Ny forskning: Dårligt helbred tvinger i høj grad danskere væk fra arbejdsmarkedet

Tusindvis af danskere forlader arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred, og en tredjedel af dem, der arbejder med produktion eller med mennesker, forventer ikke at arbejde til pensionsalderen, fordi de ikke vil kunne klare jobbet.

Af Michael Dreyer

 

Mange tusinde danskere ender med at kaste håndklædet i ringen og stoppe med at arbejde, inden de når pensionsalderen, fordi de er både fysisk og psykisk nedslidte. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

 

Faktisk er det knap hver femte af de beskæftigede, som enten har forladt eller vil forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt fysisk helbred. Og ser man specifikt på de beskæftigede i produktion og som arbejder med mennesker – en gruppe, som også inkluderer radiografer – forventer hver tredje, at de må gøre det samme, fordi de ikke kan klare arbejdet.

 

Der er nogle af konklusionerne i Projekt SeniorArbejdsLiv, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv. I projektet, som har været i gang siden januar 2019, har man blandt andet indsamlet spørgeskemadata fra +50-årige beskæftigede, ledige, efterlønsmodtagere og førtidspensionister inden for forskellige brancher, i alt ca. 15.000 personer.

 

Hvor mange forventer at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen

Mest stillesiddende arbejde, som ikke kræver fysisk anstrengelse Mest stående eller gående arbejde, som ellers ikke kræver fysisk anstrengelse Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde Tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende
48 52 56 61

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

 

Triste tal

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtaler: ”Det er i flere henseender triste tal, som man kan læse i bogen, men de overrasker mig ikke. For nogle vil et bedre arbejdsmiljø kunne løse udfordringerne, men alt for mange er nedslidt, inden de når pensionsalderen, og får en lavere livskvalitet i deres alderdom. Det kan vi ikke være bekendt.

 

For mig bekræfter undersøgelsen, at der er behov for, at vi får lavet en ret til tidlig pension. Jeg synes kun, det er fair, at dem, der har knoklet i rigtig mange år, og ofte også har haft et hårdt arbejdsliv, kan trække sig tilbage, inden de er slidt helt ned”, siger beskæftigelsesministeren og tilføjer, ”før Corona-epidemien ramte Danmark, var regeringen rigtig langt med arbejdet for en model for ret til tidlig pension.

 

Alle kræfter er lige nu sat ind på at få Danmark sikkert igennem krisen, men regeringen vil hurtigst muligt efter sommerferien præsentere vores udspil om en ret til tidlig pension, og derefter påbegynde forhandlinger. Samtidig vil jeg dog også understrege, at et udskudt udspil og forhandlingsforløb selvfølgelig ikke ændrer på vores ambition om, at ret til tidlig pension skal træde i kraft den 1. januar 2021.”

 

Også radiografer

Tallene dækker også over en oplevelse, vi har i Radiograf Rådet. Næstformand og Arbejdsmiljøansvarlig Christian Gøttsch Hansen udtaler: ”Vi har i takt med det øgede pres og fokus på produktion oplevet et stigende antal henvendelser fra radiografer med skader på arme og skuldre. Et stigende antal patienter igennem systemet har ikke givet den fornødne opnormering alle steder. Vi oplever især i de fysisk belastede enheder – fx konventionel røntgen og mammografi (det orange eller røde felt i figuren) – at kolleger får sværere og sværere ved at kroppen kan følge det opskruede tempo”, udtaler Christian Gøttsch Hansen og fortsætter:

 

”På mammografiområdet er vores kikkert især rettet mod screeningsdelen, og vi ved at mange afdelinger også prøver at tilrettelægge arbejdet så ergonomisk hensigtsmæssigt som overhovedet muligt.”

 

”Det rører bare ikke ved, at antallet af borgere, som skal screenes pr. time er den altovervejende faktor, når vi taler nedslidning af personalet. At se kolleger på under 40 år nærmest blive invalideret af sit arbejde hører ingen steder hjemme. Det kunne fx bedres ved, at De Europæiske Guidelines for mammografiscreening blev en del af Den Danske Kvalitetsmodel. Mange steder screenes en del flere, end disse guidelines foreskriver. Man bør løse problemets onde, fremfor at sende folk tidligere på pension”.

 

”Kort inden COVID-nedlukningen havde vi en undersøgelse af radiografernes fysiske arbejdsmiljø i støbeskeen. Denne undersøgelse vil blive iværksat i løbet af året, når de værste coronabølger forhåbentlig har lagt sig. Undersøgelsen vil blive fulgt op af interviews med udvalgte personer, for at få klargjort, hvad de væsentligste årsager til kollegernes problemer med især bevægeapparatet skyldes”, afslutter Christian Gøttsch Hansen.

 

Om projekt seniorarbejdsliv

I takt med at danskernes gennemsnitlige levealder stiger, er der de seneste år gennemført en række reformer, der skal få os til at blive længere på arbejdsmarkedet. I 2040 forventes pensionsalderen således at være 70 år.

 

For de fleste vil de ekstra år på arbejdsmarkedet ikke være noget problem, men det er ikke sikkert, at alle kan holde til at arbejde så længe, ønsker det, eller får mulighed for det. Samtidig viser TrygFondens Tryghedsmåling 2017, at mange er utrygge ved, om de får en værdig afgang fra arbejdsmarkedet.

 

SeniorArbejdsLiv gennemføres af Aalborg Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv i fællesskab, og er finansieret af Trygfonden.

 

Projektet skal tilvejebringe ny og solid viden om, hvad der henholdsvis fastholder seniorer på arbejdsmarkedet, de såkaldte stay-faktorer, og hvad der skubber seniorer ud af arbejdsmarkedet, de såkaldte push-faktorer. Det sker gennem to store survey-undersøgelser og et kvalitativt studie blandt henholdsvis seniorer og arbejdsgivere.

Udgivelse: Radiografen 06, august 2020, årgang 48