbygning af en god relation mellem vejleder og ph.d.-studerende. Hvordan sikre vejleder at den ph.d.-studerendes akademiske evner udvides og udvikles igennem vejledningsprocessen? Wichmann-Hansen et al fremhæver at ”vejleder- rollen udfyldes meget forskelligt afhængigt af den enkelte vejleders personlighed, ligesom variationen mellem studerende betyder, at de forventer og værdsætter forskellige vejlederroller (1).

 

Vejlederroller

Hvilken rolle kan man så antage, og er der roller som er gode til kommende/ny-indskrevne ph.d.-studerende, og andre roller som måske er bedre på et senere tidspunkt? I tabel 1 ses fire ofte nævnte typer nemlig; Proces-vejlederen, Produkt-vejlederen, Laissez-faire-vejlederen og Kontrol-vejlederen (2,3). Typerne kan anses som arketyper, men i virkeligheden sker vejledning måske som et miks af flere typer.

 

  Tilgang Involvering
Proces Forløbsorienteret Opsøgende
Produkt Resultatorienteret Gruppemedlem
Laissez-faire Konfliktsky eller uengageret Konsulent
Kontrol Eksamensrettet og kapacitetsundersøgende Opsøgende eller konsulent

Partnerskabsmodel

Personligt hælder jeg til brug af proces-vejlederen eller brug af partnerskabsmodellen. Partnerskabsmodellen som bygger på 3 elementer; metakommunikation, rammesætning og dialog (4). Metakommunikation: at vejleder kan samtale om selve vejledningen. Herunder f.eks. fortælle at selv om den studerende gerne vil fyldes med gode råd, så vil vejlederen gerne give svar hen ad vejen.

 

Rammesætning af studerendes ansvar: at afsætte tid til at forventningsafstemme.

 

Dialog baseret vejledning: overvejelser omkring brug af undersøgende udfordrende, konkretiserende og evaluerende spørgsmål. Partnerskabsmodellen er god til at fremme aktivitetsniveauet og hæve den ph.d.-studerendes selvstændighed, kritiske tænkning, ejerskab og ansvarlighed.

 

Hands-on eller Hands-off

Vejledningsstrategien hands-on (modsat “hands-off”) handler om hvor styrende en vejleder fremtoner. Hands-on” anses som en styrende og intervenerende vejledningsstrategi, hvor vejleder ofte mødes med ph.d.-studerende. Hands-on bærer præg af sidemandsoplæring, og vejlederen deltager typisk i de fleste faglige beslutninger. (5). Hands-on kan minde om produkt-orientering, og i en radikal form ses vejlederen overtage en skrive proces (såfremt den ph.d.-studerende mangler selvstændighed). I rapporten ”Kvalitet i ph.d.-forløb” som bygger på evalueringer fra ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet beskrev ph.d.-studerende at de var mere tilfredse jo hyppigere kontakt de havde med deres vejleder. Generelt havde tilfredse ph.d.-studerende en større tiltro til egne forskningskompetencer (5). Derfor bør vejleder overveje hvilken vejledningsstrategi, der vil mindske den ph.d.-studerendes usikkerhed men stadigvæk fremme selvstændigheden. Selvstændighed er typisk mere udbredt i en ”hands-off” vejledningsstrategi, hvor der stilles høje krav til den ph.d.-studerende tidligt i forløbet. Det forventes at den studerende selv kan vurdere behovet for vejledning, og tage ansvar for fremdrift i ph.d.-projektet.

 

Ph.d.-studerende og udvikling af selvstændighed

Implicit i ph.d.-vejledning forventes ofte at den studerende udviser selvstændighed.

 

Ifølge ph.d.-bekendtgørelsen nr. 1039 af 27/08/2013 kap 1, beskrives formået med ph.d.-uddannelse således:

 

§ 1”… ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forskning, udviklings- og undervisningsopgaver ….

 

§ 2. ”Ph.d.-uddannelsen gennemføres hovedsageligt ved udøvelse af forskning under vejledning.”

 

Formålet med et Ph.d.- projekt er jo at udvikle en selvstændig forsker på internationalt niveau. Derfor skal vejlederrolle og strategi kunne bibringe opnåelse af forsknings self-efficacy, således at den ph.d.-studerende opnår selvstændighed igennem vejledningsforløbet, og altså evne til at drive ph.d.-projektet fremad.

