Intet kampvalg på kongressen til formand og næstformand

Ved deadlines udløb den 11. juli var der indløbet én kandidat til hver post, begge fra den siddende formand og næstformand.

Dermed er både Charlotte Graungaard Falkvard og Christian Gøttsch Hansen at betragte som genvalgte. Valget bekræftes formelt på Radiograf Rådets kongres den 3. oktober 2020.

 

Har du lyst til at deltage på kongressen, så har alle medlemmer af Radiograf Rådet ret til at møde op på kongressen med taleret – dog har kun de delegerede stemmeret. Deltager du som gæst, bedes du melde det ind til sekretariatet senest 10 dage før af hensyn til forplejningen. Kongresmateriale vil være at finde her på siden, når det er færdiglavet, dog senest 3 uger før kongressen.