Kære radiografer
Endnu et turbulent år er ved nå sin slutning. Turbulent for sundhedsvæsenet og turbulent for vores profession. En dramatisk overenskomstforhandling med lige så dramatisk en afslutning.
Og lige nu er der så vinterpakke-forhandlinger. En milliard kroner skal fordeles. Samtidig med at alle faggrupper som udgangspunkt er omfattede, så er der enighed om at milliarden ikke skal smøres tyndt ud, som man siger. Deri ligger der implicit at ikke alle kan få. Der kan være hele grupper, der ikke får og der kan være dele af grupper, der ikke får. Alles kamp mod alle. Og i sidste ende er det den enkelte regions tilgang, der er afgørende. Derfor må vi også være indstillede på at der vil være regionale forskelle.
Alle steder – og for både radiografer og radiograf-ledere – har vi sat alle sejl til. DSR har haft vores gruppe offensivt med i forhandlingerne og der er kæmpet for os (også der hvor vi ikke er omfattet af den endelige udmøntning). Jeres regionsformænd har måttet smide hvad de havde i hænderne og er alle som en gået meget aktivt til værks for at varetage vores interesser, men det ER svært, selvom vores ledere også har støttet godt op ved at påvirke indefra.
I går havde jeg et møde med Danske Regioners formand, Anders Kühnau. Jeg havde en time og brugte tiden til at berette bredt hvad det er for opgaver vi løser i det store sundhedsvæsen-fællesskab og så naturligvis Vinterpakke-udfordringer og den manglende anerkendelse, som mange føler. Derudover talte jeg også om de generelle udfordringer, som jeg ser vi har.
Anders gjorde klart, at de udmærket er klar over vores uundværlige betydning og han sagde også at han syntes, der var grupper, der fyldte for meget. Men ikke desto mindre var han af den opfattelse, at pengene skal bruges der hvor udfordringerne er størst og det er altså på sygeplejeområdet ifølge deres egne tal.
Op ad bakke, ja og den største garanti, der kan gives, er at vi er på pletten og at vi gør alt hvad vi kan. Vores store force er vores evne og vilje til at stå sammen og vi skal motivere hinanden til at fortsætte også når det er svært.
Som skrevet tidligere udmøntes aftalerne regionalt og jeres regionsformænd vil dele resultaterne med jer efterhånden som de bliver færdigforhandlet. For en ordens skyld vil jeg lige nævne at vinterpakkemidlerne er midlertidige og altså ikke varige midler.
Næste store begivenhed, der kan ændre på vores lønforhold, er ligelønskomité-arbejdet. Og det er dette, der skal gøre den store forskel – som jeg har sagt, når vi har mødtes efter OK-forhandlingerne, så er der heller ingen garantier her, men jeg ser mulighederne og vi SKAL tro på det.
Som en lille hyggelig udgangsfortælling, har jeg her til formiddag været til repræsentantskabsmøde i Forhandlingsfællesskabet, hvor formandens (Mona Strib, FOA) tale naturligvis kredsede meget omkring OK21 og havde den positive oplevelse at vi blev nævnt fra talerstolen. Og til trods for alle de udfordringer, der har været også organisationerne imellem, så er der stadig en tro på fællesskaberne og også en erkendelse af at der skal arbejdes med det.
Ingen tvivl om, at vi godt kan fortjene et bedre 2022 end dette år og det går vi efter.
Jeg vil på Hovedbestyrelsens og sekretariatets vegne, ønske jer alle en dejlig jul og et håbefuldt nytår – både jer, der kan holde fri og jer, der skal arbejde og gøre en forskel.
Bedste hilsner
Charlotte Graungaard Falkvard