Mammografi - Mere end bare bryster

Vi har derfor fået mulighed for at fortælle om mammografien som speciale, hvilke undersøgelser der foretages på mammaradiologisk afdeling og hvorfor vi er så glade for at arbejde lige netop her.

Vi, som radiografer, er med i hele patientens forløb på en ganske unik måde. Fra hun kommer til screening eller udredning i klinisk mammografi, til afslutningen af hendes forløb og evt. efterfølgende kontroller. Vi er også meget forskellige. Det anser vi for at være en af vores styrker, for så har vi en bedre mulighed for at møde patienten der hvor de er.

Som radiograf i mammografien skelner man mellem de arbejdsopgaver der er i mammografiscreeningen, og de opgaver der findes i den kliniske mammografi.

I 2008 påbegyndte man brystkræftscreeningsprogrammet for alle kvinder mellem 50 og 69 år. Screeningsprogrammets formål er at undersøge kvinder i denne aldersgruppe for mammacancer, for på den måde at kunne udrede kvinderne på et tidligt stadie.

I perioden 2016-2018 blev der på landsplan screenet 571.995 ud af 726.883 kvinder i målgruppen for screeningsprogrammet. Af denne andel blev 2,4 % genindkaldt til videre undersøgelse i den kliniske mammografi - med henblik på udredning. 26,1% af disse blev diagnosticeret med en mammacancer.

I samme periode var der i Region Hovedstaden 207.680 kvinder i alderen 50-69 år. Af dem blev 153.774 screenet på en af de 5 screeningsklinikker i Region Hovedstaden. Af denne andel blev 2,4 % genindkaldt til videre undersøgelse i den kliniske mammografi med henblik på udredning enten på Rigshospitalet Blegdamsvej eller Herlev-Gentofte. 29,2% af disse blev diagnosticeret med en mammacancer.

Screeningsprogrammet er en regional funktion med fem screeningsklinikker fordelt over hele regionen med et fælles RIS/PACS, central vurdering af screeningsmammografierne af speciallæger uddannet i mammaradiologi, et fælles sekretariat på Bornholm og en fælles leder samt en forankring i Regionsgården med en enhedschef som formand for screeningsstyregruppen.

Ved mammografiscreening foretages standardiserede undersøgelser af asymptomatiske kvinder. Derfor bruges begrebet klienter i stedet for patienter.

Fra screeningens begyndelse har screeningsassistenter og radiografer arbejdet sammen om arbejdet på screeningsklinikkerne. Som tiden er gået, er der nu overvejende radiografer i screeningen - og selvom vi primært har kvindelige radiografer, er vi glade for diversitet.

Billedkvalitet betyder rigtig meget i mammografien. Ligesom ved alle andre røntgenundersøgelser må vi kunne leve op til en høj standard. Nye kollegaer får tilrettelagt et specialiseret oplærings- og certificeringsprogram, hvor de lærer at tage mammografibilleder og vurdere egne billeder. Som led i certificeringsprogrammet skal de blandt andet føre kvalitets-logbog over 200 mammografiundersøgelser ved hjælp af vores billedkvalitets-værktøj, PGMU (Perfekt, God, Middel og Utilstrækkelig.) Hver kategori har en række kriterier.

Der foretages individuel audit to gange årligt, med fokus på om vores billedkvalitet lever op til PGMU. Derudover er der billede-audit på hver screenings klinik månedligt, hvor der er mulighed for faglig sparring radiograferne imellem - til optimering af billedkvaliteten.

Vi stiler altid efter det bedst opnåelige billede, med stråledosis i tanke, men er somme tider begrænsede af klientens kunnen og mulighed for at samarbejde. Når billedkvaliteten er i orden, giver det de bedste vilkår for radiologernes arbejde med at granske disse billeder. Ved formodede maligne forandringer vil klienten blive kaldt ind til en klinisk mammografi på Rigshospitalet eller Herlev og fra årsskiftet i den nyetablerede Afdeling for brystundersøgelser på Gentofte Hospital.

