Konflikt ABC

Her finder du en alfabetisk oversigt over emner og situationer, som relaterer sig til konflikt.

Konflikt ABC’en er tænkt som et opslagsværktøj, hvor du kan finde svar på de mest forekommende spørgsmål.

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvordan du skal forholde dig før, under eller efter en konflikt, eller om hvordan de forskellige emner skal forstås, skal du ikke tøve med at kontakte din tillidsrepræsentant for rådgivning. Hvis du ikke har en TR, skal du kontakte din regionsformand eller Radiograf Rådet.

Afspadsering

Deltager du i nødberedskabsarbejde, mens konflikten løber, optjener du ikke afspadsering. Alt arbejde i nødberedskab betales af arbejdsgiveren.

Du kan ikke afspadsere, mens konflikten løber. Er du på afspadsering, når konflikten starter, afbrydes din afspadsering, og du deltager i konflikten fra konfliktens begyndelse.

Hvis du har aftalt afspadsering, der skal begynde efter, konflikten er startet, bliver afspadseringen suspenderet.

Se også under Ferie.

Anciennitet

Du optjener som udgangspunkt ikke ansættelsesanciennitet, mens konflikten løber. Dog optjener du anciennitet hvis du arbejder I nødberedskabet.

Barns sygdom

Som udgangspunkt har du ikke mulighed for at få fri med løn ved dit barns 1. og 2. sygedag, hvis du skal udføre nødberedskabsarbejde.

Men der kan tages højde for problemstillingen i forbindelse med planlægningen af nødberedskabet, på samme måde som ved andre lovlige fraværsgrunde, som f.eks. sygdom.

Se også afsnittet Sygdom.

Barselsorlov

Med ”barselsorlov” mener vi alle orlovsperioder i forbindelse med fødsel eller adoption, dvs. barsels-/adoptionsorlov, fædre– og medmoderorlov, forlænget orlov, udskudt orlov og orlov kombineret med genoptagelse af arbejdet.
 

De samme frister gælder

Det er vigtigt, at du uanset konflikten overholder de gældende frister for varsling af barselsorlov mm. over for din arbejdsgiver. Vi anbefaler, at du allerede inden konfliktens start sørger for at give meddelelse til din arbejdsgiver om, hvornår du afholder barsel, vender tilbage osv.

 

Hvis du starter din orlov før eller senest samtidig med konflikten

Ved fravær på grund af barsel bortfalder din løn, hvis din arbejdsplads bliver omfattet af en konflikt. Efter barselsloven vil du dog være berettiget til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Derudover har du som medlem af Radiograf Rådet mulighed for at få udbetalt konfliktunderstøttelse og/eller konfliktlån.

Du skal derfor hurtigst muligt henvende dig til din arbejdsgiver og bede om at de retter henvendelse til Udbetaling Danmark og oplyser at din løn ophører ved konfliktens start. Du vil så modtage et skema fra Udbetaling Danmark som du skal udfylde. Hvis ikke du modtager et brev skal du kontakte din arbejdsgiver og bede dem om at indberette lønophøret. Kan du ikke komme i kontakt med din arbejdsgiver, skal du kontakte Udbetaling Danmark.
 

Særligt for moderen

Du kan tidligst få barselsdagpenge fra den dag, hvor der er 4 uger til fødslen. Overenskomsten giver dig imidlertid ret til fravær fra den dag, hvor der er 8 uger til forventet fødsel. I de første 4 uger af de 8 uger kan du få konfliktunderstøttelse og/eller konfliktlån. I de sidste 4 uger inden forventet fødsel skal du have udbetalt dagpenge som suppleres med konfliktunderstøttelse og/eller konfliktlån.

Også i denne situation skal du henvende dig til din arbejdsgiver og bede om at de retter henvendelse til Udbetaling Danmark.
 

