Radiograf Rådet igennem 50 år: Kassetten 4. årgang, 1974-75

Vi roder i arkiverne i tiden op til foreningens 50-års fødselsdag og bringe artikler fra de første år. Dengang vi hed FRD. Vi dykker vi denne gang ned i 4. årgang af ”Kassetten” (1974-75)

Af Claus Brix, fagchef

 

I 1974 kunne man lave en tomografi, som dengang var en avanceret måde at få flere oplysninger end på et almindeligt røntgenbillede. At bevæge røntgenrør og filmen om det plan man ville se og så måtte man acceptere at strukturer ovenover og under stadig var på billedet, men dog med så meget bevægelsesuskarphed at man fik et indtryk af at der var en skive af patienten der stod med en rimelig skarphed. CAT-scanneren (Computer Assisted Tomografi), eller mere kendt som CT-scanneren er netop fyldt 50 år. I 1974 var der kun få radiografer der havde hørt om den indtil Kassetten bragte en artikel som er skrevet ud fra et foredrag på Rigshospitalet. Her blev sløret løftet for, hvad fremtiden vil bringe i diagnostikken når computeren bliver taget med i tomografien. Nyd den tekniske gennemgang og billedkvaliteten.

 

Aksial tomografi af kraniet

Af Carsten Gyldensted
Rigshospitalet - Neuroradiologisk afdeling. Foredrag ved generalforsamlingen i Foreningen af Neurofysiologi-assistenter i Danmark. November 1974. Med tilladelse af ”NEUROFYSIOLOGI-ASSISTENTEN”

 

Databehandlet aksial tomografi af kraniet kaldes i angelsaxisk litteratur computerassisteret aksial tomografi (EMI-scanning), EMI står for Electric and Musical Industries, som er mest kendt for fremstilling af grammofonplader og bånd, f.eks.: Columbia og His Masters Voice. Det er et stort industriforetagende, som beskæftiger 41.000 mennesker, heraf 27.000 i England, hvor koncernen også ejer flere medicotekniske firmaer.

 

I 1968 lykkedes det den britiske elektroingeniør og forsker Hounsfield på EMI’s forsøgslaboratorium i Hayes at udarbejde en anvendelig computermodel, således at han kunne kombinere røntgentomografi med databehandling af informationsmængden.

 

I 1970 påbegyndte han klinisk forsøgsarbejde sammen med neuroradiologen Ambrose fra Atkinsons Morley hospital i Wimbledon. De første resultater blev publiceret i Brit. Radiologisk Selskab i april 1972, og siden er der kommet ca. 10 artikler om emnet.

 

Ved konventionel filmteknik tabes en stor del af den mulige og tilstedeværende informationsmængde i den røntgenstråling, som passerer gennem det fotograferede objekt, i forsøget på at afbilde et 3-dimensionalt legeme på en 2-dimensional film. For at en indre struktur i et sådant legeme skal være synlig, skal den afvige væsentlig i røntgenabsorption fra foran- og bagvedliggende materiale.

 

I EMI-scanneren præsenteres signalerne opstået ved transversel, aksial tomografi af kraniet og hjernen med en smal konstant udsendt røntgenstråle på en matrix med 160 x 160 billedpunkter efter at være behandlet i en minicomputer.

 

Principielt drejer det sig altså om en tomografi, hvor røntgenstrålen er parallel med billedplanet - (i modsætning til almindelig tomografi, hvor strålen danner en vinkel på 60-70 grader med filmplanet). Røntgenstrålen er 2,6 cm bred og opfanges efter at have passeret hovedet, som er indført i en 27 cm bred og lang plasticbox fyldt med vand, af 2 modsidige skærmede detektorer bestående af Na-Jodidkrystal.

 

Na-Jodidkrystallen udsender synligt lys proportionalt med indkommende røntgenstråling, lyset forstærkes via fotomultiplierrør og omdannes til elektriske impulser, som behandles i en datamat. Systemets store følsomhed tillader at adskille væv, hvis absorption kun varierer 4% fra hinanden: således liquorfyldte ventrikler fra hvid og grå substans.

 

Man har billedfladen delt op i 240 linier, hvis enkelte punkters ukendte røntgenabsorption tilsammen udgør svækkelsen af røntgenstrålen. Ved at ændre vinklen hvorunder ”vævsskiven” eller billedfladen scannes, kan man få de enkelte billedpunkters ubekendte absorptionsværdi til at indgå i flere ligninger, dvs. røntgenstrålelinier. 

 

Principielt kan man så løse disse ligninger af 1. grad, når blot antallet af ubekendte er lavere end antallet af ligninger. EMI-scannerens matrix har 160 x 160 = 25.600 billedpunkter, og 240 x 180 aflæsninger = 43.200 ligninger. Apparatet kører i alt 180 trin a 1 grad med transversel scanning af kraniet, opdelt i ”vævsskiver” af 1,3 eller 0,8 cm’s højde. Det enkelte billedpunkt har således målene 1,5 x 1,5 x 13 mm. Computeren kan så præsentere billedet enten på linieskriver på papir, eller som gråtoner på et katodestråleoscilloscop, som så affotograferes med polaroidkamera.

 

Væv med høj absorption fremtræder hvidt, væv med lav absorption sort. EMI-scannerens absorptionsskala er lagt arbitrært med vands absorptionsværdi som nulpunkt: luft er således minus 500 og knogle + 500 EMI-enheder. (Kan i tætte dele stige helt op til 1.000).

 

Hjernerygmarvsvæske (liquor cerebrospinalis) har absorptionsværdien +1. Hvid substans: 12-18. Grå hjernesubstans: 18-26.

 

Man har endvidere mulighed for at diagnosticere forskellige sygelige tilstande i hjernen ved den ændrede røntgenabsorption, således kan man skelne hjerneinfarkt (følger efter arterietilstopning) fra hjerneblødning. Svulster (både primære hjernetumorere og metastaser) vil ofte være direkte synlige på billederne, især når de er omgivet af hjerneødem.

 

Udgivelse: Radiografen 02, marts 2021, årgang 49