5. april 2023

Interventionsradiograf: Der skal mere fokus på strålehygiejne

Det nytter noget at indføre strålehygiejniske tiltag, lyder det fra interventionsradiograf Martin Godballe. Her skriver han om et eksempel fra OUH, som for ham viser, hvorfor der skal endnu mere fokus på strålehygiejne.

Martin Godballe, interventionsradiograf, OUH

Radiografer med blybeskyttelse på

”Skal vi droppe blyafdækning?” Sådan stod der i decemberudgaven af Radiografen. Denne udtale vakte min opmærksomhed. På min afdeling har vi jo netop fokus på mere blyafdækning til personalet.

Det viste sig, at artiklen handlede om blyafdækning til patienter, men overskriften fik mig alligevel til at tænke over vores praksis omkring blyafdækning til personalet.

Jeg arbejder i øvrigt på Radiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Mit primære arbejde foregår indenfor karintervention og neurointervention. Det er oplevelser fra disse afsnit, jeg vil omtale her.

Skulderfilmen

I 2019 vælger Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) at nedsætte grænsen for effektiv røntgendosis til øjet fra 150 mSv/år til 20 mSv/år.

Dette gælder stråleudsatte arbejdstagere, der er fyldt 18 år (1). Denne ændring blev bemærket af overradiografen i mit afsnit. Han iværksatte derfor, at interventionsradiografer og -radiologer skulle bære dosimetre udenpå blyforklædet ved venstre skulder/kraveben og med retning mod patienten (strålekilden).

Dette dosimeter kalder vi i daglig tale for ”skulderfilmen”. Vi valgte at betragte dosis målt på skulderfilmen som værende et estimat af dosis svarende til venstre øje. Skulderfilmene minder om de velkendte dosimetre, som alle radiografer bærer til daglig (dog indvendigt på blyforklædet). Skulderfilmen bliver aflæst hos SIS én gang om måneden.

I juli 2021 starter vi målingerne med skulderfilmene, og på dette tidspunkt benytter vi allerede blybeskyttelse i form af blyskørter på lejets sider, samt loftmonteret blyskærm.

Alle interventionsradiologer og –radiografer er selvfølgelig bekendt med at ”holde fingrene ude af det primære strålefelt”, at placere sig bag blyskærme, samt at holde afstand til patienten og dermed den spredte stråling.

Men for at skabe tryghed for patienten stod vi til tider ved patientens side for at yde omsorg. Dette foregik til tider på den forkerte side af blyskærmen og desværre alt for tæt på den spredte stråling.

De første resultater

Afdelingen modtager med spænding de første resultater, men det står hurtigt klart, at vi generelt får mere røntgendosis, end vi havde regnet med.

Figur 1: De første resultater af røntgendosis, målt på skulderfilmen

Figur 1 viser gennemsnitslige dosismåling/måned for interventionsradiologerne og figur 2 tilsvarende for interventionsradiograferne. Resultaterne er indsamlet over 16 måneder.  

På figur 1 kan det aflæses, at interventionsradiologerne i september 2021 har en gennemsnitlig dosismåling på næsten 1 mSv (Højeste måling).  

Det er som sagt et gennemsnit af alle interventionsradiologers målinger. Nogle interventionsradiologer ”står mere på stuen” end andre, og faktisk fik den ene interventionsradiolog 3,4 mSv denne måned.  

Tager man udgangspunkt i denne værdi og ganger med 12 måneder, så får man resultatet: 40,8 mSv/år. Denne værdi er altså langt over den fastsatte grænse for øje-dosis ved SIS, men det er selvfølgelig ikke et reelt billede af denne undersøgelses resultater.

Figur 2, resultater

På figur 2 kan det aflæses at radiograferne i september 2021 i gennemsnit får tæt på 0,12 mSv (højeste måling). Interventionsradiograferne får dermed mindre røntgendosis end radiologerne i denne måned, hvilket også er gennemgående for andre måneder. 

Af både figur 1 og 2 kan det ses, at røntgendosis målt på skulderfilmen er faldende og dette i betydelig grad. I oktober måned 2022 ligger den gennemsnitlige røntgendosis på ca. 0,2 mSv for interventionsradiologerne og under 0,01 mSv for interventionsradiograferne.  

