17. oktober 2022
Folketingsvalg 2022: Sundhedsordførerne svarer på Radiograf Rådets spørgsmål
Der er folketingsvalg den 1. november, og sundhed er øverst på dagsordenen. Derfor har Radiograf Rådet sendt tre spørgsmål til alle opstillingsberettigede partier. Læs her, hvad Socialdemokratiet, Venstre, Alternativet, Kristendemokraterne og Frie Grønne har svaret.
Camilla Beer Arnsberg, kommunikationskonsulent
Socialdemokratiet, sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff
”Bedre muligheder for at udnytte sin faglighed skal gøre det attraktivt at arbejde på velfærdsområdet”
Overdiagnosticering er blandt de problemer, der belaster et i forvejen presset sundhedsvæsen – også på det billeddiagnostiske område. Hvordan kan man bruge de sundhedsprofessionelles respektive fagligheder til at imødegå dette problem?
”Det er en svær, men vigtig diskussion, om der sker overdiagnosticering på vores sygehuse. På den ene side vil vi gerne være bedre til at opdage sygdomme så tidligt som muligt. På den anden side finder vi også flere symptomer på sygdomme, som måske aldrig havde udviklet sig og var blevet behandlingskrævende.
Det er en balance, vi skal finde, og her har vi selvfølgelig brug for de sundhedsprofessionelles viden og indsigt. En første del af løsningen kan være, at sundhedsvæsenets systemer taler bedre sammen, så der ikke laves dobbeltundersøgelser”.
Der er personalemangel blandt sundhedsprofessionelle, og derfor er der også opgaveglidning mellem faggrupperne. Hvordan kan man undgå at gå på kompromis med fagligheden, samtidig med at de nødvendige opgaver varetages?
”Vi så også under corona, hvordan faggrupper pludselig kunne arbejde sammen på tværs af traditionelle faggrænser. I en tid, hvor vi mangler uddannet personale i store dele af sundhedssektoren, er det vigtigt at vi lader faggrupperne fokusere på deres kerneområder, men også at medarbejdere kan oplæres i nye opgaver, så de forskellige faggrupper bedre kan supplere hinanden.
Men det er vigtigt, at patientsikkerheden er i orden. Vi har nedsat en kommissionen for robusthed i sundhedsvæsnet. Den skal blandt andet se på, hvordan vi kan organisere arbejdet bedre og udnytte de forskellige faggruppers kompetencer endnu bedre”.
Hvad bør være det væsentligste redskab i løsningen af fastholdelses- og rekrutteringsproblematikken i sundhedsvæsenet og til velfærdsuddannelserne?
”Vi står med en stor udfordring i forhold til rekruttering. Det er ikke nok, at vi bare sætter penge af til at ansætte flere medarbejdere. Vi skal også skaffe medarbejderne i en tid, hvor der bliver flere ældre og færre, som søger ind på velfærdsuddannelserne.
Derfor er vi nødt til at se hele vejen rundt. Vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde på velfærdsområdet, bl.a. ved at give bedre mulighed for at bruge sin faglighed. Uddannelserne skal løftes, vi skal gøre op med bureaukratiet, og vi skal sikre bedre arbejdsvilkår. Og her skal løn også være en del af diskussionen”.
Venstre, sundhedsordfører, Martin Geertsen
”Sundhedspersonalet skal vurdere, hvad der er bedst for patienterne, og politikerne skal sørge for ressourcerne”
Overdiagnosticering er blandt de problemer, der belaster et i forvejen presset sundhedsvæsen – også på det billeddiagnostiske område. Hvordan kan man bruge de sundhedsprofessionelles respektive fagligheder til at imødegå dette problem?
”Grundlæggende bør politikerne stole på, at sundhedspersonalet er de rette til at vurdere, hvad der bedst for de enkelte patienter. Vi politikere skal til gengæld sikre, at der er de rette ressourcer til rådighed og rammerne for at sikre en behandling i verdensklasse.
Omvendt er der ingen tvivl om, at der løbende vil opstå krav om og muligheder for yderligere diagnostiske tiltag i det danske sundhedsvæsen. For eksempel i form af flere screeningsprogrammer. Her er det selvfølgelig vigtigt, at der foretages en nøje sundhedsfaglig og økonomisk vurdering af gevinsten ved de enkelte programmer.”
Der er personalemangel blandt sundhedsprofessionelle, og derfor er der også opgaveglidning mellem faggrupperne. Hvordan kan man undgå at gå på kompromis med fagligheden, samtidig med at de nødvendige opgaver varetages?
