Stolthed over radiografers COVID-indsats

Vaccinerne er her, og COVID-19 fylder forhåbentlig mindre og mindre, men vi må ikke glemme, hvad vi har lært.

Af Jonatan Steengaard, Jakob Westergaard Poulsen, Charlotte Graungaard Falkvard, Pica Andersen

 

Nu har COVID-19 været en del af alle danskeres og ikke mindst alt sundhedspersonales liv i mere end et år. I samarbejde med ledende radiografer over hele landet har Radiograf Rådet samlet et hav af erfaringer, problematikker, smarte ideer og praktiske overvejelser i arbejdet som radiograf under COVID-19.

 

For selvom øget pres på afdelingerne og praktiske udfordringer har gjort det svært at være både radiograf og leder, er der også kommet gode løsninger ud på den anden side. Vi har samlet en del af de både gode og dårlige erfaringer her. Du kan måske genkende nogle – ellers kan det være, du kan blive inspireret.

 

Citaterne i artiklen kommer fra ledende radiografer rundt omkring i landet, der har svaret på spørgsmål om blandt andet nye opgaver, overarbejde, personalemangel og gode erfaringer. Rosen til og stoltheden over radiografernes arbejdsindsats er tydelig i alle besvarelserne.

 

Udlån af personale

Da pandemien ramte Danmark, skulle omstillingsparatheden være stor, da mange radiografer var nødt til at tage andre opgaver. Det var blandt andet som dørvagter ved hospitalets indgange i foråret.

 

“Det var interessant at se, hvordan gruppen løbende forbedrede dørfunktionen med information, skiltning, telefonlister, opslag og hjælp til de patienter, som skulle ind eller ud af huset. Det gav også radiograferne en anden opfattelse og forståelse for de dele af hospitalet, vi normalt ikke mærker.”

 

Det har dog ikke kun været positivt med nye opgaver. Radiografer har mange steder også deltaget i podning - en opgave der ikke var lige populær alle steder. Ifølge en leder blev opgaven taget af tre radiografer, og de gjorde det “kun hvis ingen andre kunne.”

 

“Det var med andre ord ikke superpopulært. Arbejdsforholdene var ikke optimale. Man stod i telt med skævt underlag. Man havde fuld COVID-uniform på, og arbejdet var ensformigt.” 

 

Flere radiografer nåede også at blive oplært som ”runnere” og i andre opgaver som en del af COVID-beredskabet, men nåede ikke at komme i gang, da radiograferne flere steder fik til opgave at oprette telte til podning i stedet for.

 

“Vi fik derfor lov til at trække vores medarbejdere ”hjem” så de kunne indgå i denne opgave. Dermed skulle de lære nye ting og varetage andre opgaver, men de kunne blive under samme ledelse og have en tæt tilknytning til afdelingen.”

 

En ny måde at holde møder på

Krav om afstand har gjort det svært at holde møder på afdelingerne i en tid, hvor der bestemt har været nok at holde møder om. Videomøder viste sig dog at være et ganske udmærket alternativ hos flere.

 

“Det er fantastisk, hvad der kan gøres og aftales på korte møder. Vi er meget fokuseret på disse møder, og videomøder er kommet for at blive.”

 

En anden leder påpeger fordelen i sparet køretid ved at holde møder online frem for at mødes fysisk – noget der bestemt kan fortsætte efter COVID- 19.

 

“Vi behøver ikke fare land og rige rundt for at deltage i møder. Meget af det kan faktisk gøres lige så godt på teams og give lidt luft i kalenderen, da køretiden er sparet.”

 

Online kaffemøder og fredagsbarer over skærmen blev introduceret i foråret under første nedlukning, men det er stadig en udfordring i, at det “bare er gennem en skærm.” Så selvom videomøder kan være tidsbesparende, har flere altså også savnet det fysiske møde.

 

Hvordan holder man humøret oppe?

Når overarbejde bliver hverdag, de sociale muligheder bliver indskrænket og lunten bliver kortere, har det været en udfordring at holde humøret oppe. Derfor har det også været vigtigt med en ekstra indsats for at få tingene til at køre.

 

Lederne på afdelingerne er blevet spurgt, hvordan de har holdt humøret oppe. En leder skriver blandt andet, at de har forsøgt at gøre hverdagen så normal som mulig, og med en velfungerende afdeling kommer man langt.