Delvis genoptagelse af arbejdet efter orlov

Hvis du har aftalt en delvis genoptagelse af arbejdet med tilsvarende forlængelse af din orlov, vil du blive anset for delvist at være på orlov og delvist at være i konflikt. Du er derfor i konflikt de dage/timer, hvor dit arbejde skulle have været genoptaget. For de dage/timer, hvor du er på orlov, udbetaler din bopælskommune barselsdagpenge. Du skal derfor rette henvendelse til din bopælskommune om udbetaling af dagpenge. Herudover skal du kontakte Radiograf Rådet for at undersøge, om du er berettiget til supplerende konfliktunderstøttelse og/eller konfliktlån.
 

Hvis du starter din orlov under konflikten

Såfremt du påbegynder orlov efter konfliktens start, er du ikke berettiget til løn fra din arbejdsgiver, men alene til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark fra 4 uger før fødslen og frem, jf. Barselsloven. I de første 4 uger af de 8 uger,som overenskomsten giver dig ret til, kan du få konfliktunderstøttelse og/eller konfliktlån. I de sidste 4 uger inden forventet fødsel skal du have udbetalt dagpenge som suppleres med konfliktunderstøttelse og/eller konfliktlån.

Dette gælder al orlov som relaterer sig til barsel.
 

Hvis din orlov slutter under konflikten

Hvis din orlov slutter under konflikten, har du pligt til at vende tilbage til arbejdspladsen, og du bliver dermed omfattet af konflikten. Du vil så i lighed med andre modtage konfliktunderstøttelse og/eller konfliktlån.
 

Efter konflikten slutter

Er du stadig på barselsorlov, når konflikten slutter, har du igen ret til løn fra din arbejdsgiver, og du får udbetalt sædvanlig løn for den resterende del af barselsorloven. Det forudsætter dog, at du fortsat er i den lønnede del af barselsorloven.

Vi anbefaler, at du oplyser til dit løn- og personalekontor på din arbejdsplads, at du får/har fået konfliktunderstøttelse og/eller konfliktlån under din orlov, så der ikke opstår misforståelser om din lønudbetaling.

Den periode, hvor din arbejdsgiver er forpligtet til at betale løn under barsel, forlænges ikke med den tid, som konflikten har varet. Det gør en eventuel dagpengeret fra kommunen heller ikke.

Bibeskæftigelse

Du har ret til at fortsætte med en bibeskæftigelse, som du allerede havde før konflikten, såfremt bibeskæftigelsen ikke er omfattet af konflikt. Du må ikke arbejde mere, end du gjorde før konflikten, og bibeskæftigelsen må ikke forhindre dig i at deltage i nødberedskabet.

Se også Blokade.

Blokade

En blokade er et kollektivt kampskridt (ligesom strejke), som en organisation kan varsle og iværksætte, hvis det ikke er muligt ved forhandling at nå til enighed om en overenskomst.

En blokade går ud på, at medlemmer af en organisation ikke søger, eller lader sig ansætte i en af de ledige stillinger, der er varslet blokade for. På den måde kan organisationen sikre, at en konfliktramt arbejdsgiver ikke kan rekruttere nyt personale.

Se desuden under Nyt job.

Bolig

Funktionærboliger skal ikke fraflyttes under en konflikt.

Demonstrationer og andre konfliktaktiviteter

Vi opfordrer dig til at holde dig orienteret om demonstrationer og solidariske og faglige aktiviteter via Radiograf Rådets og DSR’s hjemmesider mv.

Under en strejke opfordrer vi dig til at være aktiv og til at sprede budskabet om, hvad vi strejker for.

Efterløn

Konflikten hindrer ikke, at du kan få udstedt efterlønsbevis eller overgå til efterløn. Dog skal du have opfyldt indkomst- eller beskæftigelseskravet, inden konflikten starter. Det skyldes, at dit ansættelsesforhold er suspenderet under konflikten, og du derfor ikke optjener arbejdstimer. Så længe konflikten løber, optjener du heller ikke arbejdstimer til den høje efterløn eller skattefri præmie. Hvis du arbejder som en del af nødberedskabet, tæller det dog med som arbejdstimer.

