Aktuelt - Forside highlight

Paneldebat om fremtidens Sundhedskartel

Der er i dag fælles hovedbestyrelsesseminar for de 8 tilbageværende organisationer i Sundhedskartellet. I debatten var der blandt andet fokus på håndteringen af at tre organisationer har valgt at træde ud, og hvordan det skal håndteres. Men der blev fokuseret på at se fremad.

”Vi er blevet ”semistore”. Dette til trods, så kan vi ikke levere 100 % på alt. Derfor nyder vi godt af både Sundhedskartellet og FH. Vi bliver forkælet på OK området af at være så tæt på forhandlingerne på det regionale område, og Sundhedskartellet giver i høj grad fortsat mening. Vi skal holde øjne og øre åbne – ikke alle tanker er tænkt,” var Charlottes budskab, og hun tilføjede ”måske kan det lokale samarbejde systematiseres, så vi repræsenterer hinanden i FH-regi.”

 

Charlottes appel til at styrke det lokale samarbejde i Sundhedskartellet, for også at kunne stå stærkere i forhold til det lokale arbejde i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) gav anledning til mange refleksioner. Der var mange bud på, hvordan det lokale kan styrkes for at få sat sundhedsdagsordenen, også i FH.