Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Multislice CTUdskriv

Om Multislice CT - billedkvalitet, dosis & teknik

Denne bog vil Introducere dig for grundbegreberne inden for CT og gennemgå forholdet mellem billedkvalitet og stråledosis samt den bagvedliggende teknik.
Forfatteren, Martin Kusk, tager i Multislice CT. billedkvalitet, dosis & teknik udgangspunkt i Multislice·CT anno 2018 og det apparatur, der anvendes på danske røntgenafdelinger. Igennem bogen behandler han CT-scannerens nøglekomponenter og gennemgår billedrekonstrueringen inden han gennemgår og forklarer de vigtigste definitioner for billedkvalitet og dosis. Efterfølgende disku­teres de Indbyrdes parametre for billedkvalitet og dosis, hvorefter der fokuseres på strategier til at optimere forholdet mellem disse, blandt andet ved anvendelse af dosismodulation og ALARA-­princippet. Bogen afsluttes med en kort introduktion til mere avancerede scanningstyper herunder Dual Energy CT.
Multislice CT - billedkvalitet dosis & teknik er en grundbog, der præsenterer og gennemgår et kompliceret emne på en enkel og letforståelig facon, uden overdreven brug af matematik. Der er løbende referencer til anden relevant litteratur, og forfatteren inddrager sine egne klinisk erfaringer i gennemgangen af stoffet, hvilket medvirker til at relatere emnerne til den daglige praksis.
Bogen er egnet til radiografstuderende der søger en grundig introduktion til området CT eller radiografer der blot har brug for at genopfriske deres basisviden.
Bogen er revideret og opdateret i en 2. udgave i 2018.



Anmeldelser (AF 1. UDGAVE)

Anne Sofie Nielsen, Adjunkt ved Radiografuddannelsen, UCL

En velbeskrevet og let læselig bog, der tager udgangspunkt i basisteoriens vigtigste aspekter indenfor CT.  Den er intuitiv, let at følge og opbygget systematisk, hvor centrale begreber præsenteres først, efterfulgt af en dybdegående beskrivelse og forklaring på sammenhæng, virkning og anvendelse heraf. Denne opbygning giver høj læsevenlighed og en af bogens forcer er inddragelse af sammenligninger mellem CT-teknikkens sværeste facetter og de daglige elektroniske midler, som de fleste radiografer kender til.  

En bog som radiografstuderende vil få meget glæde af.    

Sarah Lund Johansen og Julie Alexandersen, Radiografstuderende

Vi anser CT-bogen for at være et rigtigt godt initiativ, fordi vi radiografstuderende mangler noget nutidigt, dansk litteratur på området.  

Bogen er velstruktureret og overskuelig. Der er undervejs gjort brug af henvisninger til andet materiale; bøger, artikler, o. lign., hvilket er en fordel, hvis man ønsker at opnå mere viden inden for et specifikt område. Derfor er bogen også ekstra velegnet til studiebrug, samt opgaveskrivning.  

Morten B. Krarup, Radiograf

Jeg fik meget ud af at læse bogen, der er skrevet på en spændende og anderledes måde en de typiske engelske teknikbøger der behandler CT.  Bogen er letlæselig og jeg fornemmer at man hele tiden følger en logisk gennemgang af en ellers kompleks maskine. Det er en glimrende bog der har givet mig en bedre helheds-forståelse af CT.

Sidst opdateret d. 12.06.18

Til top

Bestilling af bogen

2. UDGAVE AF MULTISLICE CT ER PÅ GADEN NU!

Du kan bestille bøgerne ved at overføre det korrekte beløb til Radiograf Rådets konto på registrringsnummer 1551 kontonummer 310 106 5545. I tekstfeltet på overførelsen skriver du enten CT-bog eller Fysikbog, + evt. medlemsnummer.

Efterfølgende sender du en e-mail til kontakt@remove-this.radiograf.dk med oplysning om navn, adressen bogen skal sendes til, samt dato for bankoverførelse.

Pris for en af bøgerne er 350 kr.*

Prisen er inklusiv forsendelse i Danmark.

 * Radiografarbejdspladser, afdelinger og uddannelsessteder betragtes som ikke-medlemmer og faktureres 350 kr pr bog. Ved betaling via. EAN sendes en bestilling via e-mail til kontakt@remove-this.radiograf.dk, hvorefter vi sender en faktura.

 

Medlemsrabat: Radiograf Rådet giver en særlig rabat til medlemmer, som kan købe hver bog for:

  • Studerende 150 kr.**
  • Medlemmer 200 kr.**

** Der kan kun købes én af hver bog pr. medlemsnummer, til egen brug.