Hvis du allerede er på fleksibel efterløn, kan du have lønarbejde uden begrænsning mod fradrag i efterlønnen. Fradraget foretages som udgangspunkt time for time. Hvis du er omfattet af konflikten, foretages fradraget i efterlønnen med et gennemsnit af dine arbejdstimer i de sidste 4 uger eller den seneste måned inden konfliktens start. Dette betyder, at du kan opleve træk i din efterlønsudbetaling, selvom du ikke har haft nogen arbejdstimer under selve konflikten.

Vi opfordrer dig til at kontakte din a-kasse inden konfliktens start, hvis du har spørgsmål om efterløn, eller hvis du overvejer at gå på efterløn.

Ferie

Om du kan afholde ferie afhænger af, om ferien er planlagt til start før eller efter konfliktstart – se tabel nedenfor. Som udgangspunkt kan man ikke afholde ferie under en konflikt. Tag eventuelt kontakt til din regionsformand for nærmere vejledning.

 

Planlagt ferie Ikke planlagt ferie
Feriestart inden konfliktstart Hvis du har planlagt at holde ferie med start senest samtidig med konfliktstart, kan du afholde ferien som planlagt uanset konflikten. Du får udbetalt sædvanlig løn fra din arbejdsgiver. Skal du holde ferie med feriedagpenge, så er du ikke berettiget til at få dagpenge i den del af ferien der er omfattet af konflikten. Kan ikke afholdes under konflikt
Feriestart efter konfliktstart Hvis du har planlagt ferie, som starter efter konflikten er startet, er din ferie som udgangspunkt suspendered, og du kan ikke holde den som planlagt uanset at den er aftalt med din arbejdsgiver. Det samme gælder planlagt afspadsering I forbindelse med ferie, hvis den er planlagt til afvikling efter konflikten er startet. Tag evt. Kontakt til din kreds for nærmere vejledning. Se i øvrigt under Afspadsering. Kan ikke afholdes under konflikt

 

*Vær opmærksom på, at der er forskel på tidspunkterne for konfliktbegyndelse og feriebegyndelse. Konflikten begynder fra døgnets begyndelse (kl. 00:00). Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.

 

Afholdelse af ferie efter konflikten

Når konflikten ophører,” genopstår” den vagtplan, der ville være gældende, hvis der ikke havde været konflikt. Det betyder, at hvis du ifølge denne vagtplan skal være på ferie, kan du afholde ferien. Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvornår den ferie, der lå under konflikten, skal afvikles. Du kan også vælge at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at afholde hele ferien på et senere tidspunkt.

 

Har du fået suspenderet din ferie som følge af konflikten, skal du aftale med din arbejdsgiver, hvornår du så kan holde ferie. Du kan evt. aftale med din arbejdsgiver, at din hovedferie lægges uden for ferieperioden (1. maj til 30. september). Du skal have afholdt din hoved og restferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december

 

Arbejdsgiver kan, medmindre andet aftales med dig, varsle ferien til afholdelse med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferie og 14 dage for den øvrige ferie.

 

Hvis Forligsinstitutionen udsætter konflikten

Hvis forligsmanden udsætter konflikten, kan du påbegynde ferie i den periode, hvor konflikten er udsat.

 

Optjening af ferie

Du optjener ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse under en konflikt. Du har derimod ret til ferie uden løn. Du får udbetalt feriegodtgørelse af arbejdet i nødberedskabet, ligesom der vil blive indbetalt feriegodtgørelse af konfliktunderstøttelsen I forbindelse med en strejke. Der indbetales ikke feriegodtgørelse i forbindelse med en lockout.

 

Feriefridage/6. ferieuge

Kan du ikke afvikle feriefridagstimer inden udgangen af afholdelsesperioden for 6. ferieuge på grund af konflikten, kan du enten indgå aftale med din arbejdsgiver om at overføre dem til næste afholdelsesperiode for 6. ferieuge eller få dem udbetalt.

 

Ikke-strejkeramte og ferie

Er din arbejdsplads ikke udtaget til konflikt, bliver din ret til at holde ferie ikke påvirket. Du kan derfor holde ferie efter de almindelige regler i ferieaftalen.

