Sundhedsstyrelsens opgaver på strålebeskyttelsesområdet i 2019

Som led i den nye strålebeskyttelseslov er årsberetningen, offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i december 2020 en årsberetning, der sammenfatter de vigtigste opgaver og resultater på strålebeskyttelsesområdet i 2019

Af Claus Brix, fagchef

 

Det er et meget omfattende værk på knap 100 sider, hvoraf en del omfatter radiografernes områder og jeg vil her trække noget af indholdet frem som kunne være interessant.

 

Sundhedsstyrelsen er placeret under Sundheds- og Ældreministreriet, og blev i 2020 omorganiseret i 5 faglige enheder/centre; Planlægning, Forebyggelse, Evidens,uddannelse og beredskab, Ældre og demens og endelig Strålebeskyttelse der er organiseret i 3 faglige sektioner: Industri, Forskning og Miljø (IFM), Medicinsk anvendelse (MED) og Persondosimetri (PSD). Deres opgaver er beskrevet grundigt i årsrapporten.

 

Nye love og regler

I rapporten omtales også evalueringen og opdateringen af det nye regelværk på strålebeskyttelsesområdet og man har her tilføjet krav til viden, færdigheder og kompetencer for strålebeskyttelseseksperter samt præcisering af, hvornår man skal rådføre sig med en strålebeskyttelsesekspert.

 

Omkring tilsyn af strålekilder har man nu ændret praksis, det betyder, at tilsyn gennemføres efter en gradueret tilgang således, at der udføres flere og mere omfattende tilsyn hos de virksomheder, der bruger strålekilder, hvor der er størst risiko for stråledoser og færre tilsyn, hvor risikoen er mindre. I rapporten fremgår det overordnet hvordan der prioriteres.

 

Særlige indsatsområder

Sundhedsstyrelsen har også haft særlige indsatsområder i 2019 på strålebeskyttelsesområdet, men det har primært været industrielle bestrålingsanlæg som er kraftige eller generatorer som involverer mange arbejdstagere som fx strålesterilisering – på det medicinske område var det særligt gennemførelse af systemtilsyn på de kardiologiske afdelinger med længerevarende anvendelse af røntgenstråling til gennemlysning forbindelse med eksempelvis fjernelse af blodpropper i hjerte eller hjerne. Dette fokus fortsatte i 2020. Resultater ved tilsyn viste et behov for yderligere opbygning af kvalitetssystemet på de kardiologiske afdelinger, en proces der blev igangsat i forlængelse af tilsyn.

 

Ved tilsyn blev det yderligere konstateret, at patientdoser indberettes til diverse centrale registre, men at der var behov for øget fokus på efterfølgende opfølgning. Det blev desuden konstateret, at de kardiologiske afdelinger generelt havde en god kultur for anvendelse af værnemidler i forbindelse med strålebeskyttelse.

 

Sundhedsstyrelsens anfører under ”vigtigste observationer ved tilsyn” at der ved tilsyn i 2019 typisk blev konstateret mindre afvigelser ift. kravene i strålebeskyttelseslovgivningen. Den overordnede vurdering var, at virksomhederne i al væsentlighed efterlevede kravene i strålebeskyttelseslovgivningen. Krav på baggrund af tilsyn blev derfor stillet med henblik på yderligere optimering af strålebeskyttelsen.

 

Utilsigtede hændelser (UTH)

UTH i det medicinske område er også medtaget i rapporten. Det samlede antal hændelser, der involverede ioniserende stråling, var 541, hvoraf 70% (379) af hændelserne blev vurderet relevante for Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse. Flest hændelser er indberettet for stråleterapi, efterfulgt af røntgendiagnostik, nuklearmedicin og dentalrøntgen. Dette vurderes primært at være udtryk for forskelle i indberetningskultur snarere end forskelle i reelle antal hændelser. For alle afdelingstyper var den hyppigst kategoriserede årsag en bevidst eller ubevidst omgåelse af henvisninger, instrukser eller procedurer, efterfulgt af andre menneskelige fejl samt svigt af udstyr eller strømafbrydelser.

 

UTH Røntgendiagnostik

Der er ikke set hændelser indberettet fra kiropraktorer, og kun få hændelser er indberettet af privathospitaler, men de UTH der omtales er bla refleksion over uberettigede undersøgelser, f.eks. henviseres mangelfulde kendskab til tidligere undersøgelser eller nedbrud på mobile strålingsgeneratorer, CT-skannere og gennemlysningsapparatur samt manglende plads på lokale harddiske eller netværksdrev.

 

UTH Stråleterapi

En stor andel af de indberettede hændelser ved gennemgangen blev vurderet irrelevante, da disse primært omhandlede mindre forsinkelse af behandlingsplaner og lignende, som er generende i det kliniske arbejde, men som ikke har strålebeskyttelsesmæssig konsekvens. Enkelte hændelser omhandlede patientombytning ved lejring eller match trods omfattende procedurer til sikring heraf. Ved enkelte fremgik det, at fejl, der opstår tidligt i processen (f.eks. under behandlings- eller dosisplanlægning), opdages sent til trods for omfattende tjeks og kontroller imellem de efterfølgende delprocesser.

 

UTH Nuklearmedicin

Generelt ses der relativt få hændelser for nuklearmedicin. I 2019 vedrørte hændelserne hyppigst bevidst eller ubevidst omgåelse af henvisninger, instrukser og procedurer, efterfulgt af hændelser under injektion og menneskelige fejl.

 

Persondosimetri

Årsrapporten afsluttes med årsstatistik for persondosimetri 2019, og her må man konstatere at radiografers dosisbelastning for det meste ligger i den meget lave ende (1691 ud af 2119) modtager under 0.1 mSv/år, og 363 mellem 0.1 og 0.5 mSv/år. Kun en radiograf har modtaget over 5mSv/år (43,7 mSv !!). Det lykkedes ikke at finde ud af årsagen trods stort opklaringsarbejde, men Sundhedsstyrelsen fastsatte på grundlaget en lavere dosisgrænse for pågældende arbejdstager de efterfølgende fem år.

 

Strålebeskyttelses koordinatorer (SBK)

Ifølge den nye lovgivning skal der være SBK tilknyttet, men i rapporten fremgår det ikke, om det er radiografer der varetager funktionen.

 

Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om at uddybe dele af rapporten, og de har velvilligt forsynet mig med tabeller som viser at der i 2019 blev godkendt nye radiografer som SBK på 46 afdelinger. Der kan være personoverlap på afdelingerne, så tallet er nok lidt lavere.

 

Årsberetningen ”Sundhedsstyrelsens opgaver på strålebeskyttelsesområdet i 2019” kan i sin fulde længde læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk

Udgivelse: Radiografen 01, februar 2021, årgang 49