Radiografi i Grønland anno 2019

Fakta om udviklingen af radiografien i Grønland og hvilke udfordringer der er i det grønlandske sundhedsvæsen set med røntgensyn.

Af ledende radiograf Anette Gadgaard

 

I Nuuk finder man Grønlands eneste røntgenafdeling. Her er ansat 10 radio­grafer og 1 røntgensygeplejerske samt 2 sundhedsassistenter og 1 sekretær. Vi arbejder hver dag på at forbedre arbejds­gange og optimere protokoller inden­for radiografien i Grønland, for at kunne imødekomme de krav der stilles til os. Men vi møder mange udfordringer i vores hverdag, både grundet vejrforhold, logis­tik, økonomi og mangel på personale. Så hvordan fungerer radiografien i Grønland?

 

I Nuuk udfører vi ca. 17.000 undersøgelser pr. år. Disse er fordelt på alm. røntgen, CT, MR, UL, enkelte gennemlysningsundersø­gelser og klinisk mammografi. Vi forsøger at tilbyde så stort et sortiment af under­søgelser som muligt, indenfor de rammer vi har, da patienterne ellers skal uden for Grønland for at blive undersøgt. Vi har et stort antal patienter fra skadestuen og fra Dronning Ingrids sundhedscenter. De kommer som oftest hurtigt til, via åbent ambulatorium.

 

Indlagte patienter bliver kaldt til røntgen, når vi har en ledig tid, ellers får de en fast tid, som regel samme dag eller dagen efter, aftalt i samarbejde med patientens stamafdeling.

 

Vi kan også tilbyde udefoto, da vi har et mobilapparat, som kan køres til intensivaf­delingen, når der er behov for dette.

 

Historisk

Da røntgenafdelingen fik sin placering på Dronning Ingrids Hospital (DIH) i 1982, kunne vi kun tilbyde almindelig røntgen og UL scanninger. I 1997 fik Grønland sin første CT scanner. Det var en singleslice skanner, og det var revolutionerende for røntgenafdelingen og Grønland. Den var slidt op i 2006 og blev skiftet til en Philips 64-slice scanner, som blev doneret af Helene og Svend Junge. Med denne scanner kom så muligheden for at udvide CT pakken med CT scanninger af coro­narkar. Vi er glade for at kunne servicere de grønlandske borgere med denne type undersøgelse, da de ellers var henvist til at få undersøgelsen udført på Island. Antallet at patienter der får foretaget en CT scanning af coronarkar, er da også sti­gende hver år. Alle CT coronar skanninger beskrives af Rigshospitalet.

 

I 2017, fik vi så 2 nye Toshiba CT scan­nere. 1 Aquillion One og 1 Aquillion Prime. Den forbedrede kapacitet, har medvirket til en øgning i antallet af CT scanninger på 10% om året og samtidig forbedret kvaliteten på scanningerne.

 

I 2007 blev røntgenafdelingen digitali­seret. Vores softwarepakke blev op­graderet og alle røntgenundersøgelser foretaget i hele Grønland findes i det samme system. Vores RIS system Medos og vores PACS system Infinitt samt vores EPJ Cosmic er tilgængelig over hele landet. Vi har dog en del udfordringer med vores softwarepakke. Der er nogle steder i de mindre byer, hvor forbindel­sen er ustabil. Vi oplever også, at spe­cielt Medos og Cosmic ikke altid taler så godt sammen, hvilket giver problemer i forhold til henvisninger til røntgen, idet ikke alle informationer videregives fra Cosmic til Medos. Vi oplever også en vis ustabilitet i forhold til beskrivelser. Ikke alle beskrivelser er tilgængelige og det er heller ikke altid beskrivelserne når frem til henvisende læge.

 

I 2012 blev maskinparken udvidet med en Hitachi 0.3 T MR scanner. Dette var et stort ønske der blev opfyldt, idet patien­terne ikke længere blev nødt til at rejse til Danmark for at få en MR scanning. Siden starten i 2012 er antallet af udførte MR scanninger pr. år, fordoblet. Alle MR skan­ninger beskrives af Rigshospitalet.

 

Mammografi

Den sidste udvidelse af vores varekatalog er kliniske mammografier. Disse blev udført første gang i 2014 og der har vist sig at være et stort behov for dette. Hver 6. uge ankommer en radiolog og en radiograf fra Danmark og udfører disse undersøgelser. Det er så medicinsk- eller kirurgisk afde­lings opgave, at indkalde patienter fra hele Grønland til at komme til Nuuk og bo på pa­tienthotellet i den uge, hvor vi har persona­let. Ellers går der 6 uger før vi har mulighed for at foretage kliniske mammografier igen. Vi booker patienterne, så tiderne passer med deres rejseplan. Da ventelisten stiger, vil der i fremtiden være behov for mam­mografitilbud oftere end nu, men vi har en udfordring i forhold til rum. Vores mam­mografiapparat er placeret i samme rum som vores 160 slice CT scanner, så de uger, hvor vi har mammografi, kan vi ikke benytte denne scanner. Vi har også problemer med at skaffe personale, så om vi kan udvide an­tallet af kliniske mammografier er uvist.

