Forstå lønefterslæbet i de kvindedominerede fag

Lønefterslæbet i de kvindedominerede fag trækker tråde tilbage til tjenestemandsreformen fra 1969. Lige siden har sundhedspersonale såsom radiografer og sygeplejersker tjent 15-20 % mindre end mandsdominerede fag og fag med samme uddannelseslængde.

Radiografer er blandt det sundhedspersonale, der står forrest i sundhedsvæsnet og dermed også i Danmarks velfærd, men når det kommer til lønnen, står radiograferne næsten allerbagerst, hvis man sammenligner med andre fag med samme længde uddannelse.

 

Det er ikke noget nyt, at de kvindedominerede fag halter gevaldigt efter på lønnen. Også eksempelvis jordemødre, sygeplejersker og pædagoger ligger langt nede på rangstigen over stillinger med samme uddannelsesniveau.

 

I 1969 fik en kommission til opgave at ændre tjenestemandsloven fra 1919 og dermed lønforholdene for de offentligt ansatte. Det var meningen, at loven skulle skabe et mere fleksibelt system, der kunne følge med udviklingen. Men de kvindedominerede velfærdsstillinger endte i bunden af ranglisten – og der har de ligget lige siden.

 

Uddannelse betaler sig ikke
Kvinder i Danmark tjener gennemsnitligt 12,7 % mindre end mænd, og forskellen bliver endnu større, når man sammenligner lønnen for personer med mellemlange videregående uddannelse, som indebærer radiografer.

 

Hvis man kigger på lønnen for andre offentligt ansatte med nogenlunde samme længde uddannelse, er der kæmpe forskelle. Folkeskolelærere får eksempelvis i gennemsnit over 8.000 kr. mere i løn og pension om måneden, end radiografer gør.

 

Det betyder blandt andet, at lønnen ikke står mål med radiografernes uddannelse.

 

Når man sammenligner lønafkastet pr. uddannelsesår, ligger radiografer stadig næsten helt i bund. Sosu-assistenter i kommuner får eksempelvis 8.631 kr. pr. års uddannelse. Lærere får 6.859 kr. pr. års uddannelse, mens radiografer i regionerne kun får 5.434 kr. pr. års uddannelse.

 

Problemet startede politisk og skal løses politisk
Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev der afsat penge til en ligelønspulje, men det står klart, at problemet ikke kan løse ved forhandlingsbordet.

 

Det var en politisk beslutning at skævvride lønnen tilbage i 1969, og en politisk løsning vil også være nødvendig, hvis ikke vi skal vente 50 år på en reel ligeløn.

 

Ifølge en undersøgelse, Epinion har lavet for Ligelønsalliancen, mener tre ud af fire danskere, at politikerne skal prioritere at finde en løsning på lønforskellene mellem kvinde- og mandsdominerede fag.

 

Det er Radiograf Rådets holdning, at det er politikernes opgave – i samarbejde med arbejdsgiverne og fagbevægelsen - at sikre radiograferne en løn, der afspejler vores uddannelsesniveau.

 

Borgerforslag med 50.000 stemmer
Et borgerforslag om at ophæve tjenestemandsreformen fra 1969 og dermed skabe ligestilling i lønforholdene for de offentligt ansatte har netop nået 50.000 stemmer.

 

Det betyder, at forslaget skal bringes op i Folketinget.

 

Forslaget går ud på, at Folketinget skaber en lønreform med udgangspunkt i eksempelvis ansvar og uddannelseslængde, der erstatter tjenestemandsreformen fra 1969.

 

Politikerne har før vist, at de har mulighed for at skabe store ændringer som ved reformen i 1969, og politikerne i dag har samme muligheder – hvis de tør.