Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

NyhederUdskriv

18.08.15 -

Åbent brev til sundhedsministeren, finansministeren og formanden for Danske Regioner

Parterne i sygehussamarbejdet har i dag tirsdag sendt vedhæftede brev til sundhedsministeren, finansministeren og formanden for Danske regioner....

Læs mere...

26.06.15 -

Sygehusansatte fremlægger fælles 5 punkts plan for det nye Folketing

Alle 179 medlemmer af Folketinget modtager i dag en 5 punkts plan fra de ansatte på landets sygehuse, der opfordrer den kommende regering til at give...

Læs mere...

19.06.15 -

Effektivisering. Føler du dig heller ikke tryg som patient?

Kristeligt Dagblad, Sektion 2 (Liv & Sjæl), Side 9 (Debat), 19-06-2015:

Det undrer ikke formand for Radiograf Rådet, at fire ud af seks patienter i...

Læs mere...

10.06.15 -

Strålepas, skeletgang og folkemødet

Radiograf Rådet har taget sundhedsvæsnets skeletter ud af skabet og iklæder sig kostumer, der med deres knoglemarkeringer, visualiserer en af de...

Læs mere...

04.06.15 -

Skeletterne indtager Folkemødet

Radiograf Rådet drager til Folkemødet med skeletkostumer, strålepas og budskabet om at røntgen skal bruges med omtanke. Formålet er at styrke...

Læs mere...

Viser nr. 1 - 5 af 196

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste

Sidst opdateret d. 19.04.15

Til top

Farlige besparelser på røntgenskanning

 

 

 

Opråb om røntgenscanning på danske sygehuse

Politiken, søndag 19. april 2015: Kultur, s. 10.

Af Charlotte Graungaard Falkvard, formand for Radiograf Rådet

Er det danske sundhedsvæsen samlet set bedre eller dårligere i dag, end det var for fem år siden? Det spurgte Dagbladet Politiken for nylig danskerne om i en Megafon-måling. 29 procent vurderede, at sundhedsvæsenet har det bedre, mens 35 procent hverken synes, det er blevet værre eller bedre. Som formand for Radiograf Rådet, kan jeg godt være i tvivl om, hvordan jeg skal svare på det spørgsmål. Produktiviteten er givetvis steget meget i sundhedsvæsenet, men hvad med kvaliteten og patientsikkerheden? Inden for radiografernes område ser det ikke godt ud.

Sagen er den, at man i Danmark årligt foretager op mod 1 million CT-scanninger med røntgenstråling. Radiografer gennemgår en 3,5 år lang uddannelse for at vide præcis, hvilken stråledosis der er nødvendig.

Men i dag ser vi flere eksempler på, at landets hospitaler sætter personale til at styre doseringen baseret på kurser af helt ned til 3 dages varighed. Argumentet er angiveligt, at der skal spares spare tid og penge – produktiviteten skal højnes.

Men besparelserne omkring scanningerne i det danske sundhedsvæsen er farlige. Det kræver den rette uddannelse at skabe den rette effekt med den lavest mulige dosis. Det er ikke bare at trykke på en knap, og i Radiograf Rådet ved vi af erfaring, at manglende ekspertise medfører, at standardindstillingerne og en for høj stråledosis bliver brugt.

Dermed udsættes de danske patienter for en unødvendig og farlig mængde stråling. Det er et stort problem, eftersom strålingen aldrig forlader kroppen og i værste tilfælde kan give kræft.

Radiograf Rådet mener, at røntgen og strålebehandling kun bør håndteres af folk med den nødvendige uddannelse. Samtidig anbefaler vi, at man indfører et strålepas for danske patienter, der skal sikre et overblik over al den medicinske stråling, man som patient modtager gennem sit liv, så vi ikke overbestråler på landets hospitaler.

Der er ikke tale om en fagkamp. Vi er ikke ude efter hverken portøren, social- og sundhedsassistenten eller fremtidens robotter for den sags skyld. Det vil jeg til enhver tid afvise. Men vi er som fagprofessionelle moralsk forpligtede til at råbe op, når vi kan se, at patientsikkerheden, i produktivitetens hellige navn, er sat over styr på landets hospitaler. Vores budskab er såre simpelt: Brug røntgen med omtanke, og lad ikke produktiviteten gå ud over patientsikkerheden på de danske sygehuse.

Søg i nyheder