Aktuelt - Forside highlight

OK for dummies – hvad er det nu lige, det går ud på?

Overenskomstforhandlinger – eller OK21 – er i fuld gang, men hvem er det nu, der forhandler, og hvad går det egentlig ud på?

Overenskomstforhandlingerne er en tilbagevendende begivenhed, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler de fremtidige forhold for de ansatte. I foråret 2021 gælder det 845.000 offentligt ansatte i staten, regionerne og kommunerne – herunder også landets ca. 2.500 radiografer. Vi har samlet svarende på syv spørgsmål, så du kan blive klogere på, hvad overenskomstforhandlinger betyder for dig.

 

Hvad er en forhandling om overenskomst?
En overenskomst er en aftale, arbejdsgiverne indgår med et fagforbund såsom Radiograf Rådet eller Dansk Sygeplejeråd. Det er en aftale, der fastlægger arbejdstid, løn og andre forhold på arbejdspladsen. Det giver medarbejderne rettigheder og arbejdsgiveren forpligtelser på arbejdspladsen. En overenskomst gælder ofte to eller tre år, og før den udløber, sætter de to parter sig sammen for at forhandle en ny. Det er de forhandlinger, der hedder overenskomsthandlinger forkortet OK21 for årets forhandlinger.

 

Fagforeningerne vil, typisk et lille halvt år inden selve forhandlingerne starter, indsamle forslag til krav fra deres medlemmer og tillidsrepræsentanter, som de sidst på efteråret fremsætter over for arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne fremsætter ligeledes krav over for fagforeningerne.

 

Ved juletid udveksler de to parter kravene med hinanden, før de egentlige forhandlinger starter efter jul. Det kan variere meget, hvor lang tid der forhandles. Hvis de to parter ikke kan blive enige, kan statens forligsmand komme ind over, der har til opgave at få de to parter til at blive enige. Hvis det ikke lykkes, kan det ende ud i konflikt i form af eksempelvis strejke eller lockout.

 

Men oftest bliver forhandlingsparterne enige om en aftale, som fagforeningerne typisk anbefaler deres medlemmer at stemme ja til. Men det er op til medlemmerne at stemme aftalen igennem.

 

Hvem forhandler?
Hvem, der forhandler overenskomstaftalerne, afhænger af hvilke faggrupper, der skal have ny overenskomst, og om arbejdsgiveren er privat, kommunal, regional eller statslig.

 

Ved store overenskomstforhandlinger som i år vil mange fagforeninger være repræsenterede ved forhandlingsbordet, ligesom arbejdsgiverne er repræsenteret af offentlige foreninger i form af et forhandlingsfællesskab med en topforhandler. På den måde behøver hver enkelt fagforening og arbejdsgiver ikke være med på samme tid.

 

Ved OK21 forhandler parterne på vegne af lønmodtagerne og arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked. Derfor er forhandlerne delt op i tre grupper på hver side af forhandlingsbordet.

 

For lønmodtagerne forhandler:
For de statsansatte Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU) med Rita Claumarch Bundgaard i spidsen. Hun er formand for CFU, HK/Stat og statslige medlemsorganisationer.

 

For de ansatte i kommunerne er det Forhandlingsfællesskabet med topforhandler Mona Striib, som er formand for Forhandlingsfællesskabet og FOA.

 

For de regionalt ansatte forhandler også Forhandlingsfællesskabet med formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet Grete Christensen i spidsen.

 

For arbejdsgiverne forhandler:
For staten Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med skatteminister Morten Bødskov i front.

 

For kommunerne er det Kommunernes Landsforening KL med Michael Ziegler i spidsen, som er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

 

For regionerne er det Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) med topforhandler Anders Kühnau i spidsen, som er regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for RLTN.

 

Hvad forhandler de om?
Ved de offentlige overenskomstforhandlinger som dem i år ved OK21 er det centrale forhandlingspunkt den økonomiske lønramme - altså hvor meget lønnen skal stige. Men af andre vigtige forhandlingsområder er også arbejdstid, pension, seniorpolitik, arbejdsmiljø og opkvalificering af medarbejderne.

