Tirsdag den 20. september løb Radiograf Rådets uddannelsestopmøde af stablen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

Auditoriet blev godt fyldt op, da de cirka 120 deltagere mødte op for at drøfte udfordringer ved og løsninger for fremtidssikringen af radiografuddannelsen og -faget.

Velkomst

Formand for Radiograf Rådet Charlotte Graungaard Falkvard bød velkommen til de mange fremmødte, der sad fordelt ved 15 borde i lokalet, hvorefter hun introducerede journalist Anja Bo, der fungerede som moderator ved topmødet.

Anja Bo indledte med at præsentere programmet for uddannelsestopmødet, som rummede seks oplæg og to workshopsessioner.

Daniel Bojsen: ”Vi skal tænke ud af boksen for at afhjælpe personalemangel”

Det første oplæg blev afholdt af Daniel Bojsen, direktør for Sundhed, Social og Engineering, professionshøjskolen Absalon, der har fået radiografuddannelsen i Næstved. Det betyder noget, hvor man bliver uddannet, i forhold til hvor man kommer til at arbejde bagefter, og mange ender med at arbejde i nærheden af deres uddannelsessted, indledte Bojsen.

Det er derfor, fortsatte han, et problem, hvis der ikke er uddannelsesudbud i de områder, hvor der er personalemangel. Bojsen fortsatte ved at fremhæve den stigende demografiske udfordring, hvor der vil blive færre unge og flere ældre. Den bevægelse taler for, sagde Bojsen, at vi er nødt til at tænke ud af boksen for at afhjælpe personalemanglen.

Af eksempler på indsatsområder nævnte Bojsen radiografuddannelsens høje frafaldsprocent, behovet for flere uddannelsessteder og studiepladser, muligheden for fleksible optagelsesmuligheder (f.eks. ved merit), muligheden for en ændring i ECTS-fordelingen mellem skole- og kliniktid i uddannelsen og potentialet i uddelegering af visse arbejdsopgaver til andre faggrupper.

Til sidstnævnte knyttede Bojsen en bemærkning om brugen af mammografiassistenter i Region Sjælland, som ifølge ham er et godt eksempel på et konkret problem, der kan løses ved at opkvalificere andet personale.

Kim Bøgh-Jensen: ”Vi skal kigge på uddannelse 4.0”

Det næste oplæg stod Kim Bøgh-Jensen, direktør for Sundhed, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, for. Også han fremhævede problematikken ved, at personalemanglen forbliver i de områder, hvor der ikke er et uddannelsesudbud. ”Skulle der være én i Tønder med en radiograf i maven, tager vedkommende til Odense eller et andet sted langt væk for at uddanne sig. Men så kommer de ikke tilbage til Tønder, så der vil altid være mangel,” sagde Bøgh-Jensen.

Løsningen er dog ikke, sagde Bøgh-Jensen, at udvide antallet af uddannelsesudbud til at dække hvert et hjørne af landet. I stedet bør man blandt andet, var hans pointe, ændre nogle af de kliniske ECTS-point til teoretiske, så der er plads til flere studerende i klinik. ”Der er en indgroet logik i sundhedssektoren om, at der er en lige proportionalitet mellem tid i klinik, og hvor dygtig man er, når man er færdiguddannet og skal varetaget et job. Men det mangler jeg stadig at se dokumentation for,” sagde Bøgh-Jensen.

Derudover bør man, fremhævede han, have en mere fleksibel uddannelsestilrettelæggelse med mindre fysisk tilstedeværelse, mere simulationstræning og andre elementer fra uddannelse 4.0 – såsom mikro- og nanomoduler.

Randi Brinckmann: ”Vi skal stille krav til de studerende”

Det tredje oplæg blev afholdt af Randi Brinckmann, dekan for det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Professionshøjskole. Brinckmann kunne ikke deltage fysisk på topmødet, så i stedet var oplægget optaget på forhånd og blev vist på storskærm. Brinckmann argumenterede blandt andet for, at frafaldsproblematikken på radiografuddannelsen blandt andet skal løses ved at stille højere krav til de studerende.

Nogle studerende dropper studiet, fordi de keder sig, sagde hun. Andre dropper det, fordi det er for svært. På den måde mister professionen meget potentielt personale. For bedre at udnytte det potentiale kunne man, var Brinckmanns tanke, overveje, om nogle af radiografopgaverne kan varetages af nogle, der ikke har en professionsbachelor. Man kunne forestille sig en akademiuddannelse eller en opgavevaretagelse af nogle, der kun har færdiggjort eksempelvis to år af radiografuddannelsen, sagde Brinckmann.

”Men de mest kompetente skal selvfølgelig varetage de mest komplekse opgaver,” sagde hun. Afslutningsvis knyttede Brinckmann en bemærkning til, hvorvidt ECTS-fordelingen i uddannelsen bør ændres. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg det ikke,” sagde hun og supplerede efterfølgende med at fremhæve mulighederne i simulationstræning som en måde at sikre praksisparatheden på.

Tre korte oplæg: digital uddannelse, tilpasning til de studerende og reklame for faget

De tre efterfølgende oplæg var af kortere karakter.