”Det kræver, at medarbejderne er klædt på og kvalificeret til at håndtere opgaverne. Derfor er det vigtigt, at der investeres i uddannelse og efteruddannelse, så muligheder for opkvalificering følger behovet.
Derudover er det vigtigt, at der stilles kvalitetskrav til, for eksempel kommunerne, når vi i højere grad flytter opgaverne til det nære sundhedsvæsen. Derfor var det en hovedprioritet for Venstre, at der blev lavet kvalitetsstandarder, som også kommunerne skal følge, ved den seneste sundhedsaftale.”
Hvad bør være det væsentligste redskab i løsningen af fastholdelses- og rekrutteringsproblematikken i sundhedsvæsenet og til velfærdsuddannelserne?
”Det kræver flere redskaber. For det første vil Venstre investere 6 mia. kr. i en akut kriseplan, så det sundhedspersonale, vi har, ikke forlader sektoren. Vi vil blandt andet sætte penge af til løntillæg og bedre arbejdsmiljø, for eksempel ved at tænke i ny og bedre vagtplanlægning, bedre introduktion og supervision af nye medarbejdere og investeringer i teknologi.
Derudover vil Venstre investere 1,2 mia. kr. årligt i bedre uddannelser. Det handler blandt andet om at styrke de store velfærdsuddannelser med flere undervisningstimer og bedre feedback”.
Alternativet, politisk ordfører, Torsten Gejl
”Meningsfuldheden i at arbejde i sundhedsvæsenet udtømmes af underfinansiering”
Overdiagnosticering er blandt de problemer, der belaster et i forvejen presset sundhedsvæsen – også på det billeddiagnostiske område. Hvordan kan man bruge de sundhedsprofessionelles respektive fagligheder til at imødegå dette problem?
”I Alternativet har vi stor tillid til de sundhedsprofessionelles faglighed, og vi vil gerne skabe de bedst mulige rammer for, at denne kan komme mest muligt til udtryk efter devisen tillid før kontrol. Derfor mener vi også, at hvis der er grund til at sætte ind overfor overdiagnosticering, skal disse løsninger komme fra de sundhedsprofessionelle, mens vi som politikere skal være med til at give jer rammerne for at lykkes, som f.eks. bedre tid til mere tilgængelig supervision for yngre kollegaer, sammenhæng i udredning og behandling m.m., som i sidste ende kan føre til færre unødige undersøgelser og bedre patientforløb.”
Der er personalemangel blandt sundhedsprofessionelle, og derfor er der også opgaveglidning mellem faggrupperne. Hvordan kan man undgå at gå på kompromis med fagligheden, samtidig med at de nødvendige opgaver varetages?
”Når der mangler hænder, er det klart, at det ikke er muligt at levere den samme service, som når der ikke er personalemangel blandt de sundhedsprofessionelle.
Når dette er sagt, leverer de sundhedsprofessionelle hver dag på et imponerende højt fagligt niveau.
Vi mener, at de bedste til at vurdere jeres spørgsmål, er de fagprofessionelle, som arbejder med patienternes udredning og behandling hver dag, da de ved, hvilke opgaver de føler sig trygge ved at uddelegere, og hvilke opgaver som ikke kan uddelegeres, da dette vil medføre nedsat kvalitet af udredning og behandling af patienterne.”
Hvad bør være det væsentligste redskab i løsningen af fastholdelses- og rekrutteringsproblematikken i sundhedsvæsenet og til velfærdsuddannelserne?
”Vi vil meget gerne lytte til, hvilke løsninger de sundhedsprofessionelle ser under de nuværende rammer, samtidig med at vi vil arbejde på at forbedre sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår, herunder arbejder vi for at indføre 30 timers arbejdsuge og færre daglige patientkontakter for den enkelte medarbejder.
I Alternativet mærker vi, at mange mennesker ønsker at arbejde med mennesker og hjælpe mennesker. Det er dybt meningsfyldte jobs, som sundhedsvæsenet tilbyder. Meningen er imidlertid blevet udtømt af det alt for længe underfinansierede sundhedsvæsen, som har trukket for store veksler på de engagerede ansatte. For mange ledere i sundhedsvæsnet tænker fortsat i besparelser fremfor i udvikling, og den kultur skal vi have vendt.