 

Til at starte med er det de generelle forhandlinger, parterne får på plads i en aftale. Men herefter kan de enkelte fagforeninger komme med ved forhandlingsbordet, når særkravene skal forhandles på plads. Det vil typisk være særlige krav fra de enkelte fagforeninger, der i de generelle forhandlinger er repræsenteret af et fælles forhandlingsfællesskab, men i forhandlingerne om særkravene er direkte involveret. Det gælder også for Radiograf Rådet.

 

Forud for forhandlingerne vil begge parter have udvekslet krav til forhandlingerne. De er selvfølgelig også styrende for, hvad forhandlingerne helt konkret kommer til at handle om. Ved OK21 har Sundhedskartellet fremsat krav om lønfremgang, der kan følge prisudviklingen i samfundet, bedre mulighed lokale lønforhandlinger og større medbestemmelse i forhold til planlægning af arbejdstid.

 

Hvad betyder Den Danske Model?
I Danmark er der ingen regler eller lovgivning for mindsteløn eller arbejdstider. Det er op til arbejdsgiverne og lønmodtagerne at forhandle sig frem til. Reglerne bygger altså på frivillige aftaler mellem de to parter, og staten vil sjældent gribe ind, så længe så længe arbejdsmarkedets parter kan løse problemerne selv på en forsvarlig måde.

 

Staten er en dog en stor del af Den Danske Model i trepartssamarbejdet med Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, der aftaler de større, overordnede rammer for, hvordan arbejdsmarkedet er indrettet. Det gælder blandt andet aftaler om uddannelse og dagpenge.

 

Helt centralt for Den Danske Model er også organisationsgraden – at mange er organiseret både blandt lønmodtagerne og arbejdsgiverne – for at aftalerne fungerer. Ligesom demokrati, fungerer det bedre, jo flere der deltager.

 

Det er de aftaler, de to parter indgår, der kaldes overenskomster.

 

Hvad sker der, hvis de ikke kan blive enige?
Hvis arbejdsgiver- og lønmodtagersiden ikke kan blive enige, er der flere led i processen, før forhandlingerne ender ud i konflikt, som vi så det i overenskomstforhandlingerne i 2008.

 

Hvis forhandlingerne går i hårdknude, vil parterne tilkalde forligsmanden, som er ansat af staten. Han skal forsøge at få parterne til at nå til enighed. Han har mulighed for selv at fremsætte et forslag til et kompromis, som parternes medlemmer skal stemme om. Hvis der stadig ikke kan forhandles en aftale, kan lønmodtagerne varsle strejke og arbejdsgiverne varsle lockout.

 

Men forligsmanden har også magten til at udsætte strejke og lockout to gange af hver 14 dages varighed, mens der forhandles.

 

Efter de to udsættelser vil strejke og lockout træde i kraft, og så gælder det økonomisk udholdenhed for begge parter. Her spiller medierne også en rolle, der kan fremstille den ene eller anden part som mest fair eller omvendt.

 

Hvis strejke og lockout trækker så langt ud, at regeringen mener, at det er skadeligt for samfundet, kan den foreslå Folketinget at stoppe strejke og lockout og gennemtrumfe forligsmandens –kompromis-forslag.

 

Har medlemmerne indflydelse på overenskomsterne?
Medlemmerne i Radiograf Rådet har både direkte og indirekte indflydelse i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. I første omgang har alle medlemmer mulighed for at indsende forslag til de krav, der i sidste ende bliver sendt til arbejdsgiverne.

 

Når det kommer til selve forhandlingerne, har medlemmerne indirekte indflydelse i form af Radiograf Rådets valgte formand Charlotte Graungaard Falkvard, der er medlem af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse og Sundhedskartellet. Hun repræsenterer alle radiografer og sidder tæt på beslutningsprocessen.

 

Når parterne har forhandlet en aftale på plads, har medlemmerne igen direkte indflydelse, da de skal stemme ja eller nej til aftalen. På den måde er medlemmerne med i processen fra start til slut.

 

Hvordan finansieres en eventuel konflikt?
Hvis forhandlingerne ender ud i konflikt med strejke eller lockout, vil de enkelte fagforeninger understøtte deres medlemmer. Det kan gøres på forskellige måder, og i Radiograf Rådet benyttes konfliktlånet. Det betyder, at en låneaftale med Lån og Spar Bank finansierer den økonomiske støtte til medlemmerne under konflikten.

 

Efter konflikten vil lånet skulle betales tilbage, ligesom ved alle andre måder at finansiere konflikt på.