 

Metodevalg

Jeg er med-vejleder på 2 lægelige ph.d.-projekter, og inden opstart af min vejledning er der fremsendt vejlederbrev, som præciserer at ph.d.-vejledning sker ud fra partnerskabs-modellen. Herefter udarbejdet en skriftlig forventningsafstemning. Igennem vejledninger er der sket en analyse i forhold til hvilken rolle den ph.d.-studerende ønsker fra vejleder – facilitator eller ekspert. Data stammer fra 6 vejledninger fra efteråret 2020.

 

Resultater

Valg af partnerskabsmodel, er måske ikke altid et klogt valg til nystartede ph.d.-studerende, som først skal i gang med at lære disciplinen ”selvstændighed”. Især hvor den ph.d.- studerende ikke selv har skrevet forskningsprotokollen, ansøgt videnskabs etisk komite m.m. Her er risikoen stor for at projektejerskabet endnu ikke er etableret. Dette ses i tabel 2, hvor de ph.d.-studerende (begge > 6 måneders erfaring som ph.d.-studerende) efter søger ekspert og produkt- vejleder rollen. Derfor er partnerskabsmodellen måske ikke den optimale valg først i ph.d.-forløbet, og kan med fordel udskydes til senere.

 

Tabel 2: Evaluering af vejledningsforløbene

Diskussion og konklusion

Hvis partnerskabsmodellen ikke er det optimale valg først i ph.d.-forløbet, hvad er så det bedste valg? Måske en tilgang præget af hands-on, når ph.d.-studerende efterspørger produkt- vejledning og ikke proces. Hands-on er måske et bedre valg, indtil et solidt projektejerskab er blevet etableret hos den ph.d.-studerende. Et kendetegn ved begge ph.d.-studerende er at deres protokol og ansøgning hos videnskabs etisk komite er udarbejdet af deres hovedvejleder. Hvilket ikke fremmer ejerskab eller kendskab til projektet. Dette er også overvejelser som bør indgå, når vejleder træffer beslutning om valg af vejleder-strategi. Som vejleder bør det overvejes jævnligt om det er tid til at skifte strategi, når vejledningerne ikke fungere efter hensigten. I dette udviklingsprojekt, har jeg fundet partnerskabsmodellen og proces-rollen som de ideelle vejledningsredskaber, men det har ikke fungeret optimalt da de ph.d.-studerende ikke havde etableret deres selvstændighed som forsker. Måske er partnerskabsmodellen ikke det kloge valg til nystartede ph.d.-studerende. I stedet ønsker de ph.d.-studerende en mere produkt-orienteret eller hands-on strategi. Når selvstændigheden er opbygget hos ph.d.-studerende, kan en mere krævende vejlederstrategi benyttes som f.eks. partnerskabsmodellen.

 

Hvis du er i tvivl om et universitetspædagogikum et noget for dig, så kan det varmt anbefales. Jeg har fået sparringspartnere fra hele regionen, som arbejder med de samme problemstillinger og udfordringer som fylder i min hverdag. Ønsker du at vide mere om ph.d.-vejledning kan litteratur skrevet af Gitte Wichmann-Hansen anbefales, da hendes forskningsfelt er vejledning.

 

Referencer

  1. Wichmann-Hansen G, Eika B, Mørcke A. Hvad findes der af litteratur om vejledning? - Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidensbaserede studier? Univ Tidsskr. 2007;2(3):11–9.
  2. Tofteskov J. Projektvejledning. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 1996.
  3. Kolmos A, Holgaard JE. Situationsbaseret projektvejledning. Dansk Univ Tidsskr. 2007;2(3):54–62.
  4. Rienecker L, Jørgensen PS, Dolin J, Ingerslev GH. Universitetspædagogikum. 1st ed. Wichmann-Hansen G, Jensen TW, editors. Sanfundslitteratur; 2020. kap 5.
  5. Hermann KJ, Wichmann-Hansen G, Jensen TK. Kvalitet i ph.d. forløb. En undersøgelse blandt ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. 2013.

Udgivelse: Radiografen 02, marts 2021, årgang 49