I Alternativet mener vi, at det er politikernes ansvar at sørge for ordentlige rammer, inklusiv 30 timers arbejdsuge og et mindre antal daglige patientkontakter for den enkelte sundhedsmedarbejder igennem prioritering af sundhedsvæsenets opgaver, så det svarer til de midler, som er til rådighed for at løse disse. I stedet for i dag, hvor den ubalance har vokset sig for stor. Vi tror derfor på, at den bedste måde at rekruttere og fastholde gode medarbejdere er hurtigst muligt at få etableret anstændige arbejdsforhold for de ansatte”.
Kristendemokraterne, landsformand, Marianne Karlsmose
”Sundhedsprofessionelle er mere end varme hænder”
Overdiagnosticering er blandt de problemer, der belaster et i forvejen presset sundhedsvæsen – også på det billeddiagnostiske område. Hvordan kan man bruge de sundhedsprofessionelles respektive fagligheder til at imødegå dette problem?
”Flere hospitaler vil ikke bruge hinandens billeder eller private aktørers billeder. Som minimum skal det undersøges, om de foreliggende billeder er tilstrækkeligt tydelige – og kun bestille nye, hvis der er behov. Opfordring til lægerne til seriøst at overveje, hvad der er nødvendigt.
For analyse af billeder eller andre prøver kan sandsynligvis foretages af en computer eller ’robot’, som er bedre til at opfange afvigelser end det menneskelige øje. Vi foreslår, at hospitaler eller afdelinger samler eksempler på overdiagnosticering og gennemgår dem, så man får afklaret, om og hvad overdiagnosticering er”.
Der er personalemangel blandt sundhedsprofessionelle, og derfor er der også opgaveglidning mellem faggrupperne. Hvordan kan man undgå at gå på kompromis med fagligheden, samtidig med at de nødvendige opgaver varetages?
”Personalemangel er et kæmpestort problem. Opgaveglidning skal vurderes meget nøje, fagligheden skal bevares, og man skal kunne stå inde for resultaterne.
Forkerte resultater er værre end ventetid på undersøgelser. Indsatsen for at få flere uddannet og ansat flere sundhedsprofessionelle er vigtig.
I øvrigt er jeg glad for betegnelsen Sundhedsprofessionelle – den markerer, at det er en nødvendig profession (fagfolk), der er mere end ’varme hænder’ og velfærdsmedarbejdere”.
Hvad bør være det væsentligste redskab i løsningen af fastholdelses- og rekrutteringsproblematikken i sundhedsvæsenet og til velfærdsuddannelserne?
”Anerkendelse af fagene (også økonomisk). Jeg håber, at ligelønskommissionen kommer med en redegørelse, som bliver fulgt.
Derudover skal der være bred information om det spændende arbejde, der ligger i stillingerne, med opfordring til uddannelse. Desuden skal der fokus på arbejdsmiljø og arbejdsforhold – f.eks. den belastning, der ligger i arbejde og vagter døgnets 24 timer og 365 dage om året.”
Frie Grønne, gruppeforperson, Susanne Zimmer
”Vi skal have et holistisk syn på patienten”
Overdiagnosticering er blandt de problemer, der belaster et i forvejen presset sundhedsvæsen – også på det billeddiagnostiske område. Hvordan kan man bruge de sundhedsprofessionelles respektive fagligheder til at imødegå dette problem?
”Vi skal have lavet et andet aflønningssystem af praksislæger, så lægerne får større interesse i og mulighed for et holistisk syn på patienten.
Det ville være godt at nedsætte et udvalg med repræsentation af praksislæger, forskellige faggrupper og speciallæger, der samler erfaringen fra videnskaben og erfaringer fra udlandet for at finde det gode samarbejdsniveau og den mest effektive behandlingsform og balance i vores sundhedssystem”.
Der er personalemangel blandt sundhedsprofessionelle, og derfor er der også opgaveglidning mellem faggrupperne. Hvordan kan man undgå at gå på kompromis med fagligheden, samtidig med at de nødvendige opgaver varetages?
”Som ovenfor beskrevet, bør de forskellige faggrupper sætte sig sammen og finde de effektive og kvalificerede løsninger på opgavefordelingen.
Der bør ses på fordelingen med friske øjne. Vi har en fælles interesse i en effektiv og kompetent fordeling”.
Hvad bør være det væsentligste redskab i løsningen af fastholdelses- og rekrutteringsproblematikken i sundhedsvæsenet og til velfærdsuddannelserne?
”Ligeløn og en løn, som modsvarer ansvar og kvalifikationer”.