PKA Generalforsamling 2021

PKA er radiografernes pensionskasse, og den årlige generalforsamling blev afviklet virtuelt den 19. april 2021.

Af Claus Brix, fagchef

 

I alt 116 delegerede, heraf 5 radiografer, deltog da formand for PKA, Louise Lohse, berettede om det uforudsigelige 2020. Hin fortalte, at PKA har navigeret sig sikkert igennem og leveret en god rente til medlemmerne og samtidig har formået at tilpasse sig virkeligheden digitalt med flere muligheder for medlemmerne.

 

PKA er sund og i stadig vækst og har igen formået at effektivisere og reducere omkostningerne til 340 kr./år pr. medlem (2019: kr. 345). Der investeres fortsat forsigtige og langsigtede og det viser afkastet også over de sidste 10 år, hvor det har været 7% i gennemsnit.

 

I den kommende tid sætter man fokus på medlemstilbud som ”Fleksibel tilbagetrækning”, flere digitale valgmuligheder og større datasikkerhed. 

 

Der satses ambitiøse klimainvesteringer og har ekskluderet de fossile selskaber i investeringsstrategien. Et stort projekt som de har iværksat er ”Climate Action 100+ 2025”. I det hele taget vejer etik, sociale mål og en retfærdig verden højt i PKA’s investeringsstrategi.

 

Medlemmerne havde spørgsmål til formandskabet bl.a. om mulighed for dækning ved C-19 senfølger. Det blev dog umiddelbart afvist, da det skal være en fremadskridende proces for dækning, men derimod tager arbejdsskadeordningen over her.

 

I PKA har radiograferne 5 pladser som delegerede der vælges på landsplan 4 år ad gangen. Indtil efteråret 2022 er det: Anette Rosenklint, Claus Brix, Joan Bødker Olsen, Karina Henriette Frølich og Stinne Lausten Munthe-Brun. Se mere på www.pka.dk

Udgivelse: Radiografen 03, maj 2021, årgang 49