Det første kom fra Torben Kirk Lehnskov, radiograf og klinisk underviser ved Rigshospitalet samt medlem af Radiograf Rådets regionsbestyrelse i hovedstaden. Lehnskov talte om potentialet i digital uddannelse, hvor fjernundervisning kan tiltrække studerende, der ikke er bosat i nærheden af de eksisterende uddannelser – og uden at fjerne dem fra lokalområdet, når de skal i klinik og efterfølgende finde ansættelse. Fællesskabsoplevelsen kan, sagde Lehnskov, opstå i klinik såvel som på campus.

Efter Lehnskov blev mikrofonen givet videre til Carsten Varney, ledende overradiograf på Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital. Varney fremhævede mammografiassistenterne i Region Sjælland som en god, kortsigtet løsning på det problem, at der mangler radiografer.

Hans budskab var, at man burde afsøge lignende nicher i faget, hvor man kan uddanne ikke-radiografer til at varetage en bestemt opgave. Men det kræver også, understregede Varney, at de radiografer, der skal arbejde sammen med det personale, ser pointen i det, og at de har tillid til de kvalifikationer, personalet har. ”Det nytter ikke noget, at vi gør det samme, vi altid har gjort. Vi er nødt til at tænke anderledes, hvis vi skal uddanne flere,” sagde Varney.

Det betyder også, sagde Varney, at uddannelsen i langt højere grad skal tilpasse sig de unge og respektere deres værdier og samværsformer. ”I klinik skal de ikke mødes af en radiograf, der siger, at der ikke er tid til studerende. Det skal der være tid og arbejdsmiljø til. De studerende er en del af vores arbejdsmiljø. De skal ikke kun tilpasse sig vores hverdag – vi skal også tilpasse os deres. De er vores kommende kolleger,” sagde Varney, som også nævnte muligheden for, at de studerende kan gå i aften- og weekendvagter. Til dette kommenterede Josephine Vadgaard, der er formand for DSR, at der fra de studerendes side bestemt ikke er modstand imod at gå i aften- eller weekendvagter.

Det sidste af dagens oplæg blev afholdt af Maj Grevy Ejstrup, radiograf og klinisk uddannelsesansvarlig ved Bispebjerg & Frederiksberg Hospital. Ejstrup italesatte blandt andet rekruttering af studerende til uddannelsen, hvor der, sagde hun, burde være åbent hus på afdelingerne, ligesom der er på uddannelsesinstitutionerne.

Uddannelsen bør også reklameres for på uddannelsesmesser, Folkemødet, reklamer på sociale medier og i podcasts. Der kunne også, sagde Ejstrup, være en idé i at indføre optagelsessamtaler på uddannelserne, såfremt det kan kvalificeres, hvilke studerende man gerne ser på uddannelserne, og hvilke forudsætninger de bør have.

For at kunne fastholde de studerende kan man også, fremhævede Ejstrup, kigge på mere fleksible mødetider og fri bolig til studerende, der bor lang fra klinik. Og så er der brug for en holdningsændring, hvis de studerende skal gå i aften- og weekendvagter. ”Og det er ikke nok, at det sker på ledelsesniveau. Det skal også være på gulvet,” sagde Ejstrup.

Workshop: De centrale udfordringer og løsninger

Efter frokosten bød Anja Bo deltagerne velkommen tilbage og satte gang i de to workshopsessioner, hvor hvert bord skulle drøfte, hvad de så som de centrale udfordringer og løsninger. Undervejs blev processen disruptet af både indspark fra Anja Bo og disruptionkort, som Charlotte Graungaard Falkvard uddelte.

På nogle af kortene stod blandt andet overdiagnosticering nævnt som et fænomen, der kunne optimeres på og dermed afhjælpe personalemangel, og på andre kort blev den nyeste fremskrivning fra COWI omtalt. Fremskrivningen forudser, at der frem mod 2032 kommer til at mangle cirka 500 radiografer i Danmark.

Under workshopsessionerne var der livlig snak og debat ved bordene, som på forhånd var blevet sammensat, så forskellige stillingstyper var repræsenteret ved hvert bord. Undervejs tog Anja Bo drøftelsen op i plenum, og slutteligt blev formand og næstformand for Radiograf Rådet, Charlotte Graungaard Falkvard og Christian Gøttsch Hansen, inddraget i diskussionen.

I diskussionerne kom også mange forskellige løsningsforslag frem, herunder pop up-uddannelser, som det er set i politiet; exitsamtaler med studerende, der falder fra uddannelsen; fokus på livsland læring som et princip i klinik; brug af onboarding-praksisser til studerende i klinik; muligheden for individuelt tilpassede uddannelsesforløb.

Debatten sprudlede omkring fremskrivningen, ligesom der på saglig vis blev sat ord på de provokationer, der blandt andet kunne ligge i at uddelegere opgaver til andre faggrupper eller ændre i ECTS-fordelingen.

Afslutningsvis takkede Charlotte Graungaard Falkvard for et godt topmøde og nævnte i den sammenhæng behovet for at mødes igen i lignende rammer for at fortsætte drøftelserne. I mellemtiden, sagde formanden, fortsætter arbejdet på de fælles løsninger.

---