Radiograf Rådet igennem 50 år: Kassetten 2. årgang, 1973

Den forkromede forside er erstattet af et kartonomslag og læserne får en ”røffel” i lederen for ikke at indsende materiale til bladet. Steen Schak Larsen ”ansættes” til illustrationer og i et af bladene finder vi en artikel om Xerografi.

Xerografi var ukendt begreb da jeg startede uddannelsen ca 10 år senere, men mon ikke at nogle radiografer i dag kan se at der er tråde fra Xenografi til billeddannelsen i dag. Havde der bare været en god computer til at udnytte teknikken i 1973. Også i 1973 var radiografer eftertragtede i medicoindustrien der havde store forventninger til ansøgernes intelligent og opførsel i deres stillingsopslag. Og lige et gensyn med afgangsholdene i 1973 fra Radiograf skolerne i Odense og Herlev – vi ses vel til Radiograf Rådets 50 års jubilæumsfest?

Af Radiograf, Eva Heimbürger, Rank Xerox A/S
Kassetten, 2. årgang, nr. 3, 1973

Navnet Xerografi dækker en ny proces, der går ud på elektronisk optagelse af røntgenbilleder på en opladet selenplade. Systemet lader sig let forene med standard – røntgenudstyr, og det kan i løbet af 90 sekunder fremstille papirbilleder af meget høj kvalitet.

Rank Xerox System 125 består af to kompakte enheder, Conditioner og Processor, som i stor udstrækning er automatiske. De kræver kun normal strømforsyning og kan anbringes på Xerografi var ukendt begreb da jeg startede uddannelsen ca 10 år senere, men mon ikke at nogle radiografer i dag kan se at der er tråde fra Xenografi til billeddannelsen i dag. Havde der bare været en god computer til at udnytte teknikken i 1973. Også i 1973 var radiografer eftertragtede i medicoindustrien der havde store forventninger til ansøgernes intelligent og opførsel i deres stillingsopslag. Og lige et gensyn med afgangsholdene i 1973 fra Radiograf skolerne i Odense og Herlev – vi ses vel til Radiograf Rådets 50 års jubilæumsfest? ethvert bekvemt sted, uden at der er brug for mørkekammer. De sensibiliserede plader kan bruges igen og igen, idet deres levetid er meget lang, og de genoplades før hver optagelse, så der består ikke noget problem med hensyn til forringelse eller tilfældig påvirkning af lys eller røntgenstråler.

Hvorledes hver af de enheder fungerer vises i de følgende illustrationer:

1. Operatøren indsætter en opbevaringsboks indeholdende Xerogram plader i Conditioneren og aktiverer pladens opladningssekvens.
2. Pladerne passerer automatisk gennem en ovn, hvor deres selenoverflade løsnes – (dvs. at alle tilbageblevne ladninger fjernes) og dernæst ind i opbevaringskammer 3.

Når der er klar til optagelse, vælger operatøren den nødvendige billedkontrast på forsidens kontrolpanel. Ved at indsætte en tom kassette ind i Conditioneren på dennes forside, tages der på en plade fra opbevaringskammeret, og denne passerer gennem område 4, hvor den elektriske ladning anbringes på selenoverfladen. Pladen føres derpå ind i den lystætte kassette 5, som frigøres, klar til optagelse.

Kassetten, som indeholder en opladet plade, eksponeres på samme måde som film. Røntgenstrålerne og ladningen på den xerografiske plade påvirker hinanden, hvorved der dannes et latent elektrostatisk billede.

1. Den eksponerede plade, stadig i kassetten, indsættes i Processoren, og operatøren vælger på kontrolpanelet den krævede billedtæthed samt positiv eller negativt billede.
2. Den eksponerede plade, der nu er ført ud af kassetten, transporteres til fremkalderkammeret, hvor fint toner-pulver ”blæses” hen over pladen. Den elektrostatiske ladning trækker pulveret fast til pladen, proportionalt med det latente billede.
3. Pladen bringes nu i kontakt med det plastikbelagte papir, der trækkes op fra papirmagasinet. Når plade og papir kommer i kontakt med hinanden, bevirker en vending af det elektrostatiske felt, at ”pulverbilledet” forlader pladen og klæber sig til papiret.
4. Papiret bevæger sig nu gennem en ”ovn”, hvor pulveret smeltes permanent ind i plastikoverfladen, så der dannes et fuldstændigt holdbart billede.
5. Det færdige Xerogram føres ud, tørt og klar til at blive studeret med det samme – fremstillet på kun 90 sekunder. Det tager lidt længere tid at fremstille negative billede.
6. Pladen føres igennem en ”rensningsstation”, hvor eventuelt resterende tonerpulver fjernes.
7. Til sidst returneres pladen automatisk til opbevaringsboksen. Når denne er fuld, er den klar til igen at blive indsat i Conditioneren, så hele cyklus kan påbegyndes igen.