 

“Vi har forsøgt at afholde personalemøder på nye måder, vi har givet lidt corona-venligt slik, så hverdagen bliver lidt sødere. Og så har jeg en generelt virkelig god afdeling, som altid hjælper hinanden. Vi arbejder meget hårdt for, at kulturen er god ved at snakke åbent og ærligt om tingene.”

 

Derudover har det været en udfordring ikke at kunne mødes, som man har kunnet før COVID-19.

 

“Vi har alle haft svært ved at holde humøret oppe. Alt det, man skulle i fritiden, er blevet aflyst. Vi har dog forsøgt at lave lidt hygge i afdelingen. Det værste er nok, at vi ikke kan mødes i flok, uden at vi er i et stort lokale. Dem findes der kun to af i huset, så der er rift om dem.”

 

En anden leder svarer, at metaltrætheden er kommet snigende, selvom humøret generelt har været godt. 

 

“Der opstår flere små konflikter, som jeg har været nødt til at tage mig af, som de normalt selv ville have løst. Og så orker man næsten ikke at forholde sig til nye restriktioner om, hvor mange man må være i kaffestuen, for man har brug for det sociale, der foregår der. Så indimellem må vi lige repetere, at restriktionerne ikke er til for at irritere nogen, men blot for at beskytte os selv og patienterne.”

 

Man skal heller ikke undervurdere effekten af kage og morgenbrød (af den corona-venlige slags selvfølgelig). Og så er det ifølge denne leder også vigtigt at fortsætte med at lære nye opgaver, selvom der er travlt.

 

“Til jul arrangerede jeg Kahoot, og jeg har lavet et billedshow med alt det gode, vi har præsteret og oplevet i 2020 (ingen billeder af Corona-sure ting). Personalet har selv været meget gode til at finde på ting, som har holdt humøret oppe. Vi har også holdt fast i at oplære i nye arbejdsopgaver og udstyr og kørt projekter online. Mit tip må være, at lige meget hvor travlt man har, skal der være plads til et grin – Corona må ikke få lov til at fylde det hele.”

 

Trygge rammer og samarbejde

Trygge rammer og samarbejde Som frontpersonale har tryghed spillet en stor rolle for radiografer på landets hospitaler, og det har ifølge denne leder været vigtigt at få talt situationen og opgaverne igennem.

 

“Vi brugte lang tid i afdelingen på at tale om tryghed og retfærdighed. Men med den opgave, vi endte med, kunne vi se en klar lettelse blandt personalet, da opgaven blev meget skarpt defineret, og det var i mere trygge rammer.”

 

Selvom personalet ikke nødvendigvis blev hårdt ramt af COVID-19, og radiograferne flere steder har været vant til at arbejde med isolationspatienter, kunne den første patient med COVID- 19 godt give et gib.

 

“Pulsen steg, da den første patient kom, og vi skulle trække i COVID-uniformen. Men samtidig var der også en stolthed over, at vi var med ”i kampen mod COVID-19”. Nu har vi vænnet os til, at patienterne kommer, og vi er trygge i situationen og har styr på værnemidlerne.”

 

Og så skulle det vise sig, at COVID- 19 kunne bringe personalet på landets sygehuse sammen og forbedre samarbejdet med det fælles mål, alle pludselig havde. Det har skabt en fælles forståelse for hinandens opgaver.

 

“Hele hospitalet er kommet tættere på hinanden, da man arbejder sammen på tværs. Man har mere forståelse for, at sygeplejersken på afdelingerne også er udsendt og har andre opgaver end normalt. MR-radiograferne har været meget villige til at hjælpe på CT og røntgen, da de har haft respekt for, at deres andre kollegaer har fået inddraget deres jul og nytårsaften med kort varsel, da de skulle bemande COVID-afdelingerne.”

 

Selv samarbejdet på tværs af afdelinger og fag har fungeret bedre under pandemien.

 

“Desuden har det vist sig at husets personale har rykket sammen. Der hjælpes på tværs som aldrig før, både tværfagligt og på tværs af afdelinger. Nogle af de problemer med samarbejde, som vi har hørt om før, er væk, da vi har fælles mål.”

 

Praktiske udfordringer

Særligt udførslen af udefoto har for mange radiografer været en tidskrævende opgave og en udfordring i det daglige arbejde. Det var dog også en af de opgaver, der blev lettere med tiden, i takt med at det blev muligt at lynteste.

