Aktuelt - Forside highlight

Har du hentet den nye smitte|stop-app?

Smitte|stop er den nye app, som hjælper os alle sammen med at stoppe spredningen af COVID-19 i Danmark. Radiograf Rådet anbefaler at du bruger den.

Som radiograf er du hver dag i kontakt med mange forskellige mennesker. Appen giver dig mulighed for at give besked om smitterisiko til personer, som du har været tæt på, men som du ikke kender, fx i offentlig transport eller på restauranter.

 

Det er frivilligt at hente appen. Jo flere, der bruger den, desto flere smittekæder kan vi bremse. Derfor anbefaler Radiograf Rådet også, at du henter den og installerer den på din telefon. På den måde kan du være med til at beskytte både dig selv, din famillie,venner, kolleger og patienter - foruden dem du ikke kender.

 

Appen smitte|stop giver dig 
• Besked, hvis du har været tæt på en person, der testes positiv for ny coronavirus. Du får besked om myndighedernes anbefalinger, så smittekæden kan stoppes 
• Mulighed for at sende besked til andre, du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv for ny coronavirus. Du giver besked til andre uden, at de kan se, hvem du er, hvor eller hvornår de har været tæt på dig. 

 

Om smitte|stop
• Det er frivilligt at hente og bruge smitte|stop
• Appen er sikker og beskytter din data
• Data om, hvem du har været i nærheden af, gemmes kun på din telefon, og ingen myndigheder har adgang til oplysningerne
• Appen er et digitalt supplement til myndighedernes andre tiltag, som skal hjælpe os med at passe godt på hinanden, mens samfundet genåbner.

 

Hent smitte|stop nu.

Du finder smitte|stop-appen dér, hvor du normalt henter dine mobilapps.

www.smittestop.dk

 

 

Mere om smitte|stop

Smittesporingsappen smitte|stop kan nu downloades og bruges af danskere, der ønsker et digitalt værktøj til kontaktopsporing i tilfælde af smitte med COVID-19. Det har været afgørende, at app’en lever op til det højeste niveau af privatlivsbeskyttelse og datasikkerhed – og derfor er der også valgt en teknologi, hvor data om borgeres kontakter ikke indsamles centralt. Det er helt frivilligt, om man ønsker at downloade og bruge app’en.

 

Med appen kan du nemt give besked til andre brugere af appen, som du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv med ny coronavirus. Til forskel fra anden smitteopsporing kan du i appen give besked til personer, som du ikke kender, og som du derfor ikke på anden vis kan advare om, at de muligvis har været udsat for smitterisiko, så de kan blive testet. Hvis man i appen får besked om at have været tæt på en person, der er testet positiv, skal man følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til nære kontakter og bl.a. blive hjemme og blive testet hurtigst muligt.