Radiografer som kandidater

Radiograf Rådet møder radiografstuderende på uddannelsesinstitutionerne og oplever at mere end halvdelen viser interesse for at tage en kandidatuddannelse efter bacheloren.

Af Claus Brix, fagchef

 

Vi har nu i 20 år haft en bacheloruddannelse i radiografi, og med den har det været muligt at videreuddanne sig i det formelle uddannelsessystemsystem. En del radiografer har benyttet denne mulighed, men hvor mange drejer det sig egentlig om? Og hvad er mulighederne med en kandidatuddannelse i bagagen, og er der aftagere til radiografer med de ekstra kvalifikationer?

 

Radiograf Rådet har for få år siden lavet en undersøgelse af antallet af kandidater blandt radiografer, men interessen fra studerende og radiografer, der tænker på at tage en kandidat synes at være vokset voldsomt. Samtidig er vejene de færdiguddannede går efter en kandidat vidt forskellige, selvom der stadige er nogle der ender i en blindgyde og ikke kan få job. For snart 4 år siden indgik Radiograf Rådet et samarbejde med DSA om at tilbyde karriererådgivning til medlemmer. Der har endnu været få, der har benyttet sig af dette tilbud, og det er lidt trist da vores medlemmer kan drage nytte af DSAs dybdegående kendskab til de andre sundhedsuddannelsers kandidater, der har eksisteret længere og har en større udbredelse hos arbejdsgiverne.

 

I foråret 2021 blev Radiograf Rådet kontaktet af 2 radiografer, der netop begge havde en kandidat, og det førte til en drøftelse af problematikken omkring kandidatuddannelser for radiografer og senere etableringen af en lille arbejdsgruppe, bestående af Maria Hjortrup, Louise Meincke samt Claus Brix, der ønsker at afdække hvilke kandidatuddannelser der tages af radiografer og hvilke jobmuligheder det kan føre til, og samtidig undersøge interessen for et netværk for radiografer med en kandidat, et radiografisk kandidatnetværk.

 

Et radiografisk netværk kunne, i lighed med radiografisk forskningsnetværk blandt andet vejlede, understøtte fagligt og politisk og sikre vidensdeling.

 

For at kunne finde grundlaget for et radiografisk kandidatnetværk, indleder gruppen en undersøgelse, så overvejer du at læse kandidat, læser du eller har du en kandidat så vil vi bede dig om at deltage her.

Udgivelse: Radiografen 05, august 2021, årgang 49