 

Alle disse forskellige modaliteter og under­søgelsestilbud er dog kun tilgængelige i Nuuk. De borgere der bor på kysten er nød­saget til at komme til Nuuk, for at få glæde af disse tilbud. Da man kun kan komme til Nuuk med fly eller skib, er dette en bekos­telig affære. Afstandene mellem de forskel­lige byer er enorme set med danske øjne. Forestil dig at du for at komme til CT eller MR lige skal tilbagelægge en afstand sva­rende til afstanden mellem København og Rom. Og du kan ikke køre mellem byerne, men er nødt til at flyve. Det er virkeligheden for mange at vores patienter. Der skal også være plads til at kystpatienterne kan bo på patienthotellet mens de er i Nuuk, så der er en del koordineringsarbejde.

 

Geografi

Langs kysten har vi 15 syge-/sundheds­huse, som alle har et røntgenapparat. No­get af apparaturet er flere steder fra 1980- erne og derfor meget utidssvarende. Her kan de foretage røntgen af thorax og diverse knogleundersøgelser. I 2018 blev det til 14.000 røntgen undersøgelser i alt. Heraf er næsten halvdelen thoraxundersø­gelser. Det er dog ikke specialuddannet personale, som i Nuuk, der foretager disse undersøgelser, men derimod ansatte på sygehuset, ofte portører, serviceas­sistenter eller tolke, der har fået 14 dages oplæring i Nuuk, i betjening af røntgenap­paraturet og røntgenprojektioner.

 

En suboptimal løsning, men sådan er be­tingelserne her. Via netværk bliver alle rønt­genbillederne sendt til røntgenafdelingen i Nuuk, så vi har mulighed for at se billederne og radiologen kan beskrive dem. Men langt de fleste af røntgenundersøgelserne foretaget på kysten, bliver ikke set eller be­skrevet af en radiolog. De når ikke længere end til kystlægen, som kun henvender sig til røntgenafdelingen ved tvivlsspørgsmål.

 

Røntgenafdelingen i Nuuk er normeret til 3 radiologer, oftest har vi kun 1, nogen gange ingen. Dette giver nogle udfordringer i hverdagen. Bl. a. skal beskrivel­ser af røntgenundersøgelser udføres via Telemedicinsk Clinic (TMC) hvilket giver radiograferne en del ekstra arbejde, da vi skal overføre henvisning, røntgenbilleder og evt. tidligere undersøgelser og beskri­velser til sammenligning til TMC. UL-under­søgelser, kan ikke tilbydes i de perioder vi er uden radiolog. Det giver os også proble­mer i forhold til CT scanninger med iv kon­trast. I de perioder vi ingen radiolog har, er vi nødt til at trække på medicinsk/kirurgisk forvagt. I forhold til radiologmangel i vagt­tiden, benytter vi medicinsk bagvagt.

 

Planlægning

En anden stor udfordring for os er, at få patienterne fra kysten frem til røntgenafde­lingen. Vi bruger meget tid på planlægning af røntgenundersøgelserne i samarbejde med afdelingerne på hospitalet, patientko­ordineringen og patienthotellet. Men vejret bestemmer altid i sidste ende og vi må æn­dre i bookinger, så patienterne kan komme til undersøgelse, når vejret tillader at de kommer frem. Vi skal således være meget fleksible med vores bookingplanlægning.

 

Der er mange udfordringer indenfor radio­grafien i Grønland og på mange områ­der er vi bagefter udviklingen i forhold til Danmark. Men vi står også overfor udfordringer ingen i Danmark har. Prøv at forestille dig at du er indlagt på hospitalet i dit hjemland og ingen af personalet taler dit sprog. Det er hverdagen for mange grønlændere. Da der ingen veje er mellem byerne, er de fleste patienter fra kysten alene på sygehuset uden besøg eller støtte fra pårørende. Rekruttering og fast­holdelse af personale samt boligmangel gør at vi har mange vikarer ansat i kortere eller længere vikariater, hvilket vil sige at vi altid har en ny kollega i oplæring.

 

Men det er vilkårene og vi tilpasser os og får hverdagen til at fungere. Når vi ikke er flere i afdelingen bliver vi meget tætte og hygger os og synes vi har er dejlig arbejdsplads. Og i vores fritid har vi muligheder ingen i Danmark har. Men det er en anden historie.

 

Udgivelse: Radiografen 02, marts 2020, årgang 48