Målingerne er selvfølgelig behæftet med usikkerheder: f.eks. har vi flere patienter i september måned end i juli grundet ferie. Skulderfilmen absorberer heller ikke den reelle mængde røntgenstråling, hvis man som personale står med ryggen mod strålekilden.  

Men tendensen er helt klar: vi (interventionsradiologer og -radiografer) får mindre røntgendosis i takt med øget fokus på strålehygiejne og brug af mere blybeskyttelse. Dette fremgår tydeligt af figur 1 og 2.

Udtalelse

Disse strålehygiejniske tiltag er til gavn for både patient og personale, men vi går selvfølgelig ikke på kompromis med behandlingskvaliteten for patienten

Martin Godballeinterventionsradiograf, Radiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Vi kan ikke undvære blybeskyttelsen 

Resultaterne og den øgede bevågenhed på ”strålehygiejne” medførte som sagt en masse strålehygiejniske tiltag. For ligesom tømreren ikke kan undvære sine sikkerhedssko, så kan interventionsradiologen/-radiografen ikke undvære sin blybeskyttelse.  

Interventionsradiograf på OUH Martin Godballe med blybeskyttelse på
Martin Godballe iført blybeskyttelse

Derfor har afdelingen indkøbt blybriller samt blyhuer, så alle ansatte (i omtalte afsnit) har mulighed for at bære dette på interventionsstuerne. Derudover er der investeret i flere mobile blyvægge, så medarbejderne ”på gulvet” kan opholde sig i ly for den spredte stråling.  

Vores kommunikation og omsorg med patienterne foregår nu i højere grad bag blyskærme. Når man alligevel skal tæt på patienten, så undlader radiologen at eksponere. Derudover er den lofthængte blyskærm blevet bredere, længere og er påsat blyflapper i bunden.  

Vi har også indkøbt flytbare blystykker, der, ligesom de andre blyskærme, kan påføres sterilt overtræk for derefter at blive placeret hensigtsmæssigt for at absorbere den spredte stråling.

Ud over indkøb af ekstra blybeskyttelse har den øgede fokus på strålehygiejne til de ansatte medført, at vi teknisk erstatter de dosistunge subtraktionsangiografier med fluoroskopier, i det omfang det kan forsvares.  

Når vi alligevel vælger en subtraktionsangiografi, er der nu øget fokus på at nedsætte antal billeder/sekund fra det forprogrammerede/standardprogrammet. Disse strålehygiejniske tiltag er til gavn for både patient og personale, men vi går selvfølgelig ikke på kompromis med behandlingskvaliteten for patienten.

Opfordring til flere strålehygiejniske tiltag 

Som et andet strålehygiejnisk tiltag er vi begyndt at benytte live dosisovervågning. Dette har vi benyttet i samme periode som skulderfilmen og med placering på halskraven (thyreoideabeskytteren) med retning mod strålekilden.

Her er vi ved at indsamle data til et større studie, som endnu ikke er offentliggjort. Men indtil videre har brugen af live dosisovervågning optimeret vores arbejdsgange og bevægemønstre på stuen, når det handler om at reducere dosis til personalet.

Dette gælder både personale fra Radiologisk Afdeling, men også eksempelvis karkirurgisk- og anæstesiologisk personale. På sigt er det planen, at live dosisovervågning skal fremgå på arbejdsskærmen på stuen.

Skulderfilmene har været et lærerigt bekendtskab for os og som sagt er dosismåling med skulderfilmene foregået på eget initiativ. Opfordringen herfra er derfor at øge fokus på at minimere stråledosis til personalet og især øjnene. Resultaterne i denne artikel er et fint eksempel på, at et øget fokus på strålehygiejne kan minimere stråledosis til personalet.

Derudover vil jeg fremhæve mine fantastiske kolleger, som alle er med til at gennemføre vores procedurer på bedst mulige vis, både med fokus på ALARA-princippet(2), men specielt med fokus på hele tiden at optimere forholdene, således at vi minimerer røntgendosis til patienten, men især personalet.

Kilder:

  • (1) Strålebeskyttelsesbekendtgørelsen: BEK nr 669 af 01/07/2019
  • (2) ALARA: As Low As Reasonably Achievable

No posts were found.

Hvad er vigtigt, fagligt og aktuelt?

Aktuelt for radiografer