Arbejdsdagen i screeningen er præget af standardiserede undersøgelser. Der er som nævnt krav til en høj billedkvalitet, men fordi det er en screening af mange klienter, er der også et krav til den hastighed hvormed en undersøgelse skal gennemføres. Antallet af klienter afgøres af antal radiografer på arbejde, da der bliver inviteret klienter til hver enkelt radiograf. På grund af denne intensive måde at arbejde på, har vi flere fastlagte pauser af mindst 15 minutters varighed og ergonomi i fokus både under oplæringen og i det daglige arbejde, hvor vi arbejder meget selvstændigt.

Radiografernes arbejdsdag i den kliniske mammografi på Rigshospitalet er ret flydende på den måde, at vi ikke er låste til faste arbejdsopgaver, rum eller patienter. Vi har ikke akutte patienter, så vores arbejdstid er altid i dagtid og på hverdage. Vi er der for hinanden og er sammen om at klare dagsprogrammet, så der er altid en kollega at spørge om hjælp eller råd. Vi bedømmer selv kvaliteten af vores arbejde med feedback fra radiologerne og bidrager ligeligt kollegaer imellem, men der er altid forståelse for, hvis du har en dårlig dag.

Alle får en grundig oplæring i vores specialundersøgelser, der bygger videre på den oplæring man har fået i mammografiscreeningen.

For at vores afdeling fungerer optimalt er det nødvendigt med et tæt samarbejde faggrupperne imellem. Vores søde og fagligt dygtige sosu’er tager imod patienter og hjælper med alt, der ikke er røntgen - og vi hjælper dem hvis de har brug for det. Vi har en god dialog med vores læger om billedkvalitet og patientens behov eller begrænsninger i forbindelse med undersøgelsen. Har vi spørgsmål om bookinger osv. står vores kompetente sygeplejersker og sekretærer altid klar med en hjælpende hånd. Alt i alt fungerer vi som en enhed, med en del opgaveglidning og gensidig respekt for hinandens faglighed.

I den kliniske mammografi kommer patienter med symptomer til udredning og klienter fra screeningen der er blevet genindkaldt til yderligere undersøgelse. Desuden har vi kontroller af mammacanceropererede samt patienter med øget genetisk risiko for fremtidig mammacancer. Der udføres også kontroller efter speciel aftale med lægen.

Når en patient kommer til udredning, bliver der udført tripeldiagnostik. Det vil sige:

• Billeddiagnostik - røntgen og ultralydsundersøgelser.
• Undersøgelse af brystet ved palpation.
• Biopsi, hvis det er indiceret.

Radiografen tager mammografibilleder af patienten både 2D billeder, men efter lægens ønske tager vi også tomosyntesebilleder. Tomosyntese er en ”snit-billede mammografi”, hvor røntgenrøret kører ud i en vinkel og tager snitbilleder, mens røret er i bevægelse. Snittene giver bedre mulighed for at adskille kirtelvævet fra en eventuel cancer og er en stor hjælp f.eks. ved udredning af tumorer i tæt kirtelvæv.

Efter at radiografen har taget mammografibilleder, bliver patienten ultralydsskannet af en af vores speciallæger. Lægen sammenholder røntgen med det de ser på ultralyd. Hvis lægen finder en forandring, der kræver nærmere undersøgelse, foretages en biopsi hvor radiografen assisterer lægen med steril udpakning til biopsien og med at yde omsorg for patienten. I de tilfælde at forandringen ikke kan biopteres ultralydsvejledt, kan den foretages røntgenvejledt med stereotaksi eller tomosyntesevejledt stereotaksi.

En stereotaksi er en røntgenvejledt biopsi, hvor “Target” (området hvor biopsien tages fra) beregnes ud fra to 15 graders optagelser. Patienten sidder eller ligger til undersøgelsen, og kontinuerlig kompression af brystet sørger for at target ikke flytter sig. Undersøgelsen udføres ofte med henblik på udredning af mikroforkalkninger, der kan være forstadier til mammacancer. En tomosyntesevejledt biopsi foregår efter stort set samme princip, men i stedet beregnes target ud fra en tomosynteseoptagelse.

