Wave burst

28. november 2022

Gode råd til julefrokosten på arbejdspladsen

Hvordan bør du opføre dig til julefrokosten på din arbejdsplads? Forhandlingskonsulent Mille Giehm-Reese giver dig seks gode råd.

Mille Giehm-Reese, forhandlingskonsulent

Det er atter julefrokosttid – også på mange arbejdspladser. De hyggelige arrangementer bliver ofte afholdt i fritiden, men betyder det, at man kan opføre sig som man vil uden videre konsekvenser?

Det korte svar er nej. Selvom julefrokosten er afholdt i din fritid, er du f.eks. stadig underlagt loyalitetsforpligtelse over for din arbejdsgiver og arbejdsplads og skal handle loyalt heroverfor og ikke sige noget nedsættende eller ærekrænkende herom.

Derfor har vi samlet seks gode råd til, hvad du bør være opmærksom på, når du deltager i en julefrokost på din arbejdsplads – så du kan have en hyggelig aften og samtidig en god mandag morgen efterfølgende.

1. Alkohol

Husk, at julefrokosten holdes med kolleger, som du har en professionel relation til. Du skal kunne se dine kollegaer i øjnene, når du møder igen mandag morgen.

Nogle steder vælger at have en alkoholpolitik for at sikre en forventningsafstemning omkring alkoholindtaget. Selvom der ofte drikkes en del alkohol til arbejdsjulefrokoster, betyder det ikke, at du er forpligtet til at drikke alkohol, hvis du ikke har lyst.

2. Omgangstonen

Ofte er der en fri og venskabelig tone på arbejdspladser, og til julefrokosten kan det godt blive endnu mere jovialt og uformelt.

Det er også fint nok, men som i alle andre af livets forhold – og både før og efter #metoo – gælder det, at man naturligvis skal behandle hinanden ordentligt og med respekt. Også til julefrokosten.

Selvom julefrokosten afholdes i din fritid, så gælder arbejdspladsens almindelige regler for adfærd og omgang med kolleger stadig. Oplysninger om regler på din arbejdsplads vil typisk fremgå i personalehåndbogen eller på intranettet.

3. Tavshedspligt

Det er nemt at komme til at sidde og tale om arbejdet med sine kolleger, men husk på at din tavshedspligt stadig er gældende, selvom der er julefrokost.

En faldgrube kan f.eks. være, hvis I kører i taxa eller bus til eller fra festen og taler om arbejde. I sådan en situation kan chaufføren og eventuelle medpassagerer overhøre jer, hvilket kan være et brud på tavshedspligten.

Det samme gælder, hvis julefrokosten holdes på et offentligt sted, hvor andre end jeres selskab er til stede. Derudover gælder de øvrige GDPR-regler også til julefrokosten, hvis du deler unødvendige, personfølsomme oplysninger med dine kolleger.

4. Chefen

Mange chefer og ledere deltager også i julefrokosten. Du kan sagtens feste med din chef, men brug det ikke som anledning til at klage over ledelsens nye strategi, din besværlige kollega eller din løn.

Den slags samtaler har bedst af at vente, til I er på arbejde igen.

5. Arbejdstid

Hvis julefrokosten bliver holdt efter arbejdstid, står det dig frit for, om du vil deltage eller tage hjem.

Deltager du i julefrokosten, udløser det ikke overarbejdsbetaling eller en fridag på et andet tidspunkt.

Hvis julefrokosten holdes indenfor arbejdstiden, forventes det typisk, at du deltager. Ønsker du ikke at deltage – og er det i orden med din chef – så betyder det oftest, at du arbejder i stedet.

6. Vær med

Julefrokosten kan være en rigtig fin anledning til at få en snak med dine nærmeste kolleger om andre ting end arbejde. Brug den også gerne til at lære kolleger fra andre afdelinger bedre at kende.

På den måde kan julefrokosten tit være et hyggeligt og mere uformelt springbræt til at få et større kendskab til hinanden og et bedre arbejdsmiljø.


Nyheder

Her er resultatet af OK24

Urafstemningen er i gang

Aftalen for statsansatte skal til urafstemning

Spørgsmål og svar om OK24-forliget

Stærk dansk deltagelse i europæisk kongres

OK24 – Lønstigninger til alle radiografer

OK24 – Regionerne lander aftale

OK24 – Her er aftalen for statsansatte

OK24 – Der er enighed om, at pres på sundhedsvæsenet kalder på handling

Regionerne holder generalforsamlinger

Download radiografens citatplakat

OK24 – kravene er udvekslet

Sygeplejersker får forbeholdt virksomhedsområde

Radiografuddannelsen bliver fremover udbudt i alle fem regioner

Send dine spørgsmål til trepartsaftalen

Det ved vi om trepartsaftalens betydning for radiografer

Trepartsaftalen har gode elementer og store mangler

Musikalsk radiolog har komponeret en opsang til sine kliniske kolleger

Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår

“Jeg har aldrig været mere klar til at være formand, end jeg er nu”