 

“I foråret var der en stor belastning af især udefoto på stort set alle obscorona-patienter. Vi var oppe på mellem 30 og 50 røntgenundersøgelser af thorax som udefoto i døgnet, da smittetallet var på sit højeste. I slutningen af foråret fik akutafdelingen muligheden for at lynteste patienterne, hvilket betød et stort fald i udefoto, da patienterne så kunne vente med at få taget thorax, til vi vidste, om de var testet positive eller negative.”

 

Med et normalt indtag af patienter ved siden af COVID-19-patienterne har det for nogen også været nødvendigt med flere hold, der kunne udføre udefotos. “Det har i perioder været svært at håndtere og også at få afsat det nødvendige antal radiografer til opgaven – ikke mindst i de perioder hvor der var normalt indtag af patienter ved siden af. Vi har til tider haft flere hold radiografer til at udføre udefotos i dagstid – ganske enkelt for at kunne nå det hele.”

 

Testning af patienter var også en stor udfordring, inden personalet begyndte at blive vaccineret. Heldigvis har den store velvilje blandt personalet gjort det muligt at løse også de udfordringer.

 

“Det, der var den store udfordring, var alle patienter, som ikke var testet – og om vi kunne stole på testen fra i går? Det medførte nogle situationer, hvor vi har haft en patient, som viste sig at være positiv med COVID-19. Det betød at vi skulle igennem test af personale og hjemsendelse - dermed også vagter der skulle dækkes. Vi har klaret udfordringerne, ved at alle har været rigtig gode kolleger og hjulpet til.”

 

Det er nu blevet forår, og sammen med lyset og vaccinerne kommer også håbet om en normal hverdag. Der er dele af året 2020 som vi lægger bag os og aldrig ønsker tilbage, men der har også været læring og inspiration at hente. Lad os tage det bedste med videre og bruge det konstruktivt til at højne patientbehandlingen og arbejdsmiljøet fremover.

 

Lederrepræsentant i HB og ledende overradiograf Pica Andersen, Sygehus Lillebælt

Tak til de mange ledende radiografer, der har svaret på de spørgsmål vi sendte ud og som har muliggjort denne artikel. Fælles for alle lederbesvarelserne var den store ros der blev uddelt til alle radiografer. Et fællestræk mere var, at lederne hele tiden forholdt sig til, hvordan det har været for radiograferne og undlod at beskrive deres egen situation.

 

De opgaver som lederne har stået med det sidste års tid bliver ikke omtalt ret meget i medierne, og sikkert med rette, for administrative opgaver er ikke så spændende at læse om, som frontpersonale der arbejder med syge patienter. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at sende en anerkendelse til alle de ledende radiografer der er lykkedes med de radiografiske opgaver i en tid der krævede mange forandringer, hvorfor det også er blevet til meget lange arbejdsuger:

 

  • Der skulle laves strategi for aflysning af patienter, og det samme igen efter 1. bølge da alle patienter skulle bookes igen
  • Informationerne ændrede sig på daglig basis og skulle videreformidles efter omformulering
  • Alle interne frustrationer blandt personalet skulle håndteres
  • Arbejdsplaner skulle gå op trods sygdom, isolation og børns sygdom og isolation
  • Alle spørgsmål fra personalet gik til lederne, ofte uden at lederne selv havde svaret
  • De spørgsmål kom i øvrigt nat og dag, weekend og hverdag både pr. mail, sms og telefonisk
  • Lederne skulle finde på nye kommunikationsveje
  • Sikring af hygiejnekrav og arbejdsmiljø herunder afstandskrav for patienter og personaler, korrekt brug af værnemidler og sikker adfærd
  • Smitteopsporingsarbejde
  • Sikring af trivsel trods svære og anderledes vilkår
  • Prioritering af vacciner
  • Indgåelser af FEA og andre vilkårsaftaler for at klare ”coronaophobningen”

 

Alle radiografer og ledende radiografer bør, sammen med radiologer, sekretærer, social- og sundhedsassistenter og andet personale ansat på de radiologiske afdelinger, være rigtig stolte af de opgaver vi har bidraget med på hospitalerne. Måske omtales vi ikke så meget men vi kender selv vores værdi!

 

Udgivelse: Radiografen 03, maj 2021, årgang 49