Udfordringer med retsmedicinske protokoller

Af Pernille Aagaard

...Her er så en af de studerendes egen fortælling.

I Februar 2019 startede et samarbejde mellem Retsmedicinsk Institut i Odense og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, som affødte bachelorprojektet “Optimization of Postprocessing parameters for Forensic CT scans“.

Vi var tre radiografstuderende på 7. semester, Dina Maria Bech, Julie Brandhøj Nielsen og Pernille Aagaard Nielsen, som fik til opgave at optimere de CT-scanninger, der bliver brugt i forbindelse med obduktioner.

Post Mortem Computed Tomography (PMCT) er et udbredt værktøj, som benyttes på mange retsmedicinske institutter verden over. Målet med projektet var at skabe et fundament for udvikling af de rekonstruktionsteknikker, der understøtter de specifikke udfordringer, som opstår ved PMCT.

I Danmark har det ikke været standard at have radiografer ansat til at udføre scanningerne af de afdøde. Her er det som udgangspunkt de retsmedicinske teknikere, der scanner de afdøde, med undtagelse af Institut for Retsmedicin - Aarhus Universitet, som har ansat radiograf Christina Carøe Ejlskov i en stilling, hvor hun hjælper med at beskrive og optimere scanninger.

På Retsmedicinsk Institut i Odense og København er det retsmedicinske teknikere, som udfører de såkaldte PMCT-scanninger. Teknikerne har fået et kursus i betjening af CT og MR-scannere, men har mange opgaver, og scanningerne er derfor kun en del af mange arbejdsopgaver.

I forberedelserne til projektet besøgte vi institutterne både i Aarhus og København, hvilket gav os en bredere indsigt i det retsmedicinske speciale, og dets udfordringer.

Efter disse besøg, samt seks ugers observation på Retsmedicinsk Institut i Odense, gav det for os mest mening at arbejde med post-processeringen, i stedet for at skulle ændre den daglige arbejdsgang, da vi fandt ud af, at teknikerne generelt har travlt, og udfører deres arbejde efter bedste evne med de tilgængelige ressourcer.

Efter gennemgang af en lang række scanninger, blev vi klar over at specielt én faktor har stor indflydelse.

De scanningsteknikker, der i øjeblikket anvendes, er designet til klinisk brug på levende patienter, hvilket medfører en række udfordringer, herunder visualiseringen af specifikke organer.

Vi blev hurtigt enige om, at abdomen var området, der havde størst behov for forbedring, da man her finder en masse organer, som ligger tæt i HU-værdi. Når organerne nedbrydes og går i forrådnelse, mindskes HU-forskellen yderligere, og det bliver endnu sværere at skelne de forskellige organer fra hinanden. Abdomen var desuden også et af de anatomiske områder, som instituttet i høj grad ønskede bedre kvalitet af.

Efter gennemgang af utallige artikler om emnet, fandt vi, at der kunne være potentiale til at forbedre visualiseringen af organerne ved hjælp af supplerende rekonstruktionsprotokoller. Disse omfattede en udvidelse af de viste HU-værdier.

De tidligere undersøgelser af udvidelse af HU-skalaen blev brugt til bedre at visualisere objekter med høj densitet. I projektet blev det designet til at se, om noget af det bløde væv kunne være lettere at visualisere ved at udvide HU-skalaen.

Ved første gennemgang viste noget abdominalvæv højere synlighed, når man testede den udvidede HU-skala.

Der blev udvalgt to rekonstruktioner med den udvidede HU-skala, samt en rekonstruktion med hård algoritme. Disse blev holdt op mod standard rekonstruktionen og vurderet med en Visual Grading Analysis (VGA), af fire radiologer, som ugentligt hjælper Retsmedicinsk Institut med at beskrive scanningerne. Projektet indbyder til videre forskning, idet der er et behov for optimerede og/ eller specialdesignede protokoller til retsmedicinsk brug. Ligesom vi i klinisk praksis har lunge, knogle og bløddelsvinduer, vil det blandt andet være interessant at udforske, om det er muligt at skabe protokoller rettet mod de afdødes kropstilstand - om kroppen har ligget i vand, er brændt, i forrådnelse eller nyligt død, har stor betydning for brugbarheden af scanningen.

Resultaterne fra projektet vil blive præsenteret som mundtligt oplæg på ECR 2020, når dette forhåbentligt afholdes til Juli, samt som poster på ISFRI 2020. Pernille Aagaard er bundet af, at projektet samt de artikler, der er undervejs, endnu ikke er fremlagt/præsenteret på grund af COVID-19, og hun må derfor ikke gå helt i dybden. Vi håber på en mere dybdegående artikel senere.

Redaktionen.