Operatøren skal blot sikre, at udstyret er fuldt forsynet med papir og tonerpulver samt koncentrere sin erfaring og sine evner om at vælge den optimale indstilling af tæthed og kontrast i forhold til den undersøgte genstand. Med systemet følger en udtømmelig håndbog til operatørens vejledning.

Xerografi er et nyt begreb, der allerede har bevist sin enorme værdi inden for mammografiområdet, hvor metodens enestående opløsningsevne kan skabe en mere nøjagtig diagnose. Metoden har endvidere en udstrakt anvendelighed inden for hele røntgenområdet.

Vi vil her give et overblik over de hidtil opnåede fordele samt medtage kommentarer fremsat af radiologiske forskere.

John N. Wolfe MD fra Hutzel Hospital i Detroit Fremlagde på den 7. nationale cancer-konference, der blev holdt i Los Angeles i 1972, en afhandling, hvis resultater resumeredes som følger:

Xeroradiografi giver flere fordele sammenlignet med konventionel mammografi. Den sammenlignende undersøgelse vi ser metodens overlegenhed mht. diagnosens nøjagtighed. Af andre åbenbare fordele kan nævnes den lethed, hvormed man kan reproducere teknisk tilfredsstillende billeder, og den lethed, hvormed radiologer kan tyde billederne. Det sammenlignende studium viste, at radiologer til aflæsning af et brystxerogram kun brugte ca. 40% af den tid, det tog at tyde et konventionelt filmmammogram, til trods for at de ikke var fortrolige med xeroradiografi.

Følgende uddrag er fra en afhandling, der blev bragt i ”The British Journal of Radiology” og er udarbejdet af J.W. Beag DSc, FInstP, FIEE, A.J. Stacy BSc, MInstP, og R. Davis AIST fra Institute of Cancer Research and Royal Marsden Hospital i London. Uddrag:

Ved xeroradiografi optages den røntgenstrålestyrke, som en genstand lader passere, som et ladefortætningsmønster på en halvledende selen-plades overflade. Det anvendte apparaturs karakteristika beskrives, og der gives begrundelse for det specielle ”kant-skarphedsmønster”, der er resultatet af pulverfremkaldelsesmetoden. Denne kantskarphed forøger synligheden af alle fibrøse og vaskulære strukturer i blødt væv og er derfor særlig velegnet til mammografi. Der fremlægges mangfoldige eksempler på brystxerogrammer. I fedtrige bryster er blodkarrene meget skarpe i konturerne. Cyster kan let skelnes fra ondartede svulster……….

Xeroradiografi af operationsprøver er nyttige til bekræftelse af, at hele læsionen er fjernet, og hvis der tages steroskopiske fotografier, kan det vaskulære net i og omkring svulsten, der er bragt frem i forgrunden, ses i tre dimensioner.

Arbejdet med anvendelse af xeroradiografi inden for perifer kontrastangiografi udført på fakultetet for radiodiagnostik på University of Liverpool samt på fakultetet for fysik på Institute of Cancer Research og Royal Marsden Hospital resumeres som følger:

Xeroradiografi, dvs. brugen af fotoledende selen-plader i stedet for film som optagelsesmiddel bevirker, at man får gode arteriogrammer og venogrammer ved brug af betydelig mindre koncentration af kontrastmiddel end normalt, hvilket formindsker den smerte, patienten udsættes for. Fordelene og begrænsningerne ved denne ny metode beskrives og illustreres.

Xeroradiografi af knogler, led og bløddelsvæv beskrives udførligt i en afhandling af John N. Wolfe MD. De væsentligste fordele beskrives som følger:

Man kan aflæse flere data af et enkelt xerogram end af et tilsvarende filmbillede. Tæthedsforskelle, såsom frakturlinier eller bløddelsforkalkninger accentueres inden for den undersøgte struktur. Metoden tillader stor bevægelsesfrihed mht. bestrålingsfaktorer, især ved lav mA og høj KV.