Mæglingsforslag til urafstemning: Her er reglerne

Særlige regler gælder, når vi stemmer om et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen. Læs, hvad et mæglingsforslag er, og hvilke regler der gælder ved urafstemning.


 

Særlige regler gælder ved urafstemning om mæglingsforslag

Når Forligsinstitutionen laver et mæglingsforslag, også kaldet en mæglingsskitse, skal den efterfølgende urafstemning følge ’Loven om mægling i arbejdsstridigheder’. Denne kaldes også i daglig tale for forligsmandsloven.


Forligsmandsloven fastlægger derfor rammerne for den urafstemning, vi skal have i Radiograf Rådet om mæglingsforslaget. Urafstemningen finder sted fra 28. maj og løber frem til 13. juni. Resultatet vil blive offentliggjort af Forligsinstitutionen den 14. juni.
 

Radiograf Rådet har som organisation ikke selv indflydelse på, hvem der må stemme, hvad du har mulighed for at stemme og heller ikke udformningen af den tekst, vi stemmer om. Det kan du læse mere om her på siden. 
 

Læs Forligsmandsloven (’Lov om mægling i arbejdsstridigheder’)
 

 

Regler om afstemning ifølge forligsmandsloven

  • Kun regionalt ansatte må stemme
    Kun de medlemmer, der er omfattet af mæglingsforslaget, må deltage i afstemningen. Det betyder nu ved OK21, at kun regionalt ansatte, aktive medlemmer af Radiograf Rådet må stemme ved urafstemningen om forligsmandens mæglingsforslag.
  • Studerende stemmer ikke.
    Radiografstuderende, som er repræsenteret af RSD, stemmer ikke ved urafstemningen. Op til hver overenskomstforhandling beslutter RSD om de studerende deltager ved urafstemningen. Med retten til at stemme, og dermed indflydelse på resultatet, følger også forpligtigelsen til at være en del af tilbagebetalingen ved en evt. strjke/lockout og deraffølgende konfliktkontingent. Af den årsag vælger RSD traditionelt at afstå fra at deltage i urafstemningen, hvilket også er tilfældet ved OK21.
  • Du kan kun stemme ja eller nej
    I forligsmandslovens §10 om afstemningsregler står der: "Når et mæglingsforslag underkastes afstemning inden for en organisation, må det kun forelægges i forligsmandens affattelse, og der kan kun afgives rene ja- eller nej-stemmer”. Der er ikke mulighed for at stemme blank ved urafstemning om mæglingsforslaget. Det følger af forligsmandsloven.
  • Radiograf Rådet må kun formidle den præcise ordlyd i mæglingsforslaget
    Citatet fra forligsmandslovens §10 herover betyder også, at ved urafstemningen gælder mæglingsforslaget ”i forligsmandens affattelse”, dvs. den præcise ordlyd i mæglingsforslaget fra forligsmanden. Derfor vil du modtage et urafstemingsmateriale, hvor vi kort forklarer indholdet, men også de tunge og formelle papirer såsom mæglingsforslaget fra forligsmanden og aftaler og forlig, som dækkes af mæglingsforslaget.
  • Optælling af stemmer: Disse regler gælder for et nej
    Der gælder særlige optællingsregler ved en urafstemning om et mæglingsforslag, som er beskrevet i forligsmandslovens §11. Til forkastelse af mæglingsforslaget er det et krav, at et flertal har stemt imod. Hvis mindre end 40 procent af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget i afstemningen, er det ligeledes et krav, at mindst 25 procent af de stemmeberettigede har stemt imod.

 

Hvad er et mæglingsforslag?

Ved forhandlinger i Forligsinstitutionen kan forligsmanden fremsætte et mæglingsforslag. Mæglingsforslag adskiller sig fra et forlig/en aftale om ny overenskomst indgået direkte mellem arbejdsgivere (i dette tilfælde kommuner og regioner) og lønmodtagere (i dette tilfælde repræsenteret af DSR).
 

Mæglingsforslag adskiller sig ved, at forligsmanden formulerer forslagets indhold og ordlyd på baggrund af de forhandlinger, som parterne har haft i Forligsinstitutionen. Man kan kalde det forligsmandens bud på et kompromis mellem parterne.
 

Parterne er herefter forpligtet til at sende mæglingsforslaget til afstemning efter de regler, der er i forligsmandsloven.
 

Parterne kan også som et resultat af forhandlingerne i Forligsinstitutionen blive enige om, at indholdet af en fornyelse af overenskomsten skal være et mæglingsforslag fra forligsmanden. Herefter fastsætter forligsmanden efter drøftelse med parterne en frist for, hvornår afstemningsresultatet skal meddeles forligsmanden.
 

Forligsmanden kan desuden bestemme, at den varslede konflikt tidligst kan iværksættes på femtedagen efter dagen for afgivelse af svar om afstemningsresultatet.
 

OK21-nyheder

Læs de seneste nyheder eller find alle nyheder her

Forligsinstitutionen stiller mæglingsforslag

Strejken udskydes under urafstemningen

Under forligsmandsloven kan en evt. konflikt tidligst starte 5 dage efter at parterne har taget stilling til en fremsat mæglingsskitse fra forligsmanden. 

 

Dermed kan den strejke, der var varslet til at start den 21. maj. nu tidligst træde i kræft den 19. juni, i tilfælde af at det forkastes ved et ”nej”.

 

Læs hele nyheden her

Radiograf Rådet har varslet konflikt for ca. 250 radiografer fra 21. maj.

Se de områder, der er udtaget til konflikt.

Hvis konflikten for radiograferne bliver en realitet fra den 21. maj, vil ca. 250 radiografer være omfattet. 

 

Læs hele nyheden her.

Hvorfor konflikt?

Få et indblik i medlemsundersøgelsen

Efter urafstemningen gennemførte Radiograf Rådet en undersøgelse blandt medlemmerne om resultatet. Radiografen har spurgt formand Charlotte Graungaard Falkvard om hvad den viser.

 

Læs artiklen fra Radiografen her