Aktuelt - Forside highlight

Aftale på plads på KL’s område

Der er indgået en aftale om overenskomstfornyelse på KL’s område. Aftalen er treårig og sikrer reallønnen.

Efter flere dages forhandlinger landede parterne mandag morgen en aftale om en overenskomst for de næste tre år.


Aftalen indeholder generelle lønstigninger på 5,02 procent for hele perioden, hvilket er højere end de 4,42 pct. det lykkedes at lande for statens ansatte. 


Reguleringsordningen bliver desuden videreført og forventes at give 0,27 %, så der i alt er generelle lønstigninger på 5,29 %. Der er dermed tale om en reallønsudvikling.

 

Forude venter RLTN
Først fik staten en aftale og nu er det lykkedes at få en aftale på plads på det kommunale område, der giver lidt større generelle lønstigninger til de ansatte. Forude venter forhandlingerne på det regionelle område, der omfatter langt størstedelen af radiograferne.

 

”Langt de fleste radiografer er ansat i regionerne og aftalen med KL er derfor ikke direkte relevant for os. Alligevel trækker den spor ind i de regionelle forhandlinger, der venter forude. Især i forhold til rammen. Uanset hvor stor udfordringen er på det regionale område, så er vi dog et skridt tættere på målet med forliget på KL’s område,” siger Charlotte.

 

Du kan se detaljerne i KL-forliget på Forhandlings Fællesskabets hjemmeside.