Af Camilla Beer Arnsberg.
Overdiagnosticering er blandt de problemer, der belaster et i forvejen presset sundhedsvæsen - også på det billeddiagnostiske område. Hvordan kan man bruge de sundhedsprofessionelles respektive fagligheder til at imødegå dette problem?
”Grundlæggende bør politikerne stole på, at sundhedspersonalet er de rette til at vurdere, hvad der bedst for de enkelte patienter. Vi politikere skal til gengæld sikre, at der er de rette ressourcer til rådighed og rammerne for at sikre en behandling i verdensklasse. Omvendt er der ingen tvivl om, at der løbende vil opstå krav om og muligheder for yderligere diagnostiske tiltag i det danske sundhedsvæsen. For eksempel i form af flere screeningsprogrammer. Her er det selvfølgelig vigtigt, at der foretages en nøje sundhedsfaglig og økonomisk vurdering af gevinsten ved de enkelte programmer.”
Der er personalemangel blandt sundhedsprofessionelle, og derfor er der også opgaveglidning mellem faggrupperne. Hvordan kan man undgå at gå på kompromis med fagligheden, samtidig med at de nødvendige opgaver varetages?
”Det kræver, at medarbejderne er klædt på og kvalificeret til at håndtere opgaverne. Derfor er det vigtigt, at der investeres i uddannelse og efteruddannelse, så muligheder for opkvalificering følger behovet.
Derudover er det vigtigt, at der stilles kvalitetskrav til, for eksempel kommunerne, når vi i højere grad flytter opgaverne til det nære sundhedsvæsen. Derfor var det en hovedprioritet for Venstre, at der blev lavet kvalitetsstandarder, som også kommunerne skal følge, ved den seneste sundhedsaftale.”
Hvad bør være det væsentligste redskab i løsningen af fastholdelses- og rekrutteringsproblematikken i sundhedsvæsenet og til velfærdsuddannelserne?
”Det kræver flere redskaber. For det første vil Venstre investere 6 mia. kr. i en akut kriseplan, så det sundhedspersonale, vi har, ikke forlader sektoren. Vi vil blandt andet sætte penge af til løntillæg og bedre arbejdsmiljø, for eksempel ved at tænke i ny og bedre vagtplanlægning, bedre introduktion og supervision af nye medarbejdere og investeringer i teknologi. Derudover vil Venstre investere 1,2 mia. kr. årligt i bedre uddannelser. Det handler blandt andet om at styrke de store velfærdsuddannelser med flere undervisningstimer og bedre feedback”.