Tirsdag i ligelønnens tjeneste

En helt almindelig tirsdag – og så alligevel ikke helt. For årets første officielle sommerdag – 1. juni – var nemlig ”Tjenestemandstirsdag”. En græsrodsgruppe bestående af pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og jordemødre står bag initiativet, som ikke kun findes i København, men også i de større byer i provinsen. Initiativgruppen har udover etableringen af Tjenestemandstirsdag udarbejdet et borgerforslag på vegne af fag, som er berørt af Tjenestemandsreformen fra 1969. Et borgerforslag, der fortsat behandles i Folketingets ligestillingsudvalg, og hvis hensigt det er at gøre op med det, som gruppen kalder ”den strukturelle ulighed i lønforhold og den traditionelle værdisætning af de kvindedominerede fag”. 

I forbindelse med Tjenestemandstirsdag denne danske sommerdag på Christiansborg Slotsplads var Radiograf Rådets formand Charlotte Graungaard Falkvard inviteret til at stå på talerstolen for at udtrykke sit syn på en problematik med rødder mere end 100 år tilbage.

Vi skal nemlig tilbage til 1919, hvor den første tjenestemandslov så dagens lys. Tjenestemandskommissionen, som stod faddere til reformen i 1969, havde til opgave at foreslå en modernisering af den løndannelse, der skete på baggrund af tjenestemandsloven. Opgaven var, at offentligt ansatte skulle have løn på baggrund af objektive kriterier. Det skulle samtidig give staten et fleksibelt system, der løbende kunne justeres i takt med samfundets udvikling. Men noget reelt opgør med tjenestemandsloven blev reformen ikke, og forholdene siden 1919 er ifølge Charlotte Graungaard Falkvard grundlæggende de samme for en meget stor gruppe af lønmodtagere, som særligt består af kvinder.

”Vi har stadig den dag i dag strukturel uligeløn, og vi kan ikke uden et endeligt opgør med tjenestemandsloven fra 1919 og reformen fra 1969 lykkes med at ophæve den ulighed. Og vi ønsker da vel for pokker ligestilling i dette land!” sagde Radiograf Rådets formand bl.a. fra podiet foran Christiansborg.

Med Tjenestemandsreformen blev de offentligt ansatte indplaceret i hele 40 forskellige lønrammer, og der blev hermed skabt et omfattende lønhierarki i den offentlige sektor. Fag med mange kvinder blandt de ansatte blev helt overvejende placeret i lavere lønrammer end de mandsdominerede fag med samme uddannelsesniveau. 

”Tjenestemandsreformen blev i store træk overført til kommuner og amter – senere regioner – og sætter fortsat rammerne for lønnen for offentligt ansatte. Og dermed for den uligeløn, mange lider under – bl.a. radiograferne”, lød det fra Charlotte Graungaard Falkvard, som videre gav følgende bandbulle til tilhørernes fornøjelse:

”Tjenestemandskommissionens oprindelige opdrag om at skabe et mere moderne og gennemskueligt lønsystem var lødigt og fuldkommen rimeligt. Det er altså et voldsomt paradoks, at vi her 52 år senere skal se tilbage på et forsøg på en løsning af den opgave, som desværre ikke er lykkedes – tværtimod. En meget stor gruppe af mellemlangt uddannede – og særligt kvinder – står nu tilbage med et problem, som vi dog ikke står med alene. For det er ikke vores problem alene, når mange ansatte i fremtiden vil forlade de dårligt lønnede fag. De fag og de faguddannede, som gør, at vi i det hele taget kan tale om, at vi lever i et velfærdssamfund; pædagogerne, socialrådgiverne og alle os, der arbejder i sundhedssektoren med en mellemlang uddannelse. Tænk jer en fremtid, hvor vi er en mangelvare. Er det virkelig der, vi skal hen, før det går op for de ansvarlige, at vi er guld værd for samfundet?”.

Den afsluttende opfordring fra Radiograf Rådets formand var klar:  ”Lad os dog 'stå sammen' sammen og ikke bare stå sammen hver for sig. Lad os stå sammen sammen om at få skabt ligeløn - for din, min, vores og alle andres skyld. Vi kan gøre det meget bedre”.