Som radiograf planlægger man undersøgelsens forløb med lægen for at kunne opnå det bedst mulige samarbejde undervejs. Man har som radiograf ansvaret for den røntgentekniske del af undersøgelsen og at stå til rådighed ved eventuelle komplikationer. Lægen har til ansvar at stå for biopsitagningen og begge har ansvar for at patientkommunikationen er klar og tydelig, så patientens behov er i fokus.

Inden patienten ankommer til svar på sin biopsi, er hendes undersøgelse og biopsisvar blevet drøftet på en tværfaglig konference. Til stede er blandt andet brystkirurgerne, onkologerne, patologerne og en radiolog fra den kliniske mammografi. Når patienten kommer til svar hos brystkirurgerne, er der derfor allerede lagt en plan for hende. Den plan bliver vi på mammaradiologisk afd. efterfølgende en del af på forskellige måder.

Jodkorn, som markering, har på Rigshospitalet efterhånden erstattet Franks nålemarkering og i nogle tilfælde coil markeringer.

Et jodkorn er en lille titaniumstift belagt med radioaktivt jod, som indsættes i det område man ønsker at markere i brystet forud for operation. Her bruger vi et jodkorn på 2 mBq der kan placeres i bryst eller axil op til 14 dage før operationen. Forud for neoadjurverende behandling bruges et jodkorn på 4 mBq der kan blive i bryst eller axil i op til 6 mdr., hvorefter patienten i de fleste tilfælde kan planlægges direkte til operation uden yderligere markering af området på mammaradiologisk afdeling. På operationsgangen finder de jodkornet ved hjælp af en geigertæller. At man kan anlægge jodkorn flere dage i forvejen giver en mere fleksibel operationsplanlægning end før da en Franks nål skulle anlægges på selve operationsdagen.

Jodkorn kan anlægges enten ultralydsvejledt eller stereotaktisk vejledt. Ved en ultralydsvejledt anlæggelse af jodkorn har radiografen til opgave at assistere lægen, på samme måde som ved en alm. biopsitagning. Ved en stereotaktisk vejledt biopsi har radiografen samme rolle som ved en alm. stereotaksi. Efter anlæggelsen af jodkorn tages der to mammografi optagelser for at verificere jodkornets placering og til hjælp for de kirurger der skal udføre operationen. Under operationen vil det opererede område blive sendt ned til os som præparat. Her vil radiografen tage et billede af præparatet, lægen godkender og dokumenterer at det relevante område og jodkornet er med i præparatet og giver derefter besked til operationsgangen.

En del af mammografien inkluderer også MR af mamma. MR bruges f.eks. ved genetiske kontroller hvor patienten har meget tæt brystvæv, eller i forbindelse med kemobehandling (neoadjuverende) forud for operation for at bedømme om behandlingen virker. Lige nu er det andre af vores radiografkolleger på Rigshospitalet, der udfører MR-skanningen, som bedømmes af mammaradiologerne, men i nær fremtid vil vi selv også stå for denne modalitet. Det er noget vi ser frem til, da vi føler, at det også er en del af vores speciale.

I begyndelsen af 2022 bliver mammaradiologisk på Rigshospitalet og Herlev/ Gentofte fysisk sammenlagt - administrativt er vi allerede nu én afdeling. Ved sammenlægningen bliver vi en selvstændig enhed med ca. 100 personaler fra alle faggrupper. Sammen vil vi danne et af Europas største mammacentre.

Der ligger et travlt år foran os med indkøb af nyt mammografiapparatur til hele regionen, indkøb af en MR scanner og et nyt RIS/PACS-system. Men vi glæder os til, at vi om et år på denne tid vil være godt i gang på vores nye og helt unikke afdeling.