 

Særlig feriegodtgørelse

Særlig feriegodtgørelse (ferietillæg og forhøjet ferietillæg) og udbetalingen af denne er ikke betinget af aktuel ferieafholdelse, men udbetales i henhold til ferieaftalen og aftalen om 6. ferieuge mv. senest den 1. maj, 31. maj og 31. august. DSR og Radiograf Rådet er bekendt med, at RLTN tidligere har givet udtryk for den opfattelse, at særlig feriegodtgørelse ikke udbetales under en konflikt. Den udbetales i så fald ved konfliktens ophør.

Fleks-/skånejob og ansættelse på andre særlige vilkår

Er du ansat i fleks/skånejob vil du være omfattet af konflikten på lige fod med dine kolleger. Hvis du indgår i nødberedskabet bliver det svarende til de aftalte timer i din fleks/skåneaftale. Der skal tages hensyn til baggrunden for dit fleks/ skånejob, når du indgår I nødberedskabet.

 

Det anbefales at radiografer i flexjob, på afdelinger med et nødberedskab, sørger for at aftale med deres lokale TR at de skal indgå i nødberedskabet med det antal timer som de sædvanligvis er aftalt til at arbejde. På denne måde vil de få deres sædvanlige flexydelser fra deres hjemkommune.

 

På arbejdspladser hvor der ikke er behov for et nødberedskab, vil ydelsen fra hjemkommunen bortfalde idet der ikke udbetales løn fra en arbejdsgiver og hele flexydelsen bortfalder – i disse tilfælde vil flexjobberne modtage tilbud om konfliktunderstøttelse eller konfliktlån som alle andre radiografer der er berørt af konflikten eller lockouten.

Graviditet

Se afsnittet om barselsorlov.

Indmeldelse i fagforeningen

For at være berettiget til konfliktunderstøttelse /konfliktlån skal dit medlemskab være korrekt registreret senest den 1. Januar 2021. Der er dog visse undtagelser:

 

  • Studerende, der bliver færdige efter den 1. januar 2021, kan melde sig ind senest måneden efter gennemført uddannelse.
  • Radiografer på barsel uden løn fra arbejdsgiver med nedsat kontingent kan melde sig fuldt aktive, når dagpengeperioden ophører.
  • Radiografer med passivt medlemskab, kan melde sig aktive efter den 1. januar 2021 i forbindelse med, at de genoptager/igen aflønnes for radiograffagligt arbejde.
  • Radiografer, der har været i udlandet (inkl. Grønland).
  • Radiografer, der har været beskæftiget uden for radiografien, og som påbegynder job i perioden efter den 1. januar 2021 og frem til en evt. konflikt, kan senest en måned efter tiltrædelsen melde sig ind igen og blive berettiget til konfliktunderstøttelse /konfliktlån.

 

Radiograf Rådet får ikke automatisk besked, når du skifter job, får nyt mobilnummer eller ny mailadresse. Derfor er det vigtigt, at du kontrollerer og opdaterer dine oplysninger. Det gør du via hjemmesiden på radiograf.dk.

 

Du finder dine oplysninger under ”Min side”, ved at logge ind i overste højre hjørne.

 

Er du i tvivl om noget i forhold til dine medlemsoplysninger, kan du kontakte Radiograf Rådet på tlf 3537 4339 # 2, eller email kontakt@radiograf.dk

Ikke konfliktramte områder

En konflikt kan medføre et øget antal opgaver i de områder, der ikke er omfattet af konflikten, ligesom den kan medføre et øget antal hospitalsindlæggelser fra kommuner, der er ramt af konflikten. Medarbejdere, der ikke er ansat i konfliktramte områder, er forpligtede til at udføre deres arbejde på vanlig vis - dog skal man være opmærksom på ikke at udføre konfliktramt arbejde.

 

Se også afsnittet Ikke-strejkeramte.

Ikke-medlemmer

Strejke og lockout omfatter kun de medlemmer, der er udtaget til konflikt af de organisationer, der deltager i konflikten.

Ikke-strejkeramte/konfliktramt arbejde

Medlemmer, der ikke er omfattet af konfliktvarsel eller lockout, og grupper, der efter aftale er undtaget fra konflikten, skal forholde sig neutralt. De må med andre ord ikke påtage sig andet og mere arbejde, end hvad de sædvanligt har beskæftiget sig med, ligesom de skal opretholde sædvanligt arbejdstempo.

 

Disse grupper kan også afholde planlagt ferie, og en arbejdsgiver kan ikke med henvisning til den igangværende konflikt inddrage ferie. Det gælder både for overenskomstansatte og tjenestemænd.

 

Eventuel uenighed om, hvad der er konfliktramt arbejde skal afklares mellem Radiograf Rådet og arbejdsgiverne, og i sidste ende af Arbejdsretten.

Katastrofeberedskab

Hvis der opstår en katastrofesituation, (fx en større ulykke) skal alle strejkende eller lockoutramte umiddelbart genoptage arbejdet. Alle bliver i arbejde, indtil katastrofesituatio nen er afblæst. Herefter genoptages strejken / lockouten. Det er ledelsen, der afgør, hvornår der er tale om en katastrofesituation.

Konfliktkontingent

Hovedbestyrelsen kan tage beslutning om at opkræve konfliktkontingent fra konfliktens begyndelse. Konfliktkontingentet opkræves løbende mens konflikten varer, og fortsætter I perioden efter konfliktens ophør afhængig af konfliktens omfang og længde. Konfliktkontingent er fradragsberettiget.

Konfliktret

Arbejdstagerorganisationernes konfliktret er ikke reguleret ved lov, men er en fundamental ret, som er en del af den danske model. En konflikt afholdes i overensstemmelse med den gældende hovedaftale inden for arbejdsgiverområdet (KL og Danske Regioner). Du kan se hovedaftalerne på Sundhedskartellets hjemmeside, www.sundhedskartellet.dk

Konfliktunderstøttelse

Du skal være registreret som aktivt medlem af Radiograf Rådet senest pr. 1. januar 2021 for at kunne få konfliktunderstøttelse.

 

Se også Indmeldelse i fagforeningen

 

I tilfælde af strejke

Hvis Radiograf Rådet og DSR varsler strejke, vil medlemmer på arbejdspladser, som udtages til at strejke, få konfliktunderstøttelse svarende til sædvanlig løn. Sædvanlig løn er grundløn, aftalte lokale tillæg samt udbetalte ulempetillæg (aften-, nat- og weekend). Udgangspunktet vil være et gennemsnit af 3 måneders løn.
Der indbetales også feriepenge samt sædvanligt pensionsbidrag.

 

Timelønnede og vikarer tilknyttet vikarbureauer er ikke berettiget til konfliktunderstøttelse.

 

I tilfælde af lockout

Hvis arbejdsgiverne varsler lockout, vil mange flere medlemmer blive berørt. Radiograf Rådet og DSR’s Hovedbestyrelse har derfor besluttet, at den økonomiske støtte under en lockout vil være et konfliktlån, som sikrer dig cirka det samme nettobeløb, som du normalt har til rådighed på din NemKonto, når du får løn.

 

De vigtigste fakta om konfliktlån:

 

  • Optages gebyrfrit i Lån & Spar.
  • Kræver ikke kreditvurdering, da Radiograf Rådet stiller sikkerhed for lånet.
  • Lånet vil være rentefrit for dig (lånet følger ’referencerenten’, som har været 0% de seneste år –eventuelle rentebetalinger vil blive kompenseret via nedsat kontingent).
  • Mens du betaler lånet tilbage, bliver dit kontingent sat ned.

Konstitution i højere stilling

Hvis du er konstitueret i en højere stilling, f.eks. som afdelingsleder, så er du kun omfattet af konflikten, hvis stillingen er konfliktramt. Der vil dog som udgangspunkt skulle foretages en helt konkret vurdering.

Kurser/efteruddannelse

Hvis du ved konfliktens start er på et efteruddannelseskursus, som din arbejdsgiver betaler, skal du i princippet stoppe din deltagelse i kurset ved konfliktens start.

 

Der kan dog være mulighed for at indgå en lokal aftale, så du fortsætter kurset. Det er dog en betingelse at din arbejdsgiver fortsat betaler løn til dig. Det betyder, at du først vil deltage i konflikten, når kurset er afsluttet, eller at du ikke deltager i konflikten i de enkeltstående dage, hvor kurset varer. De samme forhold gælder for kurser, som først starter under konflikten.

Lockout

Lockout er et af de kampmidler, som arbejdsgiverne kan bruge i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Lockout modsvarer strejken og betyder, at arbejdsgiveren sender de ansatte medlemmer hjem på én eller flere arbejdspladser inden for overenskomstområdet.

 

I forbindelse med lockout skal der også forhandles nødberedskab.

 

Se afsnittet om nødberedskabsforhandlinger.

 

Er du ansat på en lockoutramt arbejdsplads, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, skal du kontakte Radiograf Rådet for yderligere information.

Løn

Du er berettiget til løn indtil konfliktens start. Udbetaling af løn, der er optjent før konflikten, skal ske på den normale lønningsdag, også selv om den falder i konfliktperioden.

Nyt job

Afdelingerne på de konfliktramte sygehuse/kommuner vil under konflikten samtidig være omfattet af en blokade. Det betyder, at strejke og lockoutramte og ubesatte stillinger på disse afdelinger ikke kan besættes. Du kan godt søge ubesatte stillinger men ikke tiltræde dem. Kontakt din organisation, hvis du under konflikten skal starte i eller får nyt job på et af de arbejdssteder, der er ramt af konflikt.

Nødberedskab

Ved en eventuel strejke eller lockout skal parterne i følge Hovedaftalen (se konfliktret) blive enige om et nødvendigt beredskab på de konfliktramte arbejdspladser. Nødberedskabsaftalerne skal sikre, at arbejde, som er” livsvigtigt, uopsætteligt eller påkrævet for at undgå helbreds- eller varigt førlighedstruende følger”, fortsat udføres, selvom der er konflikt.

 

I praksis laves der en overordnet rammeaftale om nødberedskab, der fastlæg ger de overordnede principper, og herefter laves der en lokal aftale for hver konfliktramt arbejdsplads, hvor bl.a. det antal medarbejdere, der skal sikre udførelsen af de livsvigtige funktioner, fastlægges. Det er din organisation, der forhandler disse aftaler.

 

Løn i nødberedskab

Hvis du udfører arbejde i nødberedskabet betales der timeløn inkl. evt. særydelser. Timelønnen beregnes på baggrund af den løn du havde ved konfliktens start. Lønnen du får udbetalt modregnes i eventuel konfliktunderstøttelse og/eller konfliktlån.

Opsigelse

Du kan ikke opsige din stilling, mens konflikten løber, hvis du er ansat på en af de arbejdspladser, der er konfliktramte. Hvis du har opsagt din stilling før konfliktens start, får opsigelsen virkning efter sin ordlyd. Hvis du ønsker at opsige din stilling, skal du henvende dig til din organisation. Det gælder også, hvis du ønsker at opsige din stilling for at gå på pension.

Opsigelse fra arbejdsgiver

En arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår selvom en del af opsigelsesperioden ligger i konfliktperioden. Ligeledes kan en arbejdsgiver opsige en medarbejder under konflikten med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår.

 

Arbejdsgiver kan ikke opsige en medarbejder med henvisning til at der er konflikt. Det gælder uanset at medarbejderen er ansat tids- eller opgavemæssigt.

Omsorgsfravær

Du kan ikke påbegynde omsorgsfravær, efter at konflikten er begyndt.

 

Hvis du er begyndt omsorgsfravær, inden konflikten starter, vil du være berettiget til konfliktunderstøttelse.

Ophør af konflikten

Du har både ret og pligt til at genindtræde i din stilling, når konflikten er slut. Du skal derfor straks (uden ugrundet ophold) genoptage arbejdet. Mens konflikten løber, skal der derfor i princippet udarbejdes to vagtplaner. En der gælder for nødberedskabet, og en” normal” vagtplan.

 

Du er forpligtet til at holde dig løbende orienteret om begge planer samt om, hvornår konflikten ophører, så du overholder din vagtplan. Du skal også genoptage arbejdet, hvis en arbejdsplads lokalt undtages fra konflikten undervejs – fx fordi der ikke kan stilles et tilstrækkeligt nødberedskab.

Orlov

Generelt

Orlov starter den første dag ved arbejdstids begyndelse. Du kan ikke bevilges og påbegynde orlov, mens konflikten løber. Hvis du er påbegyndt orlov før eller senest samtidig med, at konflikten begynder, kan du fortsætte orloven.

 

Orlov med og uden løn fra arbejdsgiver

Hvis du er på orlov med løn, f.eks. for at videreuddanne dig, skal du kontakte din TR. Hvis du er på orlov uden løn, fortsætter du med orloven, mens konflikten løber.

 

Orlov til særlige formål

Har du aftalt orlov på baggrund af Cirkulære om tjenestefrihed til særlige formål, bedes du kontakte din organisation.

 

Ophør af orlov

Hvis orloven slutter under konflikten, skal du vende tilbage til arbejdspladsen og bliver dermed omfattet af konflikten.

Plejeorlov til pasning af syge og døende

Ansatte, der har orlov til pasning af syge og døende pårørende, er bevilget et plejevederlag fra den plejekrævendes bopælskommune. Dette plejevederlag udbetales som refusion til arbejdsgiveren, der udbetaler fuld løn.

 

Er du bevilget ret til plejevederlag til pasning af døende og dermed til tjenestefrihed med løn, skal din arbejdsgiver underrette den plejekrævendes bopælskommune om, at der er lønstop.

 

Skal du på plejeorlov efter konfliktens start skal du rette henvendelse til den kommune, der udbetaler plejevederlaget, så det udbetales direkte til dig, da din løn er bortfaldet under konflikten.

 

Plejevederlaget udbetales uanset konflikten og der gives supplerende konfliktstøtte.

Seniordage

Du kan ikke afholde seniordage, efter at konflikten er begyndt.

 

Hvis du er påbegyndt afholdelse af seniordage, inden konflikten starter, beslutter din organisation, hvordan du bliver kompenseret herfor. Tag kontakt til din TR eller kreds for nærmere vejledning

Skat, ATP; AM-bidrag

ATP, AM-bidrag

Hvis du har nødberedskabsarbejde, vil der blive indbetalt ATP og AM-bidrag af lønnen for nødberedskabsarbejdet. Der indbetales ikke ATP /AM-bidrag af konfliktunderstøttelsen.

 

Skat

Hvis du har nødberedskabsarbejde, vil din arbejdsgiver indbetale A skat samt arbejdsmarkedsbidrag af din løn. Der bliver indbetalt A skat af konfliktunderstøttelsen derudover fratrækkes 8% svarende til arbejdsmarkedsbidraget.

Skånejob

Se under Fleks/skånejob.

Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Du kan ikke få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), hvis du er i konflikt. Det kan din arbejdsgiver heller ikke. Hvis du er startet på uddannelse med SVU, inden konflikten er startet, opretholdes retten til SVU dog.

Studerende

Hvis du er studerende, er du ikke omfattet af konflikten, og du må kun udføre de uddannelsesrelevante opgaver, du alligevel ville have varetaget, hvis ikke der var konflikt.

 

Din deltagelse i uddannelsesrelevante opgaver har alene et uddannelses-mæssigt sigte. Du er kun til stede i praktikområdet af uddannelsesmæssige hensyn.

 

Opstår der uenighed om, at de uddannelsesrelevante opgaver, som du tildeles, kan være konfliktramt arbejde, skal tillidsrepræsentanten inddrages.

 

Kommer du i i tvivl om, hvorvidt du som studerende kan få en fyl- destgørende uddannelse i et praktikområde under konflikten, skal du kontakte dit uddannelsessted. Det er uddannelsesstedernes ansvar at sikre alternativ uddannelse i et samarbejde med lederen på praktikstedet og dig.

Sygdom

Er du syg ved konfliktens begyndelse, skal du hurtigst muligt henvende dig til din arbejdsgiver, som indberetter sygdom til kommunen. Du vil herefter modtage sygedagpenge via Udbetaling Danmark i hele sygeperioden under hele konflikten. Du vil desuden være berettiget til konfliktunderstøttelse/konfliktlån.

 

Bliver du syg efter konfliktens start, vil du ikke kunne modtage dagpenge fra din bopælskommune, og din arbejdsgiver har ikke pligt til at udbetale løn. I dette tilfælde vil du modtage konfliktunderstøttelse/konfliktlån fra din organisation.

 

Sygdom opstået under konflikten skal omgående meddeles til din tillidsrepræsentant af hensyn til afviklingen af eventuelt nødberedskabsarbejde. Sygefravær, som du har, mens konflikten løber, medregnes ikke i optællingen af sygedage på din arbejdsplads.

 

Hvis du er sygemeldt, når konflikten slutter, skal du omgående meddele det til din arbejdsgiver. Du er herefter berettiget til normal løn under sygdom.

Sympatikonflikt

Når der er iværksat en hovedkonflikt mellem en organisation og en arbejdsgiver, kan andre relevante parter iværksætte en eller flere sympatikonflikter til støtte for en af parterne i hovedkonflikten. En sympatikonflikt vil kunne iværksættes over for en anden arbejdsgiver/arbejdsplads end den, som er omfattet af hovedkonflikten, hvis en række krav er opfyldt. Bl.a. skal sympatikonflikten være egnet til at kunne påvirke hovedkonflikten, og den skal varsles.

 

Hvilke konsekvenser en eventuel sympatikonflikt vil få for dig, kan du få oplyst af din tillidsrepræsentant eller din organisation.

Tillidsrepræsentanten

Tillidsrepræsentanten er en central person under konflikten.

 

Tillidsrepræsentanten vil normalt ikke indgå i nødberedskabsarbejdet, da hun/ han skal stå til rådighed for medlemmer og for ledelsen på arbejdspladsen, når nødberedskabet skal tilrettelægges, og hvis der opstår problemer under konflikten.

 

Det er et hårdt pres at skulle styre et nødberedskab og strejkeaktiviteter og være kontaktled til både organisationer og til den øverste ledelse. Derfor opfordrer vi medlemmerne til at vise forståelse over for at TR er under et stort arbejdspres samt til at bakke den lokale tillidsrepræsentant op og hjælpe ham/hende, hvor man kan.

Tjenestemænd

Tjenestemandsansatte er ikke omfattet af konflikten og må ikke påtage sig andet og mere arbejde end det, de normalt udfører.

Udmeldelse

Du kan ikke udmelde dig af Radiograf Rådet så længe der er konflikt mellem organisationen og det arbejdsgiverområde, hvor du er ansat.

Udsættelse af konfliktens start

DSR og Radiograf Rådet har pligt til at underrette forligsmanden, når der er afsendt konfliktvarsel. Forligsmanden har mulighed for at udsætte en konflikt på livsvigtige områder i op til 2 x 2 uger, hvis han/hun skønner, at der er mulighed for at forlige parterne.

 

En konflikt kan tidligst træde i kraft på 5. dagen efter udsættelsen, eller efter at forligsforhandlingerne er afsluttet.

 

Forligsmanden har mulighed for at fremsætte et mæglingsforslag, som så sendes til urafstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer. Hvis mæglingsforslaget stemmes ned, kan en konflikt tidligst begynde på 5. dagen efter, at svaret på mæglingsforslaget er givet til forligsmanden.

Uorganiserede

Se Ikke-medlemmer.